PRE-1945 CORRESPONDENCE OF THE ITALIAN/FASCIST MINISTRY OF PROPAGANDA

• Document Type: CREST
• Collection: General CIA Records
• Document Number (FOIA) /ESDN (CREST): CIA-RDP82-00038R000900200005-7
• Release Decision: RIFPUB
• Original Classification: K
• Document Page Count: 8
• Document Creation Date: December 22, 2016
• Document Release Date: January 14, 2011
• Sequence Number: 5
• Content Type: MISC

Approved For Release 2011/01/14: CIA-RDP82-00038R000900200005-7
NATIONAL/0C IA LIfilft NIC PI N G
VdB[NUAVN DEN
Kmre Lmser !
Ofte horer man, at det er Joderne, der dirigerer Pressen, men sjmldent
faar man at vide,hvilke Aviser det er,der staar under jodisk Indfly-
delse og Kontrol?Denne Gang vil vi give et Overblilk over den jodis4e
Magt og Indflydelse i den franske Presse.
BlIISIELEAralligiallt
Indehaver 0040000 Joden L.L.Dreyfus
Generalsekretmr " Mayer
Redaktor...... .. u Lazarus(Dmk-
navn Gallus)
Medarbejdere.. . ? u Lehmann
ElaitimIlarhiLAWILIL
Redaktor........Joden Abraham
Nyb.edstjeneste.. " Lazareff
Medarbejdere. Levy t
11 11 Lievin
Wall
Lewden
Levitan
Lang
DA R. Schreibeis
Bladet "Le Journal".
RWNEUF .troden
?
Medarbejdere.. ?
Gombault
Michel
Wolff ?
Bladet "Petit Parisien og
Excelsior".
Indehaver. .... .Jodinden Dupuy-Brown
Indehaver.. ,,,,, Joden Braun
Redaktor. .... .. ? " See
Medarbejdere. .. . " Jacob
Lievin
Levifalles
Salmon
Wolff
Loewel
Meyer
Brunschwig
Hirsch
Wurmfer
Paraf
Bladet "Le Matin".
Redaktor....?
Medarbejdere.
ft
ft
Fernandez
Geo Leon
Blum
Gevel
Deutsch
Lang
Miohel
David
Weihmann
.Joaden
Leder. ..... .Jeden
Bladet "L'Ordre oigh
Vend4miaire".
Indehaver.. ?0I .Jeden
Leder, .... .. . . . .Joden
II ft
Jean Rich. Bloch
Epstein
Kloz
Levisohn
7771RPWKWEUT6' r
Approved For Release 2011/01/14: CIA-RDP82-00038R000900200005-7
Approved For Release 2011/01/14: CIA-RDP82-00038R000900200005-7
Dage er gaaet, - Uger er gaaet, Maaneder er gaaet siden Fjendt-
lighederne mellem Finland og Rusland brod ud i lys Lue.
Dage er gaaet, - Uger er gaaet, Maaneder er gaaet siden de sto-
w
0 re demokratiske Stater U.S.A, England og Frankrig med gevaldige
Ord meddelte, at nu skulde Finland hjmlpes. Man talte med hver-
andre, man skrev til hinanden og ret meget andet har man ikke hort
siden fra disse Demokratier. Dog nej, det er ikke riktigt. U.S.A.
vilde give Finland et Laan; men da det fortes frem i Kongressen
blev dette Laan skrinlagt. Finland var vist ikke saa sikkert et
Aktiv, at det kunde betale sig for U.S.A. at laane ?Penge ud til
det lille Folk. Det er sikkert bedre vi sallger vor Bensin til Soy-
jet Rusland. Herlig demokratisk Tankegang. U.S.A. Bensin til rus-
siske Flyvemaskiner, der bomber Finland.
4
England og Frankrig venter gensidig paa hinandens Svar om, hvor-
t
dan de skal hjmlpe Finland, men ser de heist at andre.gor det.
Polkeforbundet har endnu ikke ladet hore fra sig. Hvordan er det
er Finland ikke Medlem af Folkenes Forbund og kunde forvente Hjmlp
derfra, aah det er sandt, der er jo nmsten kun England og Frankrig
tilbage af Stormagter. Hvorfor hjmlpe de Smaa, der er jo ingen
Penge at tjene. Gid Fanden havde de smaa Stter, naar blot England
og Frankrig o.s.v. kan beholde sit.
gir
Approved For Release 2011/01/14: CIA-RDP82-00038R000900200005-7
ds
ti
1111
De
Approved For Release 2011/01/14: CIA-RDP82-00038R000900200005-7
blive ef-
agter bliver
a Englands
smaa Stater
s.6 for et saadan
tir smrlig hvis der gives engel-
Itofter om Hjalp samtidig.
Polen.
Lndjorden ligger Verdens star-
_ Befastningsanlag overfor hin-
, saavel England tiled Frankrig
iyskland betanker sig flere
e pa F ,at rende disse
er o
Kys Lngaar har Tysk-
den i Forsvaret.
la/Kt ialinie mod Vest
un cireu uAM. i Flugtlinie
Danmark til Holland, desforuden
en tyske Bugt spmkket med stmrkt
tede Oer. Anderiedens er det
'ngland, hvor alt er Kyststrak-
?, Ofte har vi hert om tyske
res uvelkomne Beseig paa engel-
teittepunkter. Dog Distancen
ang, 4-Lvvi--""x++, punkter fin-
paa yske Flyvere.
disE Baggrund
det ad at faa en
pa e vil gaa paa
e MaL Ie krigsforende
er I Besiddelse af tilstrakke-
Fysik, saa kan man forvente en
0 Aars Krig, og hvordan vii
saa gaa de, - og smrlig de smaa
rale Stater!
r en saadan Krig vii de smaa
rale Stater lide enormt, Hand-.
vii "-1--gort, Priserne vii
e, u tbrendige Lev-
mid: il at mang-
Uti: melde sig
Defc athier for
krat Amelde sig
Krav om uu-guu ihd i Krigen for
tigere at faa en Ende paa dette
ar. Andre vii faa Sympathier
Nazismens Sag og knave Kamp
dettes Side. Lande, der ikke
'cider en stark Regering vii bli-
Tuet af Revolution, eller blive
kket med ind i Krigen. Krigen
bliv -",oto Ideer,
okra4 lie Side, det-
med Re og et kor-
IrSt: aden Side
- 7 -
staar National-Socialismen som den nye Livsanskuelse, ung og kamp-
beredt til en Kamp paa Liv og Dad. Saaledes vii vi komme til at opleve
den ny Verdenskrig; saafremt da Krigen ikke afsluttes hurtigt.
Har vi Grund til at formode en hurtig Afslutning af Krigen? Nftli des-
vmrre Nej.
England kmmper for Bevarelsen af sit Verdensherredomme, det har alt
at tabe, intet at vindef Englands Verdensherredommevakler I dets
Grundvold, kan det holde til flere Aars Krig?
T skland Kamper en Kamp for Livet, det har alt at vinde, intet at tabe.
Tyskiana og Tyskeren ved, hvad det galder, det galder Tysklands Exi-
stens, det gmlder Tyskeren, og alle som een i Tyskland or klar herover.
I Tilfmlde af Tysklands Nederlag? saa ved alle, at Tyskland som Rige
vii blive oplost.
Tyskland (maker ogsaa sin Plads i Solen, Handel, Besiddelse af Koloni-
er o.s.v., hvorhen Overskuddet af Tysklands Befolkning kan finde nye
Levemuligheder, - og der er Plads nok paa denne Jord til at dette la-
der sig gore, saafremt de Lande, der besidder Kolonier I Overflod vii
afgive en vis Del af disse. Oaa let lader det sig ordne, saafremt ikke
imperialistiske Interesser spillede ind. Tyskland onsker mere Jord,
og vii have det der, hvor det ikke kommer i Konflikt med andre na-
tionale Interesser. Dette er Tysklands Maal, og det er det Maal Eng-
land vii forhindre,
Som Krigen gaar nu, synes saavel England som Tyskland uovervindelige.
Saafremt ikke Tyskland og England for Alvor mener at kunne udsulte
hianden gennem en Blokade,hvad tanker de saa paa, foruden Udsultning:
England. 1
2
3
4
Tyskland 1
2
3
4
Udsultning
Utilfredshed I Befolkningen
Manglende Raastoffer
Guldmangel.
Udsultning
Utilfreds bl. Befolkningen i England
ble Kronlandene
Opror i Indien, Egypten, Irland o.s.v.
Hvilke Fordele besidder de krigsforende Londe
Fianii-og England 1) Skibe og atter Skibe
2) Penge og atter Penge
Tyskland 1) En moderne Har og Tillid
2) En Ide.
Disse Fordele kan vi forenkle saaledes, at to Ting staar overfor hin-
anden, nemlig:
PENGE CONTRA IDE.
Englands storste Forbundsfmlde er Penge og en demokratisk Ide, men
Ideen er ved at do,
asklands storste Forbundsfmlde er en Ide, den national-socialistiske
IA-e, der ikke alene i Tyskland har gennemsyret et helt Folk til nyt
Livsmodi men samtidig har denne Ide vundet Millioner af Tilhmngere i
de Lande, der ved Hjmlp af Penge vii bekmmpe Tyskland,
Preko.
....*R15W.W.7,424C-WN7i.tfq4"'7,7:7,:4:1K
Approved For Release 2011/01/14: CIA-RDP82-00038R000900200005-7
_
4
Approved For Release 2011/01/14: CIA-RDP82-00038R000900200005-7
PENGE ELLER IDE.
Den, der forst angriber paa Vest-
fronten det were sig Tyskere, der
angriber "MaIot-LiLu'_.e.r_11, el-
ler Franskmand og Englmnderne, der?
angriber "Vestvolden" har paa For-
haand tabt Krigen. Saaledes skrev
Kurt Koch i "Kritisk Ugerevy", og
han har sikkert Ret.
Jamen, hvor skal Afgorelsen saa
falde, sporger Lmgmanden, ingen
vii da foretage en Offensiv for
at bleve den tabende Part. I Krig
maa det dog were Vaabene, der ta-
ler, og Fronten er dog mod Vest.
Til Lmgmanden vii jeg gerne si-
ge, jeg tror ikke det er saa sik-
kert, at det bliver Vaabene, der
vinder denne Krig, ej heller Ud-
sultningen. Krigen udkmmpes mel-
lem Penge oz en Ide.
Krigen af 1939 kan heller ikke
sammenlignes med Krigen af 1914
1918, da Centralmagterne, Tyskland
Ostrig-Ungarn, Bulgarien og Tyr-
kiet kampede mod saa godt som
hele Verden. I dag kmmper Tysk-
land mod Frankrig og England, og
en Del af Tysklands Modstandere fra
Verdenskrigen har afkastet sig
den engelske Indflydelse og nu
stillet sig nevtral og venlig
overfor Tyskland.
Naar det nu buyer sagt, at Kri-
gen v0 Offensiv ikke kan vin-
des paa Vestfronten,hvordan skal
den saa vindes. Maaske ved
og paa dette Punkt har Eng-
land den storste Erfaring, ikke
alene fra Verdenskrigen, men og-
saa fra tidligere Tid f.Ex.Bo-
erkrigen.
Vi kan begynde med, vii Tyskland
udsulte England.- Ja hellere end
gerne, men kan de. Er Tysklands U-
baadsflaade og Flyveflaade saa
stark, at den afskmre Englands
Tilforsler. England disponerer
over den storste Tonnage, mange
hundrede Skibe skal forst smnkes
inden en Blokade for Alvor bli-
ver markbar.
Vii England udsulte Tyskland.
ja hellere end gerne, men kan de
det. Som for nmvnt, en Del af
Tysklands tidligere Modstandere
fra Verdenskrigen er nevtrale og
Englands Blokade kan ikke blive ef-
fektiv uden at andre Magter bliver
draget ind i Krigen paa Englands
Side. De fleste af de smaa Stater
betakker sig sikkert for et saadant
Eventyr smrlig hvis der gives engel-
ske Lofter om Hjmlp samtidig. -
Vidi Polen.
Paa Landjorden ligger Verdens star-
keste Befastningsanlmg overfor hin-
anden, saavel England led Frankrig
som Tyskland betanker sig flere
Gange paa at forsoge, at rende disse
Linier over Ende.
Hvad Kyststrmkninger angaar har Tysk-
land den bedste Fordel i Forsvaret.
Tysklands Kystforsvarslinie mod Vest
er kun circa 250 km. i Flugtlinie
fra Danmark til Holland, desforuden
er den tyske Bugt spmkket med stmrkt
befmstede Oer. Anderledens er det
med England, hvor alt er Kyststrmk-
ning. Ofte har vi hort om tyske
Flyveres uvelkomne Besog paa engel-
ske Stottepunkter. Dog Distancen
er lang, ingen Stottepunkter fin-
des paa Vejen for de tyske Flyvere.
Med disse Punkter som Baggrund
ser det haablost ud med at faa en
Ende paa Krigen, Aar vii gaa paa
denne Maade; men er de krigsforende
Parter i Besiddelse af tilstrmkke-
lig Fysik, saa kan man forvente en
fly 30 Aars Krig, og hvordan vil
det saa gaa de, - og smrlig de smaa
nevtrale Stater!
Under en saadan Krig vii de smaa
nevtrale Stater lide enormt, Hand-
len vii blive odelagt, Priserne vii
stige, mange af de nodvendige Lev-
nedsmidler vii komme til at mang-
le, Utilfredsheden vii melde sig
hos Defolkningen. Sympathier for
Demokratiets Sag vii melde sig
med Krav om at gaa ind i Krigen for
hurtigere at faa en Ende paa dette
Virvar. Andre vii faa Sympathier
for Nazismens Sag og knave Kamp
paa dettes Side. Lande, der ikke
besidder en stmrk Regering vii bli-
ve truet af Revolution, eller blive
trukket med ind i Krigen. Krigen
vii blive fort mellem to Ideer,
Demokratiet paa den ene Side; det-
te med en hendoende Ide og et kor-
rupt"Styre. Paa den anden Side
Approved For Release 2011/01/14: CIA-RDP82-00038R000900200005-7
staar Nato.-
beredt ti
den ny 14r
Har vi Gd
vmrre Ne
En land
jJ J.V.L vvy
a ta e, intet at vind
Grundvold; kan det hol
Tyskland Kmmper en Ka
Tyskland og Tyskeren v
stens, det gmlder Tysk
I Tilfmlde af Tyskland
vii blive oplost.
Tyskland
er o.s.v
Levemuli
der sig
af give en,
tr- ure
og vii have det der,
tionale Interesser. De
land vii forhindre.
Som Krigen gaar nu, s
Saafremt ikke Tyskland
hianden gennem en Blok
Hvilke Fordele besidde
Praia-Fog Engla
Tyskl
Disse For
anden, ne
En&lands k,
Ideen er vea aT-ao.
Tysklands storste Forb
Ide, der ikke alene i
Livsmod; men samtidig
de Lande, der ved Hjml
.)
*gegy )gle Gange
ryger de op igen.
dia (Blomstervagten).
ave skal opstilles til
Krigsminister men aller-
er vi det betimeligt her
"FortitugAtKli nojere
talienske Tidsskrift for
er
lere rrdia's;ise,
r en
ua
ant Navn
af i*
er(d
1 Itaii.v4.1.
`er5
.avandrede
ussiske som de marxistiske
bte op om, at "Piorello-
liens egentlige Oprindelse
II
1939 og "B'nai Writh
lo Le t den
t i Fader
'lit 11S Mo-
et " 1edinde,
Hun jse til
d Fi, /ar bleven
TriesI og-rlume".
hun i Henhold til B'nai
Menighed. Hun hed Gemma
glodende Marxist paa
strigsk Erkehertuginde,
itstjeneste.
rantk \'ernes
Tolk rd
esad erikaa
a fen men
corn i ibliver
e Imri jii-dich-=/ungarnsk
te paa den italienske Front,
Ny og Na, men are
ler ned bag ned bag-de
gaok fortalt om sine Hel-
ette er beviseligt Svindel
?.?
Approved For Release 2011/01/14: CIA-RDP82-00038R000900200005-7
-
Det var lenge en Gaade, hvordan Fiorello, der forte en krysteragtig
Tilvarelse, hvor andre blev sonderevet af Granater - med en ganske
usandsynlig Hurtighed avancerede til Kaptain og faa Uger efter til
Major. Father Coughlin belyder dette og meget andet dunkelt sit
Ugeblad ociaJustice" fra 5 Juni 1939. Fiorello tilhorte nemlig
ogsaa den amerikanske "Army Mili ary Intelligence". Som saadan
(Spion og Provokator) b ev han i 1918 sendt til Barcelona, hvorfra
han udsmuglede Vardier for circa 1 1/2 Million Dollars. I Slutnin-
gen af August sendte man ham belasset med Guld til Svejts, hvor
han corn Jode hurtig fandt Tilslutning fra de ungarnske Revolutionare
og skaffede han Bela Khun - Cohn Penge; og omkring den 31 Oktober
1918 begyndte de saa at organissre Revolutionen, der stottedes med
12 Millioner Guldrubler corn jodiske Vernier til Lenin fremskaffede
for den 20 Marts 1919 at bringe det l3, Dares 'odisk marxistiske,
Blodbad ind over Un
Da Fiorello La Guardia igen kom til Ny York gjorde han sig hurtig
gode Vernier med alle marxistiske Tysklandshadere og Anti - lasci
stem, corn stillede rigelig med Pengemidler til Raadighed for ham.
I Henhold til "Highland Post" fra 4 September 1936 giftede han
sig med en nar Slagtning af Bela Khun - Cohn. Han iklader sig
offici.elt igen den jodiske Tro for ikke at miste den mindste Un-
derstottelse. Bliver for forste Gang valgt til Borgmester i Ny
York i 1933; genvalges i 1937 og styrtes ved Valgene i September
1939.
Herfter bliver han Viceprmsident for "Anti Nazi - Ligaen" og
"Anti Fascist - Ligaen" og L.J.C.A. (Den internationale Liga mod
Antisemitismen). Han er Ven af Benesh, Brdr. Mann, Emil Ludvig
Cohn og Prof. Albert Einstein. Hertil kommer saa naturligvis
Rabbineren Stephan Wise, Baruch, KiIhn Loeb & Co. og Komintern
Kontorets Leder, Joden Olaf Aschberg, Grundlagger og Leder af
"Nya Banken" i Stockholm.
Sardeles interessant med Henblik paa den kommunistiske Negerpro-
paganda er hans Venskab med Father Devine, en Neger fra Ny York's
Harlem, der paastaar, at han barer "Jehovas Gudsaand" i sig, og
reprasenterer denne paa Jorden. Denne Neger er Ve med Kominterns
Agent, James Ford.Ihans Tidsskrift gor Father Devine aabenlys
Propaganda for karc og Lenins Imre; hvilket saa forklarer os, hvor-
dan denne Neger besidder saa mange Penge.
Fiorello Blomsten er altsaa en sardeles radikal Vidunderplante, og
man bliver erindret om den i det rigtige Ojeblik.
(T.Salvotti)
FRA ALLE LANDE.
Det er bleven forbudt i England og Kanada at spille den hollandske
Komponist Jonn HEYKENS. Varker. Begrundelsen er folgende:
JonnyHEYKEN S er National-Socialist og i sit Fadreland kendt
corn en glodende Taler for Sagen.
Vi anbefaler yore Isere at lobe Grammofonpladerne f. Ex. "Stdndchen"
eller "Rings umber Einsamkeit"; De vii sikkert finde Nydelse i
JonnyHEYKENSKompositioner.
Approved For Release 2011/01/14: CIA-RDP82-00038R000900200005-7
'
Approved For Release 2011/01/14: CIA-RDP82-00038R000900200005-7
?
-4
FIORELLO LA GUARDIA
(Ny York's fhv. Borgmester.)
Visse Mennesker har det ligesom Propper, ligegyldig hvormange Gang?
man holder disse under Vandoverfladen, saa ryger de op igen.
Til denne Type horer ogsaa Fiorello la Guardia (Blomstervagten).
Da denne jodiske Vidunderplante fra Edens Have skal opstilles til
Valgene i 1940, i det midste som fremtidig Krigsminister men aller-
heist som Prmsidentemne i U.S.A., saa finder vi det betimeligt her
at give en kort Oversigt af hans vigtigste "Fortinfster". nojere
og mere indgaaende er de behandlet i det italienske Tidsskrift for
Race "La Defesa della Razza" fra 5 September 1939,
Ingen Medlemmer af Familien La Guardia er af italiensk Oprindelse.
Navnet stammer uden Tvivl fra Spanien, hvor en By af et saadant Navn
findes ved Floden Mino. I Spanien findes flere Familier La Guardia's;
saa godt som alle Joder eller ogsaa Marraner(dobte Joder)
En af disse Familier kom over Barcelona til Italien og udvandrede
over Provinsen Puglia til Ny York.
Dette forklarer ogsaa, hvorfor saavel de russiske som de marxistiske
Aviser fra Barcelona i Efteraaret 1937 raabte op om, at "Fiorello-
Blomsten" stammede fra Barcelona; men Familiens egentlige Oprindelse
findes i Rusland.
I Henhold til "Social Justice" fra 5 Juni 1939 og "B'nai B'rith
Magazine" fra 1934 Side 159, saa er Fiorello La Guardia fodt den
11 December 1882 i Ny York og blev opdraget i Ghettoen. Hans Fader
hed Achille, var Atheist og Musiker i et Militmrorkester. Hans Mo-
der hed Irene Coen - Luzzati og var en meget "dybttroende" Jodinde,
der opdragede Fiorello i den jodiske Tro. Hun dode paa en Rejse til
Budapest, hvortil hun var kommet sammen med Fiorello, der var bleven
amerikansk Konsulatsembedsmand i Budapest, Triest og Fiume.
Hans Soster levede ogsaa i Budapest, hvor hun i Henhold til B'nai
Writh var smrdeles aktiv for den jodiske Menighed. Hun hed Gemma
Glick.
Men da Fiorello i 1906, der dengang var en glodende Marxist paa
offentlig Gade haanede og fornmrmede en ostrigsk Erkehertuginde,
blev han fjernet fra den amerikanske Konsulitstjeneste.
Vi trmffer ham igen i Aaret 1907 ved Emigrantkontoret (Taarernes
Forgaard) paa Ellis Island, hvor han som Tolk havde Iejlighed
til at bringe alle Slags Folk, der ikke besad Pas, lid i Amerika.
Under Verdenskrigen er Fiorello La Guardia forst Pacifist, men
senere en hel radikal Krigshidser-ganske som i Dag. I 1918 bliver
han Flyverlojnant; da han i Ghettoen havde Imrt jiidich - ungarnsk
og italiensk, bliver han sendt til Tjeneste paa den italienske Front,
hvor han bag Linierne afhorte Fanger og i Ny og Ns, men mare
sjmldent ogsaa floj for at kaste Flyvesedler ned bag ned bag-de
ostrigske Linier.
Bagefter har Vidunderet La Guardia rigtignok fortalt om sine Hel-
tegerninger og Bombekastninger; men alt dette er beviseligt Svindel
og jodisk Praleri.
a
Approved For Release 2011/01/14: CIA-RDP82-00038R000900200005-7
Det var len
Tilyearelse,1
usandsynlig
Major. Fath
Ugeblad no
ogsaa den
(Spion og Provo a "Or b e
han udsmuglede Vmrdier fo
gen af August sendte man
han som Jode hurtig fandt
og skaffede han Bela Khun
1918 begyndte de saa at o
12 Millioner Guldrubler s
for den 20 Marts 1919 at
Blodbad ind
Da Fiorello,
gode Venner
ster, som sl
I Henhold tL,
sig med en nmr Sleigtning
officielt igen den jodisk
derstottelse. Bliver for
York i 1933; genvmlges i
1939.
Herfter bliver han Vicep
"Anti Fascist - Ligaen"
Antisemitism n
Cohn og Pro
Rabbineren E
Kontorets LE
"Nya Banken'
Smrdeles in
paganda er hans Venskab
Harlem, der paastaar, at
reprmsenterer denne paa J
Agent, James Forddhans T
PropagaiNFTWFMTGx og Le
dan denne Neger besidder
Fiorello Blomsten er alts
At,
4
man bliver e
0111???????????????????1110.110.14?111?1111014
?
Det er bleven forbudt i
Komponist Jonn HEYK
Jonny H E K er
som en glodende Taler fo
Vi anbefaler yore Isere
eller "Rings umher Einsan
JonnyHEYKEN Komp
lade
bet
ment
Approved For Release 2011/01/14: CIA-RDP82-00038R000900200005-7
+41 1^-11414ragsholdere,
Iodide politiske
tidli Idet lykkedes
? den ? A at gore Indhug
forskellige intellektuelle Fore-
nger, hvoraf de var Medlemmer f. EX.
Florenz paa "Leoniardo da Vinci".
t!fe sidste Sted A/az det rigtige
r hysteriske Kunstnere og Intel-
Rtu.elle Salonlover og Salonbolsje-
kker, men ogsaa blandt disse er
enhver jodisk Paavirkning ude-
kket,
Tor s sse er, der bli-
,r vil et, - smrlig det
3disk al- marxisti-
le - N ,ene Programmet
Retningsllnierne for det kommende
mester; men ogsaa alle de Sporgs-
aal og Anmodninger der indgaar for
t saadanne Foredrag kan blive af-
oldte,
BONDI",
aa er
Skyld
(T. Salvotti.)
30 Det er Du
jener til
overtots 4Juwv.1.0v,L1 af det tyske
da var al dansk Landbrugs Ex-
e Folk var dengang saa fat-
kobe en Smule af Danmark i Det
resse og vore-socialdemoltratiske
se) jeg mener den danske af
se.
t var de typk-finske Til-
Sky]
ede r
paa
seen
ele
lice kunde sal-
brugsproduk-
arked, I
fr.e paa de
k, fordi vi
k foraarsagede to Ting:
engelsk Udstilling i Kobenhavn
g fedte godt for Prince of Wales
lev-og dermed hele det danske
af engelske Varer og dets store
og med en
ore P: In dansk Bon-
Landb: !til circa
elv a'
?
- 3 -
Det var som det skulde vmre; den danske Presse sagde ikke noget
om det, og Politikere med Regeringen i Spidsen sagde heller ikke
noget positivt; men maatte finde Vej til at begrmnse Bondens Avl.
Indforte saa Svinekortene for derved at begrmnse Produktionen af
Svin? men samtidig indfortes udenlandsk Korn, billig Korn til Foder
for en meget begrmnset Svinebestand. Dette kaldte man Svine- og
Kornregulering !
Man regulerede billigt udenlandsk Korn ind ? Landet, saaledes; at
den danske Kornavler maatte lmgge det danske Korn paa Loftet, han
skulde tvinges til at fabrikere billige Englandssvin, saa billigt,
at det kunde slaa andre Landes Dumpingvarer ud paa det engelske
Marked. Den danske Bonde maatte dog til syvende og sidst give
op; for Penge skulde jo til for at leve,men forst og sidst
I Rmkken til Afdrag paa Renter og Gmld. Hvis disse ikke blev betalt
punkligt og paa Dato, saa var de sikker paa, at den demokratiske Barm-
hjertighed kom over Hjemmet.
Husker Du dette Landmand. Det var den kmrlige og engelske demokra-
tiske Barmhjerti,dhed efter den gemene Versailles Traktat, Folkefor-
bundstraktater o.s.v., der havde trukket Tyskland saa langt ned i
Armod, at det ikke kunde kobe en Gris eller et Pund Slur i Danmark.
Men da Hitler kom til Magten i Tyskland begyndte i Lobet af kort
Tid tusinder af Tons danske Landbrugsprodukter at gaa til Tysk-
land. Priserne steg; men der maatte laves noget til at forhindre det-
te.
England kunde ikke finde sig i, at Tyksland fandt sig tilfreds med
at kobe yore Orner, Soer og store mldre Svin til storre Priser end
England vilde give for prima, prima Kvaliteter.
En skammelig Hidsning rejste sig af Englands dirigerede danske Pres-
se mod det tyske Riges nye Forere. Vore Politikere opdagede nu, at
ved at faa de samme Synspunkter som de nye tyske; der laa den storste
Fare for dem selv og deres engelske Dirigent-thi i 'abet af kart Tid
vilde deres Sammenspil blive afsloret.
Danske Bonde! Dette Sammenspil maa afslores og burde for]mngst hav-
de vmret afsloret. Hvis Demokratiet i Dag havde raadet i Tyskland, da
var det ikke alene det tyske Folk, --- ? der maatte kapitulerer, men
ogsaa det danske!
Ser I ikke danske Bonder: at England i Verdenskrigen vilde suite det
tyske Folk til Eftergivenhed og dermed til dode. I Dag vii England
det samme, derfor maa Du ikke producere til Tyskland, og snart vii Du
danske Bonde og hele det danske Folk, snart vmre nmr Armod og Dod;
den Dag er ikke fjern, hvis vi ikke afkaster os det engelske Aag,
der gennem den engelske dirigerede danske Presse hviler paa os.
Land os vise, at Holger Danske aanden nu er ved at vaagne, saa den
engelske Forbandelse druknes, hvis ikke: da drukner vi selv.
L. P. B.
FRA ALLE LANDE.
I det engelske Blad "Daily Sketch" af 25/1 d.A., ser vi, at Kommandor
GODFREY HERBERT (tidligere Kaptain MAC BRIDE)har overtaget en be-
tydelig Stilling indenfor det engelske Admiralitet. Denne engelske
Hmdersmand gjorde sig under Krigen bekendt ved at smnke en tysk Un-
dervandsbaad. Heltegerningen blev udfort ved, at han sejlede under
amerikansk Flag. Dette teviseligt fastslaaet i Amerika. Efter denne
Daad lod denne engelske Hmdersmand sig kalde for "GODFEY HERBERT".
? ???
Approved For Release 2011/01/14: CIA-RDP82-00038R000900200005-7
,
-
5
;
?
Approved For Release 2011/01/14: CIA-RDP82-00038R000900200005-7
vigtigste Punkter,
Selvfogelig er de forskellige Ta-
lere gennem den for kort Tid
siden udstedte Loy undersogt
om deres Racerenhed. Det er in-
teressant at kunne fastslaa, at
denne fascistiske Kulturorganisa-
tion saa godt som ingen Joder havde
blandt sine Talere. Talerens
"Artejde", - der ogsaa meget ofte
laa tale i ganske smaa Landsbyer -
er meget anstrengende; og bliver
det anset for en Slags Eresarbejde
for Partiet, det er meget elendigt
betalt; der er ikke tale om, at der
gives Lejlighed til at tjene "Guld
og gronne Skove", altsaa slet ikke
noget for Joder. Dertil kommer og-
saa, at Taleren ikke alene af det
kompetente Amt, men ogsaa af Gau-
leiteren bliver noje examineret og
giver man ingen Taletile
tilladelse til Foredragsholdere,
der betragtes som usolide politiske
Elementer.
I tidligere Tid var det lykkedes
for den jodiske Aand at gore Indhug
forskellige intellektuelle Fore-
ninger, hvoraf de var Medlemmer f. EX.
Florenz paa "Leonkirdo da Vinci".
Dette sidste Sted var det rigtige
for hysteriske Kunstnere og intel-
lektuelle Salonlover og Salonbolsje-
vikker, men ogsaa blandt disse er
nu enhver jodisk Paavirkning ude-
lukket.
Hvor star den Interesse er, der bli-
ver viet Raceproblemet, - smrlig det
jodisk - international- marxisti-
ske - viser ikke alene Programmet
og Retningslinierne for det kommende
Semester; men ogsaa alle de Sporgs-
maal og Anmodninger der indgaar for
at saadanne Foredrag kan blive af-
holdte.
(T. Salvotti.)
?S?
TIL DEN DANSKE BONDE.
Danske Bonde, er der noget Du kant saa er det at glemme. pet er Du
ganske vist ikke alene om eller har Skyld i, hvilket tjener til
din Undskyldning.
Jeg minder Dig ?mix- at inden Hitler overtog Ledelsen af det tyske
Rige - saa ved jeg. at Du husker, at da var al dansk Landbrugs Ex-
port til Tyskland standset; det tyske Folk var dengang saa fat-
tigt, at det ikke havde Raad til at lobe en Smule af Danmark i Det
var som det skulde vmre, sagde vor Presse og vore-socialdemaratiske
Ledere, (undskyld jeg siger vor Presse) jeg mener den danske af
England orienterede, dirtgerede Presse.
En Tid lang bildte man os ind, at det var de tysk-finske Til-
nmrmelser og Handelsaftaler, der var Skyld J., at vi ikke kunde sml-
ge til Tyskland, og at Russerne dumpede med deres Landbrugsproduk-
ter i England for at slaa Danmark ud paa det engelske Marked. I
sarilme Ojeblik huggede Beawerbrockpressen ned, ikke alene paa de
danske Landbrugsprodukter, men paa hele det danske Folk, fordi vi
kobte for lidt i England.
Denne skamlose Propaganda mod Danmark foraarsagede to Ting:
For det forste; Vi maatte afholde en engelsk Udstilling i Kobenhavn
af engelske Varer for danske Penge og fedte godt for Prince of Wales
og Beawerbrock.
For det andet: Det danske Landbrug blev-og dermed hele det danske
Folk for denne kostbare Udstilling af engelske Varer og dets store
Gsstfrihed mod Madame Simpsons Mand og Bladkongen-belonnet med en
saadan Nedgang i de Leverancer af yore Produkter, at en dansk Bon-
de maatte smlge sine Svin og andre Landbrugsprodukter til circa
1/4 af, hvad det havde kostet ham selv at fode dem op.
xe'L
Approved For Release 2011/01/14: CIA-RDP82-00038R000900200005-7
Det var som det sky
om det, o Politike
noget
Indfo
Svin,
fore
Kornr
Man re
den danske Kornavl
skulde tvinges til
at det kunde slaa
Marked. Den danske
op, for Penge skul
i kken til Afdra
punkligt og paa Da
hjerti 4.
Huske
tiskel
bunds
Armod,
Men da n c
Tid tusinder af To
land. Priserne ste
te.
England kunde ikke
at lobe vore Orne/
England vilde giv
En ska -
se mo
ved
Fare 1
vildDanskLd
7t-
de vmreafsloret
var det ikke alen
ogsaa det danske!
Ser Iikke danske
tyske Foli-TITEf
det samme, derfor
danske Bonde og h
den
der
Land
enge
?
I det engelske Bl
GODFREY HERBERT (
tydelig -Stilling
Hmdersmand gjorde
dervan He
ameri
Daad