-A A +A

(SANITIZED)UNCLASSIFIED POLITICAL PUBLICATION(SANITIZED)

Document Type: 
CREST
Collection: 
General CIA Records
Document Number (FOIA) /ESDN (CREST): 
CIA-RDP83-00415R003900070005-6
Release Decision: 
RIPPUB
Original Classification: 
K
Document Page Count: 
104
Document Creation Date: 
December 22, 2016
Document Release Date: 
March 2, 2012
Sequence Number: 
5
Case Number: 
Publication Date: 
December 7, 1949
Content Type: 
REPORT
File: 
AttachmentSize
PDF icon CIA-RDP83-00415R003900070005-6.pdf6.25 MB
Body: 
Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 STAT SOCIALDEMOKRATISKE NOTER I RsdsktIonsn sluNof 24. okf.1949 21. aarg. Udgivet of Arbejderbevaegelsens Informations-Central Nr. 1 T- Trykt som manuskript STAT Spidsartikler ............................. 3-12 Europaraadet .............................. 3 Omkring radioen ......................... 6 Arbejderbevaagelsen .................... 57-64 Fagbevicegelsen: Arbejdernes Feellesorganisation i Kobenhavn ............................ 60 DSF's formandsmode ................ 58 DSF out devalueringen .............. 60 Een stemmes majoritet .............. 59 Finlands fagbevagelse ............... 64 Handels- og Kontormedhjalper- forbundets kongres ................ 62 Internationale arbejdskonference I Geneve ............................... 58 Kobbersmedenes forbund ........... 61 Kommunistiske >faglige interna- tionalee optreder .................. 61 Moskva norienteresbesparelsesagitation., og han gav forskellige oplysninger om Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 Nr. I SOCIALDEMOKRATISKE NOTER militaerudgifterne. Sporgsmaalet om amtsskatterne maatte behandles i sammenhaeng med hele den kommunale beskatning, som var til behand- ling i skattekommissionen. Der var ingen anledning til atter at tage brugsforeningsbeskatningen op, da de Konservative under udvalgs- behandlingen i fjor tydeligt havde dokumenteret, at de ikke vilde give slip paa deres agitationsnummer. Bertel Dahlgaards forslag om at an- vende midler fra den foreslaaede genopbygningsfond til forbedring of staldhygiejnen og oprettelse of ensileringsanlaeg vilde regeringen tage under overvejelse med henblik paa fremseettelse of forslag herom. Handelsministerens svartale. Endelig talte ogsaa handelsminister Krag den 18. oktober. Han frem- haevede straks, at saa usikre, som de okonomiske forhold ude i verden tegnede sig, kraevedes i Danmark en maalbevidst okonomisk politik, og derfor maatte den regering, der skulde lede Danmark i disse aar, ikke en anden uenig politik at i saetteii fandt stedet for opposit onens ordf?rerel havde haft indbyrdes regeringens. Krag paapegede, hvorledes det praktiske arbejde for restriktionernes ophaevelse var udfort of den nuvaerende regering. Han fremhaevede, at det rette tidspunkt for ophaevelse of en rationering var inde, naar der var varer nok. Deane linje var fulgt. Krag lovede velvillig overvejelse of at ophaeve restaurationsmaerkerne inden naeste turistseeson. Regeringen ar- bejdede for at skaffe Danmark ret til at kobe korn for Marshall-dollars i Canada og Sydamerika. Regeringen var interesseret i handelen med Osteuropa, og Krag paaviste den udvikling, der var sket heri. Endelig beskaeftigede Krag sig med Retsforbundets ordforer, dr. Starcke, of hvis fem sporgsmaal han besvarede det forste bekraeftende. Om det andet sagde han, at regeringen haabede, at den friere import, som nu sogtes gennemfort, vilde medfore storre konkurrence og dermed mod- virke prisstigninger. De to sporgsmaal vedrorende Englandspriserne af- viste Krag at besvare under henvisning til de stedfindende forhandlinger med englaanderne. Starcke kunde stille sine sporgsmaal i denne sag i udenrigsnaevnet. Det femte sporgsmaal om frilisterne besvarede Krag benaegtende - og til gengaeld stillede han Starcke en reekke ubehagelige modsporgsmaal. Ordforernes 2. omgang. Den 19. oktober om eftermiddagen fik ordforerne ordet i 2. omgang. Gustav Pedersen (s) pegede paa, at der ikke mellem oppositionens partier var enighed. Tror man virkelig, at denne paa vigtige omraader dybt splidagtige gruppering kan tiltage sig fuldmagt til at diktere vil- kaar til en regering?. Det vilde vaere dyrt og uheldigt at lave valg, men hvis det arbejde, som var nodvendigt for at fore genopbygningen videre, truede med at gaa i staa, kunde det blive langt dyrere for befolkningen at undlade at afholde valg. Det centrale afsnit i den tale, Erik Eriksen (v) holdt, var folgende (efter Fyns Tidende.): .Min tillid til regeringen er ikke vokset, og den vokser ikke paa kom- mando, men jeg vil aabent og aerligt indromme, at den okonomiske og erhvervsmaessige stilling efter devalueringen har rejst mange problemer, der skal loses i lobet of hojst nogle uger. Vi har derfor fundet det ufor- svarligt ikke at gaa med i samarbejde. Vi er gaaet ind i en positiv for- handling, fordi vi tror, at et flertal onsker en liberalisering of vare- forsyningsloven. Skal arbejdet hermed udsaettes, vil megen og kostbar tid gaa tabt. Statsministeren sagde, at han i den givne situation ikke vil bygge paa Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 kommunisterne. Gaelder dette ogsaa efter et eventuelt valg? Jeg forstaar, at afvisningen of kommunisterne ikke er noget varigt princip for stats- ministeren. Vil han f. eks. fore en Sydslesvig-politik, stottet til kom- munisterne, men en indenrigspolitik uden stotte derfra? Tiden er nu, som statsministeren sagde, inde, da der maa siges til og gives ren besked. Han gar klogt i selv at henvende sig til sin handels- minister. Hos ham ligger det mest afgorende i den nuvaerende situation. Jeg kan ikke se, hvad statsministeren mener, men jeg vii gerne spurge, hvad der ligger i hans udtalelser.. Ole Bjorn Kraft (k) haevdede, at statsministeren havde brudt broerne of til et samarbejde med de konservative. Bertel Dahlgaard (r) gjorde opmaerksom paa, at naar det gjaldt at forhindre en moderat-konservativ politik, talte de Radikale og Social- demokraterne flere stemmer end Venstre, Konservative og Retsforbundet, men at de Radikale ogsaa taltes med, naar det gjaldt om at forhindre en socialistisk politik. Statsministeren havde opfort sig godt i den for lobne tid, men fordi det var gaaet nogenlunde godt i 2 aar, var der ingen? grund til at slaa porceleenet i stykker det tredje. Valg burde kun holdes, naar der forelaa uforligelige modsaetninger, og det gjorde der ikke nu. Ingen skulde tra?kke veksler paa de radikale, hvis landet nu skulde fares ud i voldsomme politiske kampe. De Radikale havde ikke beskaeftiget sig med sporgsmaalet om at gaa ind i en socialdemokratisk regering og havde ingen opfordring modtaget dertil, men de vilde dog ikke give nogen haandfaesning om deres stilling efter et valg. Hvis Thorkil Kri- stensen havde faaet 100 stemmer flere paa Ventres landsmode, vilde de Radikale sikkert vaere gaaet ind for en regering of Socialdemokratiet, Radikale og Ventre. Endelig talte Aksel Larsen og Starcke. Starcke fandt, at handels- ministeren havde vaeret mere imodekommende, end han havde ventet. Han vilde under den folgende debat se, hvor langt ministeren vilde gaa. Heller ikke i denne omgang stillede Starcke nogen mistillidsdagsorden. Statsministerens 2. svartale. Om aftenen samme dag havde statsminister Hedtoft for anden gang ordet i debatten. Han ironiserede over, at oppositionen ikke havde haft mod til at stille dagsordener. Ordforertalerne havde ikke bidraget til afklaring. Videre udtalte Hedtoft (iflg. Social-Demokraten.): .Erik Eriksens svar er karakteristisk for Venstres uklare holdning. Han udtalte, at Venstres tillid til regeringen ikke var vokset. Det kan vel ikke betyde andet, end at Venstre opretholder den tidligere udtalte ubetingede mistillid til regeringen og dens evne til at genskabe Dan- marks okonomi. At han fojede nogle almindeligheder til om samarbejde, takker jeg for, men hvad betyder de ord? Venstre kunde ikke tiltraede de forslag, vi i dag sendte til Paris efter forhandling i vareforsynings- udvalget. Klarhed er derfor nodvendig. Vil Venstre stemme for en mistillids- dagsorden, eller vii partiet stemme for en tillidsdagsorden - eller vii partiet, hvad der ogsaa er karakteristisk, afholde sig fra noget som heist? Regeringen har ikke tilstraebt et valg for enhver pris. Gives der os muligheder derfor, vii vi fortsa?tte samarbejdet om genopbygningen, men oppositionen mod de okonomiske love kan ikke stille regeringen overfor et diktat. Regeringen har krav paa at faa klarhed over stillingen, om der er grundlag for et virkeligt sagligt arbejde.. Dagsordener. Efter statsministerens anden tale stillede Bertel Dahlgaard paa egne og Gustav Pedersens vegne folgende dagsordensforslag: Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 BIdet Folketinget godkender den of regeringen trufne beslutning om efter den engelske devaluering at lade kronen folge sterling, tilsiger tinget sin stotte til ministeriets fortsatte ledelse of et samarbejde mellem de demokratiske partier om videreforelse of den ?konomiske politik til afvikling of krigstidens restriktioner og fremme of genopbygningen gen- nem beskaeftigelse og produktion og fortsaetter behandlingen of finans- lovforslaget.. Efter at modet var udsat i 21/12 time, og Venstre havde holdt et meget bevaeget gruppemode, meddelte statsministeren, at han kunde modtage Bertel Dahlgaards dagsorden, men ikke den, Aksel Larsen tidligere havde stillet. Erik Eriksen meddelte, at Venstre i og for sig ikke kunde have noget imod Dahlgaards forslag, men da det var for lidt konkret, kunde man ikke stemme for det. (Senere motiverede han yderligere Venstres stil- ling med, at der i Dahlgaards dagsorden stod noget om at tilsige mini- steriet stotte.) Han stillede folgende dagsordenforslag: ,Idet Folketinget udtaler, at den nye ?konomiske situation, vort land nu befinder sig i, kraever en alvorlig og maalbevidst indsats of regering og lovgivningsmagt for at genskabe tilliden til det danske pengevmsen, at forudsa_tningen herfor er, at alle kra'fter seettes ind paa at standse en ?konomisk udvikling, der gor de ofre, som devalueringen of kronen er udtryk for, illusoriske, opfordrer tinget regeringen til i forening med Rigsdagen at forme en ?konomisk politik, der tager sigte paa: 1) at underbygge og fremme konkurrenceevnen i dansk erhvervsliv og derved modvirke unodige stigninger i pris- og omkostningsniveauet, saaledes at kronens kobekraft styrkes, 2) at udnytte de of devalueringen skabte muligheder for at foretage en effektiv afvikling of restriktionssystemet og for at faa genoprettet balancen mellem produktion og forbrug, 3) at stotte de internationale bestrmbelser for at naa frem til en friere og mangesidet handelsomsaetning mellem lande og kontinenter og 4) at indfri de forpligtelser, Danmark i henhold til Marshallplanen har paataget sig for at gore dansk erhvervsliv sundt og selvhjulpent indenfor de tidsmaessige rammer, Marshallplanen har trukket op, saaledes at vor betalingsbalance bringes i orden og holdes i ligevaegt uden tilskud udefra og uden dybtgaaende hjemlige restriktioner, gaar tinget derefter over til den videre behandling of dagsordenen.. Bjorn Kraft meddelte, at de Konservative ikke kunde stemme for Dahlgaards forslag, men nok for Venstres. Selv vilde de ingen dagsorden stille. Aksel Larsen bekraeftede, at det kommunistiske forslag var en mistil- lidsdagsorden til regeringen. Efter at handelsminister Krag endnu en gang havde afvist at svare paa Starckes sporgsmaal om Englandspriserne, stillede denne folgende dagsordensforslag: .Idet Folketinget konstaterer, at Handelsministeren ikke agter at fore on for landet forsvarlig handelspolitik, udtaler det onsket om handels- ministerens afgang.. For at gore stillingen helt klar udtalte statsminister Hedtoft henvendt til Venstre (her efter Social-Demokraten.): ,,Det er vanskeligt rent principielt at sige ret meget imod Erik Erik- sons dagsorden, men jeg forstaar, at den er stillet i en bestemt hensigt. Efter sadvanlig praksis kommer den dagsorden, regeringen kan mod- tage, forst til afstemning. Det er derfor en ufarlig sport at stille dags- Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 orden, naar regeringen har bifaldet en. Erik Eriksens dagsorden vil der- for bortfalde ligesom Starckes. For regeringen maa det v--re afgorende, hvad der vedtages. Mener Venstre sin mistillid alvorligt, har Venstre kun een chance for at bringe det til udtryk, nemlig ved at stemme imod Gustav Pedersens og Dahl- gaards dagsorden, saa deres egen kan komme til afstemning. Undlader Venstre at stemme imod, paatager partiet sig et medansvar for den kom- mende tids politik, og tillige karakteriserer det deres udtalelser.. Erik Eriksen svarede med at opfordre Folketingets formand, Bom- holt, til at s ette Venstres forslag forst til afstemning. Bomholt meddelte, at han i henhold til saedvanlig pariamentarisk praksis maatte saette den dagsorden til afstemning forst, som regeringen kunde modtage, med- mindre tinget seiv bestemte noget andet. Hermed havde han indirekte henledt opmaerksomheden paa, at efter Folketingets forretningsorden kan 15 medlemmer skriftligt begaere af- stemning om en anden afstemningsform (og hvis en saadan begaering var fremsat. var den sandsynligvis blevet vedtaget). Aksel Larsen gjorde direkte opmaerksom paa det samme, og Starcke, som forst havde meddelt, at Retsforbundet ikke kunde stemme for Venstres dagsorden paa grund of dens uklare tekst, meddelte nu, at man vilde stemme for den, hvis den kom forst til afstemning, fordi man der- ved kunde styrte regeringen. Der opstod ogsaa et vist rare blandt Venstres folketingsmedlemmer, men skont der var tid og lejlighed dertil, eventuelt ved begaering om en kortvarig afbrydelse of modet, benyttede Venstre sig ikke of muligheden for at begcere sit dagsordensforslag sat under afstemning forst. Afggrelsen. Saa stemtes der om Dahlgaards og Gustav Pedersens dagsordens- forslag, som vedtoges med 64 stemmer mod 35, medens 39 undlod at stemme. For stemte Socialdemokratiet og de Radikale, imod stemte de Konservative, Kommunisterne, Retsforbundet og 5 venstremaind, nemlig Thisted Knudsen, Harald Nielsen, Jorgen Gram, Kr. Juul og Hans Pin- strup. Umiddelbart for afstemningen forlod Venstres formand Edvard Sorensen salen og undgik saaledes at tage stilling. Efter vedtagelsen of ovenneevnte dagsorden bortfalde Venstres, Kom- munisternes og Retsforbundets dagsordensforslag. Saavel debatten som afstemningens forlob viste klart dels Venstres indre splittelse, dels at partiets flertal under ingen omstcendigheder Onskede at fremkalde valg ved denne lejlighed. Havde man nemlig foranlediget Venstres forslag afgjort forst, vilde dette sandsynligvis nok vaere forkastet, men kun ved hja'1p of Kom- munisternes stemmer, og statsminister Hedtoft havde jo allerede tidligere under debatten gjort det klart, at regeringen ikke vilde blive siddende paa et saadant grundlag. Endelig var det interessant, at Kommunisterne sammen med de Konservative og Retsforbundet direkte stemte imod stottedagsordenen til regeringen - i modsnitning til deres stilling den 8. april, da de undlod at stemme. Venstre efter dagsordendebatten. Seiv om Ventres talere og presse gor alt for at bortforklare Venstres nederlag i dagsordendebatten den 19. oktober, har de dog siden vaeret praeget of en maerkbar mathed, og der foreligger visse meget oplysende kendsgerninger om tilstanden i Venstre. Partiets formand Edvard Sorensen erkendte seiv overfor Venstres pressebureau den 20. oktober, at grunden til, at han forlod folketings- Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6 salen for den afgorende afstemning, var den, at han personligt havde onsket, at Venstre skulde stemme imod den dagsorden, regeringen kunde modtage. Om formiddagen den 20. oktober bredte det rygte sig, at han vilde fratraede som formand for rigsdagsgruppen. Venstre holdt et langt gruppemode, og om eftermiddagen udsendte Venstres pressebureau fol- gende udtalelse of Erik Eriksen: .Venstres afstemning i aftes er i ingen henseende forpligtende til et naermere samarbejde med socialdemokratiet, hvilket iovrigt fremgaar of flere of mine udtalelser. Venstre vil i ingen henseende vige fra sin linje. Partiet vil prove aegtheden i regeringens tilsagn om den liberali- sering, som paa flere omraader er stillet i udsigt, navnlig med henblik paa vareforsyningsloven. Iovrigt kan jeg oplyse, fortsa?tter Erik Eriksen, at i Venstres parti- mode i dag gav formanden en redegorelse for it syn paa den aktuelle politik. Droftelsen resuiterede i en stark tilslutning til formanden per- sonlig og de of ham angivne almindelige retningslinjer.. Forklaringen paa den sidste del of udtalelsen skal efter presseforly- dender, der har sandsynligheden for sig, vaere, at Edvard Sorensen paa modet stillede sit formandsmandat til raadighed, men at man opfordrede ham til at fortsaette indtil videre, hvad han gik ind paa. Paa en morsom maade afspejles brydningen i Venstre i Soro Amts- tidende.s ledende artikel den 20. oktober, hvori det siges, at vi forstaar ikke rigtigt, hvad der .... kunde give vort parti et hovedbrud, der kr.evede et par timers forhandling!. Kommentarer til dagsordendebatten. I dagene straks efter dagsordendebatten var der i praktisk talt hele pressen udenfor Venstres enighed om at fastslaa Venstres nederlag. Det skete staerkest i den socialdemokratiske presse, men ikke meget mindre tilbageholdende i den konservative, hvor der dog var visse nuancer. Venstres presse sogte paa sin side at fortolke debattens udgang som et nederlag for regeringen, fordi den ikke naaede, hvad den tilstraebte: et valg. Lignende synspunkter, men fremsat betydeligt afdaempet, kom til udtryk i den ovrige ikke-socialdemokratiske presse, navnlig den kon- servative, hvor man talte om regeringensskuffelse. og .nojsomhed.. Adskillige steder i den borgerlige presse beklagedes den borgerlige splittelse. Retsforbundets holdning blev gennemgaaende betragtet som .klovneri. eller lignende. Den radikale presse og delvis Venstres var til- freds med, at valget blev undgaaet, medens andre blade, navnlig kon- servative, beklagede, at der ikke skabtes klarhed. I radikale aviser blev Bertel Dahlgaard (og delvis Thorkil Kristensen) fremhaevet som for- nuftens, besindighedens og samarbejdets seerlige og fortjenstfulde tals- maend. Ikke faa blade, navnlig saadanne, som enten slet ikke eller kun sva- gere er tilknyttet et parti, kritiserede de taktiske manovrer. paa Rigs- dagen og advarede mod flere lignende debatter ud fra det synspunkt, at de ikke tjener til hojnelse of respekten for Rigsdagen og demo- kratiet. Tvaers gennem kommentarerne og mellem linjerne lod den erkendelse sig aflaese, at regeringens position er betydeligt styrket, og at opposi- tionen som helhed er svag og splittet. Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6 I det folgende gengives enkelte karakteristiske kommentarer i referat og uddrag. Socialdemokratiske kommentarer. Den 20. oktober mindede .Social-Demokraten. om Venstres mistil- lidsdagsorden den 8. april og om venstretalerne i sommer. Derefter sagde bladet: .Men i nat, da Venstre havde sin chance for at befri landet for en socialdemokratisk regering og gore ende paa dens fords rvelige politik, var venstrefolketingsmaendene - bortset fra fire tapre - saa slappe i kneeene, at de ikke magtede at rejse sig mod tillids-dagsordenen. Gruppe- formanden selv tog flugten, og partiet sogte daekning under en parade- dagsorden, der ikke havde nogen som helst mulighed for at blive ved- taget. Ogsaa de to andre antisocialistiske oppositionspartier gik haardt med- tagne ud of dysten. De konservative, der i fredags betraadte krigsstien, vovede ikke selv at stille nogen dagsorden, og det forvirrede retsforbund dristede sig heller ikke til at mode med den of Starcke bebudede dags- orden. Men den ynkeligste figur gjorde dog uden al sammenligning Venstre. Dette parti ofrede aeren for at bjerge nogle truede mandater. En ynkeligere komedie end den, Venstre - ,den eneste opposition. - her spillede, er aldrig blevet opfort paa dette lands politiske arena.. Dagen efter fastslog ?Social-Demokraten., at der ikke for tiden kan skabes et flertal mod regeringen i Rigsdagen - end ikke, naar Kom- munisterne rotter sig sammen med de Konservative. Afstemningen havde for naervaerende afgjort sporgsmaalet om valg, men sporgsmaalet, om det nodvendige samarbejde om de foreliggende sager var muligt, stod stadig aabent. Ved provelsen heraf skulde det vise sig, om der bag Venstres passivitet laa andet og mere end valgskraek. Bladet advarede mod at tro for staerkt paa forhandlingsvillighed fra Venstre. Artiklen sluttede: .Det var Venstres kampagne, som i lobet of sommeren og efteraaret fyldte luften med en valgkamps-atmosfaere. Onsdag nat endte felttoget med et ydmygende nederlag for en forvirret og skraemt opposition. Den - og navnlig naturligvis det forende oppositionsparti. - staar i dag betydeligt svagere end for. Dens nederlag skyldtes ikke blot Venstres valgskraek, men dybere set regeringens og Socialdemokratiets stadigt voksende styrke. Regeringen er nu ganske som for rede til fortsaettelse of det opbyg- gende samarbejde, som under dens ledelse bar givet saa betydelige resul- tater. Men den er lige saa lidt nu som tidligere villig til at lade sin poli- tik diktere of oppositionen.. I en udsendt artikel fra den socialdemokratiske provinspresses kor- respondancebureau hed det den 20. oktober: .Venstre aad alle deres store ska?ldsord mod regeringen i sig. Det slap for at komme ud til valg - men tabte unaegtelig samtidig som parti sit ansigt. Det bleu den aerefulde afslutning paa en dag, der for dem havde vmret en eneste forsmeedelig vandring til Canossa. Dette kan naturligvis noteres med tilfredshed, saavist som det er gavnligt, at en ansvarslos agitation faar en velfortjent straf, men det betydningsfulde laa dog i, at det klart blev konstateret, at det i Venstre - og andre reaktionaere blade - meget omtalte liberale. flertal mod regeringen er en fiktion. For at forebygge enhver misforstaaelse pointerede statsmini- Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 steren forinden afslutningen, at hvis Venstre mente det alvorligt med sin ofte erklaerede mistillid til regeringen, maatte de stemme imod. En undladelse of at stemme kunde kun tages som udtryk for, at partiet var klar til at tage medansvar for samarbejdet. Hvad Kommunisterne og Retsforbundet angaar, virkede deres delta- gelse i debatten som den rene parodi. De forste stemte sammen med de Konservative, hvem de gjorde mislykkede forsog paa at tage afstand fra, og Retsforbundets ordforer, hr. Starcke, dummede sig saa meget, at han - vildfort of sin ophidselse - tilslut naermest erklaerede sig villig til at stemme for Venstres dagsorden, som han forst havde erklae- ret ikke at forstaa.. Det socialdemokratiske blad i Slagelse Sjaellands Posten. sluttede den 20. oktober nogle betragtninger over Venstres stilling saaledes: .Head kan man slutte of begivenhederne i nat? At betingelserne for det kommende politiske arbejde ikke er de bedste. Ventre vii varre sur, en raekke of de ovrige partier vil varre sure, og Venstre vil of al magt bestraebe sig paa at placere sig gunstigt i forhold til de Konservative for at sikre sig mod det alt for store frafald, naar valgdagen en gang kommer. Det vil i praksis sige, at Venstre vil to sig vildere end de Kon- servative, hvis de kan. Vi trdr, at et valg havde vaeret at foretraekke for den situation, man nu gaar ind i, og vi kunde faktisk have onsket, at regeringen havde tvunget Venstre til at stemme ja eller nej ved paa forhaand at erklaere, at stemmer ikke. burde opfattes som nej-stemmer. Men lad os nu se, hvordan det gaar, naar der skal bestilles noget.. Samme dag sluttede Lolland-Falster Social-Demokrat. en ledende artikel saaledes: ,Det vil nu vise sig, om der i vinterens lob vil blive levnet regeringen arbejdsro, eller om det alligevel skulde blive nodvendigt med en appel til vaelgerne. Det forekommer os, at den holdning, Venstre bar indtaget i de sidste dage, forpligter ud over den periode, finanslovdebatten varer.. Ved et sekskantet politisk mode i Studenterforeningen i Kobenhavn den 22. oktober udtalte finansminister H. C. Hansen, at hvis udfaldet of dagsordensdebatten i Folketinget ikke medforte et bredt gensidigt for- pligtende samarbejde, var afgorelsen uden mening. Man maatte beslutte sig til enten at gaa ind i positive forhandlinger med god vilje til at naa et resultat, eller ogsaa maatte man - uanset om man ansaa det for on- skeligt eller ej - lade vaelgerne faa by til at tale og angive retnings- linjerne. Der var situationer, hvor det var bedre at lade vaelgerne domme, end at man fortsat paa Rigsdagen skulde hugge i smaalighedens braen-. ding. Venstrekommentarer. Den 20. oktober skrev Kobenhavn. (v), at Hedtoft under debattens sidste del havde vaeret paa retraete og tilskrev de socialdemokratiske underhaandsforhandlinger med de Radikale skylden herfor. Bladet skrev videre bl. a.: .At Hedtoft er gaaet skuffet ud of debatten er givet. Han vilde have haft valg. Venstre onskede ikke at foje hans onske om at give ham anledning til et valg paa det tidspunkt, han seiv saa braendende onskede Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 54 SOCIALDEMOKRATISKE NOTER det, og det eneste politisk rimelige er desuden, at man gennem behand- lingen of de afg?rende lovforslag giver kendskab til partiernes stilling. At Venstre delte sig ved afstemningen finder ?Politiken. og Social- Demokraten., i dag er noget meget va-sentligt. Det er det saadan set ogsaa. for det viste paany, at Venstre ikke er et ensrettet parti_ der slavisk f?lger en parole. Men hvad glaede Hedtoft har af, at nogle venstrema?nd staerkere end andre tilkendegav, at de ikke tror paa ham, er ikke let at se. En skuffet Hedtoft skal nu i de kommende dages praktiske politik vise. hvad der ligger bag hans udtalelser om samarbejde. Det er i de kommende dage, at udviklingen i vor ?konomiske politik tilrettelagges, og meget politisk spraengstof er endnu tilbage, men fra i dag drejer det sig om praktisk politik, medens alt det, som Hedtoft i denne uge har pra-steret, har vaeret taktik og fidus for at faa konstrueret et valg- grundlag. Men det skal siges her, at de kommende dage stiller store krav til de partier, som ?nsker en liberal samfundsudvikling. Det kan vaere alt- betydende, at de samarbejder i dybeste forstaaelse med hinanden, for kommer det til konflikt paa udformningen of de love, hvorpaa vort lands ?konomi skal tilrettela:gges, nytter det ikke, der over for Hedtoft staar en opposition, som ikke har en faelles linie og en faelles politik.. Ogsaa ?Soro Amtstidende. (20. oktober) var inde paa betragtninger om, at de Radikale ikke uden videre vilde tages til indtaegt of Social- demokratiet, og at Bertel Dahlgaard paa en ret barsk maade. havde gjort Hedtoft opmaerksom herpaa: .Dermed var l?bet i virkeligheden k?rt, og vi forstaar ikke rigtig, hvad der derefter kunde give vort parti et hovedbrud, der krEevede et par timers forhandling. Da det imidlertid gennem den lykkedes at op- naa, at de konservative gav tilsagn om at stemme for en of venstre for- muleret dagsorden, skal ingen h?re ondt fra os of den grund, heller ikke de venstremedlemmer, der til gengaeld stemte sammen med de konser- vative mod den radikal-socialistiske, of hr. Dahlgaard foreslaaede dags- orden. Det, der for os er hovedsagen, er, at man undgik et valg, som ikke havde anden baggrund end, at socialdemokratiet mente tidspunktet gun- stigt for sig. Det betyder, at regeringen i det arbejde for at gennemfore de of devalueringen flydende konsekvenser, som den forpligtede sig til gennem statsministerens trontale, er henvist til fra sag til sag at for- handle sig til rette med et flertal i folketinget.. ?Fyns Tidende. aandede den 21. oktober tilfredshed med, at valget ikke kom. Det gentog forsikringen om, at Venstres tillid til regeringen ikke er vokset, men haevdede, at det nu var nyttigere med arbejde end valg. Det sluttede dog sine betragtninger saaledes: .Valget kan altid komme. Det l?ber ikke fra os. Men den rigtige poli- tiske indsats overfor dansk ?konomi og erhvervsliv kunne meget let komme for sent.. Et andet standpunkt indtog ?Frederiksborg Amts Avis. den 21. oktober. Ud fra paastanden om, at Hedtoft vil have et valg, mente bladet, at Venstre lige saa godt kunde tage st?det straks..Ud fra denne betragtning forstaas det let, at vi belt og fuldt slutter os til de fem venstremwnd, som stemte !mod den dagsorden, regeringen modstrwbende havde givet sin velsignelse.. Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6 Radikale kommentarer. . Politiken. haevdede den 21. oktober, at det var en farce, der var opfort paa Christiansborg. Det mente, at Socialdemokraterne onskede heftigt of forhaabningsfuldt hjerte. valget, og at Hedtoft havde provo- keret Venstre haardt, men dette havde foretaget det ynkeligste plan- maessige tilbagetog., der laenge har vaeret set i vor politiske historic, saa ynkeligt, at partiet revnede paa det.. Efter yderligere sarkastiske be- maerkninger om baade Venstre, Konservative og Retsforbundet, og efter at have fremhaevet, at Bertel Dahlgaards dagsorden svarede til indstil- lingen hos befolkningens store flertal, sluttede bladet: .Men i afstemningens kolvand gaar nu spekulationer om, hvilke tak- tiske traek Venstre og andre kan taenkes at drage under de fortsatte for- handlinger om vareforsyning og andre ?konomisk-politiske sporgsmaal, og hvor hurtigt det atter kan traekke op til politisk krise. Forelobig vil Venstre vel faa nok at gore med at klare sine indre splittede forhold, der saa skarpt blev afdaekket ved partiets timelange forhandlinger om dets stilling ved behandlingen of den fremsatte dagsorden og yderligere mar- keret ved spraengningen under afstemningen. Den fortsatte udvikling inden for det dybt uenige parti bliver interessant at folge. Men hvilke spekulationer man i Venstre eller andre steder kan have, saa gor man klogt i at have for oje, at disse dages postyr ikke snarligt kan gentages. Som de politiske forhold Jigger i landet, er det nodvendigt, at partier samarbejder til losning of opgaverne. Heri vil intet valg kunne gore no- gen forandring. Det er derfor ogsaa nodvendigt, at de politiske partier i deres saglige forhandling skaber tillid til, at den nusiddende Rigsdag er samarbejdets krav voksen.. .Skive Folkeblad. betegnede den 20. oktober Thorkil Kristensen som aftenens egentlige sejrherre, der havde sejret baade over Pinstruppernes stupide staedighed, over Edvard Sorensens professionelle socialistforskraek- kelse og over Erik Eriksens mistillidsvota of forskellig styrkegrad. Thor- kil Kristensen vilde ikke have valg, og paa een eller anden,maade har han faaet partiet - paa naer de fem rabulister - til at folge sig. Vi on- sker Venstre til lykke med, at forerskabet i partiet nu - trods formands- valgets flertal for Edvard Sorensen - synes at glide fra den gamle garde over til den nye mand, der endog for nylig har haft mod til at sige, at i visse situationer bor liberale partier gaa i regeringssamarbejde med Soci- aldemokratiet. Han er frigjort for gamle fordomme, - maatte hans parti ogsaa snart blive det. - Og tilsidst en enkelt bemaerkning endnu. Konservative og Venstre fik end ikke i aftes den lille fornojelse, at det blev kommunisterne, der reddede regeringen. Sikken et hus, der havde ligget i dag, hvis det havde vaeret tilfaeldet. Nu formede det sig i stedet saaledes, at de, der i sam- draegtighed stemte imod Dahlgaards dagsorden var: Konservative, Rets- forbundet, Kommunisterne og de fem Pinstruppere! Til lykke!. ,Fyns Venstreblad. haevdede den 21. oktober, at afstemningen forplig- tede Socialdemokratiet, Radikale og Venstre til at finde rammen om en sund ?konomisk politik.. Venstre maatte ophore med sin mistaenkeliggo- relse. Bladet tvivlede dog om, at Venstre vilde vaere med til et forfat- ningsforlig, og opfordrede de Radikale til at foreslaa 21 aars valgrets- alder til kommunalraad. Konservative kommentarer. ,Nationaltidende. skrev den 20. oktober, at der ikke skabtes klarhed. Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 56 SOCIALDEMOKRATISKE NOTER Dagen efter anstillede det nogle betragtninger om Venstre og de Konser- vatives forskellige holdning, der for bladet havde en logisk realpolitisk begrundelse i den forskellige stilling til devalueringen. Bladet beklagede, at Venstre foretrek samarbejde med regeringen fremfor med de Konser- vative. Det sluttede: .Hvor laenge den nu skabte stilling vil vare, ved ingen - politik er og bliver overraskelsernes land. Men hvad der skete i Folketinget natten mellem onsdag og torsdag var midt i uklarheden nyttigt. Fordi det trak en for alle vaelgere synlig linie mellem hvem der er virkelig opposition, og hvem der ikke er det, i den of kronedevalueringen f?dte politiske situation.. .Berlingske Tidende. mente den 20. oktober, at Hedtoft havde udvist en sjaelden grad of n?jsomhed.. I?vrigt skrev bladet bl. a.: .St?rst undren vil partiet Venstres stilling vaekke. Partiet s?gte i for- aaret at faelde regeringen paa dens ?konomiske politik, og endnu i gaar maatte hr. Erik Eriksen, tra?ngt of statsministeren, erklaere, at den mis- tillid, han i april naerede til regeringen, ikke siden havde forvandlet sig til tillid. Ikke desto mindre kunde Venstre ikke, da stemmerne skulde taelles op, yde andet bidrag til situationens l?sning end et passivt Stem- mer ikke. For Folketinget som helhed var den udgang, den saa stort indledede af- faere fik, ikke smigrende. De manovrer, der har udfoldet sig sommeren og efteraaret igennem, har ikke kunnet glaede sig ved befolkningens vel- vilje, og det vil i hvert fald ikke vaere i partiernes interesse, at de gen- tager sig.. .Fyens Stiftstidende. skrev ogsaa - den 20. oktober - om regerin- gens n?jsomhed, men udg?d isaer foragtens skaaler over Venstre: .Regeringen vandt en sejr, der ingen sejr er. Venstre hentede sig en fiasko, der s?ger sin lige i partiets historie, ikke blot paa grund of selve beslutningen, men fordi hele dramaets forlob har afsl?ret en haabI?s splidagtighed og en himmelraabende mangel paa ledelse i Venstre. Der blev altsaa intet valg. Men der blev heller intet tilvejbragt of den klarhed, som statsministeren saa inderligt begaerede. I dag som i gaar gaelder det, head hr. Kraft sgde, at der rader en atmosfaere paa Rigs- dagen, som g?r det vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at regere og lov- give. Der gaar nok ikke saa lang tid, for statsministeren opdager, at det var en s?lle sejr, han vandt, og Venstre bliver klar over, at det satte en betydelig del of sit renomme overstyr for at vinde en frist, der kun er galgenfrist.. Kommunistiske kommentarer. De kommunistiske kommentarer kan kort sammenfattes deri, at Land og Folk. den 21. oktober betegnede debatten som en komedie og ansaa det for muligt, at valget alligevel kunde komme meget hurtigt. Det var deres opgave at samle folket. mod den amerikaniserede. politik - i hvilken forbindelse bladet isaer anviste den faglige kampfront. Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 ARBEJDER-BEWEGELSEN PARTI ET Partiets nye hovedbestyrelse. Resultatet of valg of medlemmer til hovedbestyrelsen blev i Koben- havn-Frederiksberg: Forbundsformand Per Haekkerup, inkassoassistent Edvin Dose, sekreta?r Urban Hansen, civilingenior Villy Heising, hus- moder fru Else Jorgensen, forbundsformand Ingvard Dahl, arkivar Borge Schmidt, kommunalrevisor Max Bender, typograf Otto Wiinblad, lands- retssagforer Karmark Ronsted, maskinarbejder Oscar Christiansen. Kobenhavn amt: Sogneraadsformand Vald. Hansen, Glostrup, sogne- raadsformand Ingv. Norgaard, Lyngby, maskinarbejder Th. Poulsen, M.F., Rodovre, skoleinspektor, frk. Bodil Wilhelmsen, Roskilde. Frederiksborg amt: Borgmester Sigurd Schytz, Helsingor, borgmester Einar Thogersen, Frederiksvaerk. Holbcek amt: Kedelpasser Oluf Pedersen, Kalundborg. Soro amt: Borgmester V. Christiansen, Ringsted. Prcrsto amt: Sogneraadsformand H. P. Hansen, Fensmark, arbejds- mand Niels Anton Nielsen, Stroby. Bornholm: Snedker Hans Pihl, Nexo. Maribo amt: Sadelmager S. Lund Jensen, Nakskov, arbejdsmand Johs. Pjengaard, Saxkobing. Odense amt: Murer Hans Nielsen, Sonderso, kommunesekretaer J. M. Jensen, Ejby. Svendborg amt: Forretningsforer Sv. Aa. Andersen, Svendborg, for- retningsforer Carl Pelck, Nyborg. Hjorring amt: Resultatet endnu ikke endeligt opgjort. Thisted amt: Pedel M. C. Andersen, Thisted. Aalborg amt: Maskinarbejder Kr. Povelsen, Aalborg, laerer Fr. Fischer, Kolby. Viborg amt: Bager Jens Madsen, Skive. Randers amt: Bogholder Ingv. Jensen, Randers, kredsformand Manfred Andersen, Voldum. Aarhus amt: Landpostbud Aage Knudsen, Odder, kontorassistent Rud. Jensen, Aarhus. Skanderborg amt: Socialudvalgsformand Robert Holm, Horsens, amts- raadsmedlem Hakon Olesen, Ostbirk. Vejle amt: Borgmester Willy Sorensen, Vejle, gasaflaeser Carl Jensen, Fredericia. Ringkobing amt: Cigarsorterer Poul Nielsson, Holstebro. Ribe amt: Biografdirektor Rud. Rasmussen, Varde. Sonderjylland: Forretningsforer Viggo Hansen, Haderslev, borgmester Georg Buchreitz, Aabenraa. UNGDOMSBEWEGELSEN Lederkursus i Tyskland 29. november-8. december. Socialistisk Ungdoms -Internationale afholder leder-kursus i naevnte tidsrum i Elmstein i naerheden of Neustadt-Pfalz (naer Ludwigshafen). Hvad programmet for kursuset angaar kan som forelobige punkter meddeles: Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6 1) Tre foredrag om Tyskland of i dag: Aktuelle politiske problemer i Tyskland - Tyskiand mellem ?st og vest - Tyske kulturproblemer. . 2) Socialistisk ungdomsarbejde (foredrag og studiekreds): Politiske opgaver - Organisatoriske sp?rgsmaal - Socialistisk arbejde - Kultu- relle opgaver - Faglige spprgsmaal. 3) Socialismens teori med foredrag og studiekreds. 4) Den internationale arbejderbevaegelses stilling i dag (foredrag). Endvidere er der planlagt tre foredrag med folgende emner: Koloni- ungdommens problemer, Europa-bevy gelsen og Israel of i dag. Der vil meget snart tilgaa organisationerne meddelelse om de uaer- mere enkeltheder i programmet, om talere ved kursus etc. FAGBEVJEGELSEN D. s. F.s formandsmode. Den 22. oktober afholdtes det 2. formandsmode til droftelse of de fore- staende overenskomstforhandlinger. Eiler Jensen fremsatte paa forret- ningsudvalgets vegne betragtninger vedr. de muligheder, som forhandlin- gerne maatte skonnes at indebaere, og orienterede i denne forbindelse om det hidtidige forlob of de mellem hovedorganisationerne l?bende forhand- linger om en raekke generelle problemer, i tilslutning hertil pegede han paa vaerdien of de omhandlede hovedkravs opretholdelse. Formanden un- derstregede, at forbundene jo er suveraene i deres afg?relse af, hvilke forslag de vil stille, og at formandsm?det ikke er en besluttende forsam- ling, men et organ til gensidig orientering og dr?ftelse. International arbejdskonference i Geneve. Den 32. internationale arbejdskonference afholdtes i Geneve i tiden fra 8. juni til 2. juli. Konferencen bestaar of repraesentanter for henholds- vis regeringerne samt arbejdsgiver- og arbejderorganisationerne, og fra 50 of Den internationale Arbejdsorganisations 61 medlemsstater var der modt ialt 550 delegerede og raadgivere. De danske arbejderrepraesentanter var DsF's formand Eiler Jensen, naestformand Einar Nielsen og forbunds- formand Th. Laursen. Il?bet of de godt 3 ugers uafbrudte forhandlinger vedtog konferencen 3 nye konventioner, gennemf?rte en revision of 5 allerede bestaaende konventioner samt vedtog 3 henstillinger til medlemsstaterne og 2 re- solutioner. Foreningsfriheden blev i principet fastsat i en konvention of 1948, da sporgsmaalet fprste gang var til behandling. Den nye konvention sup- plerer konventionen of 1948 gennem en raekke bestemmelser, der skal hindre indgreb i foreningsfriheden og i retten til kollektiv forhandling. Konventionen fastslaar, at der skal traeffes passende foranstaltninger til at beskytte disse rettigheder, samt indeholder bestemmelse om, at der, hvor det er n?dvendigt, inden for hvert lands omraade skal traeffes foran- staltninger til at fremme udviklingen og udnyttelsen of et frivilligt for- handlingsapparat mellem arbejdsgiver- og arbejderorganisationerne med henblik paa regulering of lon- og arbejdsvilkaar ved hja:.lp of kollektive overenskomster. Den anden konvention omhandler fastsa:ttelsen of Ion- og arbejds- vilkaar i entreprisekontrakter med det offentlige. Hovedprincipet i denne konvention er, at vedkommende myndigheder skal forbeholde sig, at l?n- og arbejdsvilkaar i kontrakter med entreprenorer fastsaettes i overens- stemmelse med de gaeldende overenskomstmaessige eller koutumemses- sige vilkaar. Der blev endvidere vedtaget en henstilling, der supplerer denne konvention. Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 Den tredje nye konvention vedrorer beskyttelsen of l?nningerne og baseres paa en paa konferencen i 1948 vedtaget beslutning. Den indehol- der en raekke garantier for lonbetalingen og fastslaar bl. a., at lonninger skal udbetales i kontanter, rettidigt og direkte til arbejderne. Det be- stemmes videre, at hvor forholdene er saaledes, at lonnen delvis ydes i naturalier, maa dette ikke ske i form of drikkevarer med hoj alkohol- procent eller narkotika. Der maa ikke paalaegges arbejderne nogen tvang med hensyn til at gore brug of udsalg og tjenesteydelser, der drives i forbindelm med en virksomhed. og der skal beregnes rimelige priser for de varer, der tilbydes. Ogsaa denne konvention var suppleret med en henstilling indeholdende naermere bestemmelser vedrorende saadanne sporgsmaal som fradrag i lonnen og perioderne for lonudbetaling. Denne saavel som de 2 andre nye konventioner har givetvis ingen praktisk betydning for Danmark og de fleste andre europaeiske lande, som forlaengst har opfyldt de i konventionerne indeholdte krav, men der- imod nok for de socialt tilbagestaaende lande og koloniomraderne, hvor der enten slet ikke findes nogen fagbevaegelse, eller hvor denne endnu ikke har opnaaet naevnevaerdig indflydelse. Konferencen foretog endvidere en revision of 4 paa sofartskonferencen i Seattle 1946 vedtagne konventioner, der omhandler ferie med Ion, mandskabets opholdsrum ombord paa skibe samt Ion- og arbejdstids- sporgsmaalet. Revisionen of disse konventioner blev foretaget med hen- blik paa at fjerne hindringerne for deres ratifikation, uden at det paa nogen maade svaekker sikringen of sofolkenes rettigheder og de arbejds- forhold, der er fastsat i de originale konventioner. Konferencen vedtog ogsaa to resolutioner. Den forste opfordrer sty- relsesraadet til at paalaegge Arbejdsbureauet at udarbejde beretninger vedrorende de love og knaesatte regler, der i medlemsstaterne omhandler sporgsmaalet om aarlig Eerie med Ion og arbejdernes muligheder for ?ysisk og kulturel rekreation. Den anden opfordrer styrelsesraadet til at tage under overvejelse at paalaegge Arbejdsbureauet at udarbejde en omfattende beretning om arbejdsloshedsproblemet og at tage stilling til onskeligheden of at saette arbejdsloshedssporgsmaalet paa dagsordenen for konferencens naeste mode, der ligeledes skal behandle ligelons- pro- blemet. (,Arbejderen. 15/10). Dansk Jernbaneforbund fejrede den 24. oktober 50 aars jubilaeum. Typografforbundets formand dod. K. A. Jorgensen, der havde vaeret formand for Dansk Typograf-For- bund fra 1938, og som fornylig genvalgtes med meget stort flertal, dode 19. oktober of en hjertelidelse. 1 stemmes majoritet. Ved valg of formand i de kobenhavnske smedes afdeling 13 genvalgtes kommunisten Eigil Olsen med 356 st., medens hans socialdemokratiske modkandidat Erik Hojland fik 355 st. Iovrigt blev 2 tilbagevaerende kom- munistiske bestyrelsesmedlemmer ombyttet med socialdemokrater. For- mandsvalget fandt sted paa et meget fremrykket tidspunkt, da en del medlemmer var gaaet hjem. Sofolkenes dollarudligning. Med tilbagevirkende kraft fra devalueringens ikrafttreeden faar so- folkene nu et lontillaeg, naar de sejler med danske skibe mellem ame- rikanske havne. Aftalen herom blev truffet ved forhandling mellem so- folkenes og redernes organisationer den 18, oktober. Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6 De samv. Fagforbund om devalueringen. I et mode den 22. september behandlede DsF's forretningsudvalg den ved den europeeiske mont-devaluering opstaaede sendring i Danmarks okonomiske forhqld. Der vedtoges folgende udtalelse: Forretningsudvalget for De samvirkende Fagforbund har med reprae- sentanter for Arbejderbevaegelsens Erhvervsraad droftet den situation, der er opstaaet som folge of devalueringen. Man erkender, at regeringens beslutning of hensyn til erhvervenes konkurrenceevne baade i udlandet og overfor indforte varer var nodvendig. Det er forretningsudvalgets opfattelse, at en undladelse of at folge pundet fuldt ud vilde have medfort uoverskuelige vanskeligheder for erhvervslivet og samtidig rejst store beskeeftigelsesmaessige problemer. Danmark maatte derfor folge pundet og indtage samme stilling som yore skandinaviske broderlande. Forretningsudvalget har med tilfredshed bemaerket sig, at det fra regeringens side klart og utvetydigt er tilkendegivet, at den ikke paa- taenker nogen art of foranstaltninger overfor den i henhold til bestaa- ende overenskomster gaeldende automatiske pristalsregulering of lon- ningerne. Det er forretningsudvalget magtpaaliggende at advare imod enhver form for overdrivelser i anledning of den situation, devalueringen har medfort. Med den storste forundring har man set visse dele of pressen - fra den kommunistiske til den konservative - kappes om at udmale den koinmende prisudvikling paa sensationel maade. Denne agitation, der kan virke som en opfordring til prisforhojelser, maa vi betegne som baade urimelig og skadelig. Organisationer og presse bor i stedet se det som deres opgave at medvirke til at undgaa alle unodvendige prisfor- hojelser, og vi henstiller i denne forbindelse til regeringen, at der sna- rest muligt gives befolkningen oplysning em, hvilke prismaessige virk- ninger devalueringen kan antages at medfore for det daglige forbrugs vigtigste varer. Vi hilser med tilfredshed de skridt, der paa det prismaassige om- raade allerede er taget fra regeringens side. Vi maa i saerdeleshed pege paa betydningen of saa vidt muligt at undgaa prisforhojelser paa de vigtigste varer i det daglige forbrug. Det er vor opfattelse, at det gen- nem en fast holdning fra myndighedernes side vil va-re muligt at be- graense prisstigningerne til det absolut uundgaaelige, og of hensyn til den indre okonomiske stabilitet i landet maa dette anses for en of oje- blikkets og den nzermeste Lids vigtigste opgaver. Den nye situation forpligter alle i det danske samfund til ansvars- bevidst indsats. Det maa forhindres, at man fra nogen side udnytter konjunkturerne til personlig berigelse paa den arbejdende befolknings bekostning. Arbejdernes Faellesorganisation i Kobenhavn afholdt den 23. september faellesmode, i hvilket deltog henved 1000 of de 1600 adgangsberettigede kobenhavnske fagforenings-bestyrelsesmed- lemmer. Statsminister Hans Hedtoft gav en redegorelse for den ved den engelske devaluering nodvendiggjorte tilsvarende devaluering of kronen. Efter nogen diskussion, i hvilken nogle kommunister talte om alt muligt andet end devalueringen, vedtog forsamlingen med alle stemmer mod 15 folgende udtalelse: Modet giver paa hovedstadens fagligt organiserede arbejderes vegne tilslutning til den of De samvirkende Fagforbunds forretningsudvalg vedtagne udtalelse angaaende devalueringen og den of Socialdemokra- tiets kongres vedtagne politiske udtalelse. Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 Nr. 1 SOCIALDE11OKRATISKE NOTER Modet udtaler sin anerkendelse of det resultatrige arbejde, der er udfort of den socialdemokratiske mindretalsregering og tilsiger som hidtil regeringen Hans Hedtoft sin stotte i bestraebelserne for at fast- holde genopbygningslinjen og skabe bedre okonomiske og sociale for- hold for hele det arbejdende folk. Vi opfordrer hovedstadens organiserede arbejdere til nu mere end nogensinde at slutte op om Socialdemokratiet. Stgberi-, special- og Maskinfabrikarbejdernes Forbund fejrede 60 aars jubila-um den 25. september. Kobbersmedenes Forbund holdt kongres i Aalborg 22-24. september. 30 delegerede deltog. Naar den kommunistiske b faglige internationale? optraeder. Ganske laererigt er det at erfare, hvordan den under kommunistisk ledelse staaende faglige Verdens-internationale. optra-der overfor en landsorganisation, der er medlem of denne ,internationale.. Den finske faglige Landsorganisation er medlem og gjorde under de nylig sted- findende strejker bekendtskab med metoderne. Den fra Den faglige internationale. udsendte reprmsentant, Rend Arrachard, ankom til Finland mandag den 29. august, men sogte ikke kontakt med LO, derimod med nogle andre.. Forst den 30. august om morgenen, hvor der var ordinaert sekre- tariatsmode i LO, modte han op der sammen med viceformanden, Tat- tari, der er kommunist, og onskede at deltage i sekretariatsmodet. Fra LO's side sagde man, at dette var ugorligt, forst inaatte man laegge plan for hans deltagelse, og iovrigt fandt man det rimeligt, at han som ind- ledning havde en samtale paa tomandshaand med LO's formand. Det blev ogsaa fastslaaet, at man vilde kraeve, at han stillede sine sporgs- maal skriftligt. Efter at sporgsmaalene var fremsat, fik han onsdag den 31. august om formiddagen en samtale med LO's formand, Huunen. LO meddelte It. A., at han skulde faa skriftligt svar paa sporgs- maalene, men tilfojede, at stilen, hvori de er fremsat, lignede forhor, og det vilde man ikke godkende. Endvidere blev han gjort bekendt med, at han ojensynligt ikke var orienteret om de faktiske forhold eller i hvert tilfaelde orienteret of fremmede. Det kan her indskydes, at It. A. allerede tirsdag aften talte ved 1ev- nedsmiddelarbejdernes strejkemode og her uden videre gav de strej- kende ret i deres krav. Onsdag eftermiddag, for forhandlingerne med Huunen endnu var til- endebragt, sendte R. A. et telegram til Saillant, hvori han angav, at der fra Det faglige Verdensforbunds side bor trmffes forberedelser til sym- patitilkendegivelser. Sekretariatet besluttede, at formuleringen of svaret til Arrachard skulde godkendes of LO's repraesentantskab. Man kunde ikke nojes med at give svar, men maatte ogsaa fremsaette nogle sporgsmaal til Verdens- forbundet: 1. Kan Det faglige Verdensforbund godkende udsendingens fremgangs- maade og forhandlingsmaade? Her taenkes ikke blot paa hans hand- linger, men ogsaa paa de undersogelser, han har foretaget. Kan man godkende, at han uden videre tog stilling for de strejkende uden at kende LO's stilling? En anden maerkvaerdighed er, at han kom overraskende og uden an- meldelse for LO, men da han 1a?ste sin afskedstale ved repraesentant- skabsmodet, sagde han, at han var indkaldt til forhandling.. Og det er Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 derfor naturligt, at man har spurgt Verdensforbundet: Hvem har kaldt ham?. I besvarelsen of Arrachards sporgsmaal siger LO bl. a.: Hvis de indgaaede lonaftaler ikke respekteres, maa LO tage beslut- ning, og de fag eller forbund, som bryder bestaaende aftaler, kan ikke fortsat vaere med i LO. Opretholdelse of enheden kan kun ske paa denne basis. Der er tale om et aftaleprincip, som maa respekteres of begge parter. Dette aftaleprincip er godkendt ogsaa of en del of de strejkende forbund, og strejkerne er derfor lovstridige (murere, dykkere og byg- ningsarbejdere har kunnet paaberaabe sig, at de for tiden ikke havde nogen aftale, da de hidtil gaeldende overenskomster for tiden var til forhandling). Kommunisternes begrundelse for aktionen var som bekendt stignin- gen i prisniveauet. Heroverfor staar den kendsgerning, at den samlede prisudvikling i tiden fra april 1948-juni 1949 uofficielt viser et prisfald paa 200 mark eller ca. 1 pCt. nedgang. En anden aarsag til, at kommuni- sternes paastand om lon- og prisudviklingen or forkert, har man deri, at der er foretaget en vaesentlig skattenedsoettelse, som har betydet, at 52 pet. of skatteyderne intet skal betale i statsskat. Endvidere er om- saetningsskatten nedsat med 5 pct. (hvilket dog forst og fremmest er til fordel for andre), og bornebidraget er forhojet fra og med det 2. barn med 100 mark pr. maaned; en tilsvarende forhojelse er givet de gamle og invaliderne. I den finske lonpolitik er problemet at opretholde eksportmulighe- derne. Sker det ikke, vil det straks gaa ud over besk eftigelsen. Hvis der gennemfores en forhojelse of lonningerne, vil det uva:gerligt give ringere eksportmuligheder end nu. Altsaa: Der maa findes andre metoder til forbedring of arbejdernes leveniveau. Naturligt vil det i saa hen- seende were at se paa socialpolitiken. IIandels- og Kontormedhja'Iperforbundets kongres blev afholdt i Kobenhavn 18. september. Kongressen talte 424 stemme- berettigede delegerede. Gustav Pedersen trak sig - under hjertelig hyldest - tilbage fra for- mandsposten. Som hans afloser valgtes Erling Dinesen. Om lordagslukningen vedtog kongressen folgende udtalelse: Da forholdene inden for butikshandelen fortsat vil gore det nodven- digt at betragte lukkeloven som en arbejdstidsbeskyttelse dels for butiks- medhjaelperne og dels for de detailhandlere, der ikke kan holde med- hjaelpere i deres butik, og da det gennem alle de forhandlinger, der har vaeret fort, og de erfaringer, der er indhostet, er slaaet fast, at der ikke findes anden praktisk mulighed for sikring of en rimelig arbejdstid for butiksfolk end week-end-lukningen, henstiller kongressen indtrmngende til regering og Rigsdag at indarbejde 14-lukningen om lordagen i den endelige lukkelov. Kongressen onsker samtidig at understrege, at den fortsat bedre vare- forsyning efterhaanden har fjernet langt den overvejende del of de ulem- per, der i forste omgang knyttede sig til den tidlige lordagslukning, og vi er overbeviste om, at tilpasningen til week-end-ordningen er ved at vaere fuldbyrdet. Vi onsker endelig at gore opmaerksom paa, at week-end-lukningen ikke alene har interesse for butiksfagene og de haandvaerksfag, hvis ar- bejdstid er afhaengig of butikslukningen, men endvidere for de mange omraader, hvis arbejde korresponderer med butikerne (en-gros-handel, transport m. m.). Vi kan derfor med rette understrege, at paa samme maade som Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6 s?ndagen f?rst blev den almindelige fridag, da butikkerne skulde lukke hele s?ndagen, faar den danske befolkning f?rst almindelig week-end med alle dens sociale fremskridt, naar butikkerne lukkes l?rdag efter- middag. I?vrigt henvises til udtalelsen paa Dansk Handels- og Kontormed- hja:lperforbunds kongres i september 1945. Og om organisationens forhold til staters udtaltes: Kongressen henstiller til regering og Rigsdag, at man under hensyn- tagen til den fortsatte vaekst i statens administrationsapparat organiserer aibejdet der efter f?lgende retningslinier: Alle uuddannede, der antages i statens tjeneste in udf?relse of kontor- arbejde, gennemgaar en uddannelse paa samme maade som i de private virksomheder, der iflg. laerlingeloven er forpligtede til at uddanne alle de unge, de antager. Kontormedhjaelpere, der antages i en senere alder, gives adgang til at supplere deres andet sted erhvervede uddannelse med henblik paa statens saerlige arbejdsforhold, saaledes som det allerede er paabegyndt gennem organisationens 2-aarige eksamensfri statskontorskole. Man fin- der det i?vrigt naturligt, at udgifterne ved denne skole baeres of staten. Det administrative arbejde b?r l?nningsmaessigt henf?res til assistent- ordningen, saaledes at medhjaelperne efter endt uddannelse straks an- saettes i assistentklassen og derfra overgaar til de avancementsstillinger, der maatte vaere naturlige for faget. Paa det i forbindelse med kongressen stedfundne delegeretm?de i arbejdsloshedskassen vedtoges krav om aendringer i loven saaledes, 1) at der ydes huslejehjaelp til ikke fors?rgere, 2) at udgifterne ved ydelse of b?rnetillaeg refunderes kasserne of staten, 3) at differencen mellem fors?rgeres og ikke-fors?rgeres underst?t- telse afholdes of staten, 4) at karensdagene kun trader i kraft een gang indenfor et under- st?ttelsesaar. I forbindelse hermed opfordredes staten og kommunerne til saerlig at beskaeftige medhjaelpere i en mere fremrykket alder, da saerlig disse aldersklasser, naar de bliver ledige, har svaert ved at skaffe sig arbejde i det private erhverv. Hvordan Moskva ,,orienteres.. Den sovjetrussiske landsorganisations organ Trud. bragte i sit num- mer for 30. juli d. a. en artikel i form of et brew fra Oslo. med over- skrift De norske fagforeningsbureaukraters forraederiske politik.. Vi gengiver her et uddrag of artiklen som et eksempel paa den orien- tering., som fra visse sider gaar ?stpaa. Den traenger ikke til yderligere kommentarer fra vor side. Artiklen staar som leder i bladet og straekker sig over fire spalter. Den er skrevet of en person, som kalder sig R. Nilsen., og som i ind- ledningen siger, at arbejderpartiets ledere og fagforeningsbureaukrater g?r hvad de kan for at splitte arbejderklassen og svaekke dens stilling. Fornylig vedtog fagkongressen (den norske fagbevaegelses ordinaere generalforsamling, red.), hvis deltagere var omhyggeligt udvalgte of de reaktiona=_re spidser i landsorganisationen, en raekke arbejderfjendtlige resolutioner. Det naevnes i artiklen, at l?nningerne blev lagt fast for den tid, Marshallplanen skal vare, og at de enkelte afdelinger blev frataget retten til at strejke uden tilladelse fra den bureaukratiske ledelse i LO, som bestaar of storkapitalens agenter.. Toppen paa denne arbejderfjendtlige politik var beslutningen om at Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 gaa ud of den faglige internationale. De anglo-amerikanske splittelses- folk havde sendt deres tro tjener, den danske landsorganisations forman'd, E. Jensen, til kongressen, for at han skulde bagvaske faginternationalen. Brevets forfatter fortaeller videre, at borgerpartierne er meget til- fredse med h?jresocialisterne, og at den patenterede renegat. Tranma 1 blev lykpnsket of det reaktionaere Morgenbladet., da han fyldte 70 aar. Men inden for Arbejderpartiet vokser oppositionen mod Tranmml- klikens amerikanske kurs, og gruppen Vejen frem. er et bevis paa gaeringen i partiet. Naturligvis kan bureaukraternes forraederiske politik ikke afskaffe klassekampen i Norge, fortsaetter forfatteren og naevner som bevis nogle smaastrejker. I de brede lag hedder det derefter, kritiserer man staerkt regeringens politik. fordi den gaar ud paa at opfylde alle amerikanernes krav og navnlig give dem eneret til udf?rsel of malmen fra Sydvaranger og over- f?re til dem en del of rettighederne i det nye jernvaerk. Forfatteren slutter med at sige, at mod Nordahls og Tranmmis strejke- bryderpolitik har det norske proletariat sat international solidaritet og venskab med alle fredelige kraefter i verden. Ovenstaaende er taget fra Norges faglige landsorganisations blad Fri Fagbevaegelse. 15. September d. a. Man forstaar, at naar de norske kommunister beerer sig saadan ad, saa maatte det gaa dem, som det gik ved det norske stortingsvalg, hvor de tabte 10 of deres 11 mandater. Finlands fagbeveagelse. Efter kommunisternes totale nederlag i den strejke, der tillige truede med at spraenge den finske fagbevaegelse, har de 7 kommunistbeherskede fagforbund, der blev ekskluderet of den faglige landsorganisation for overtrmdelse of dettes love og brud paa overenskomsterne, kapituleret og har anmodet om at maatte vende tilbage til LO. De bar erklaeret sig villige til herefter at f?lge LO's love og beslut- ninger, og desuden er de indforstaaet med at ordne deres virksomhed saadan, at de medlemmer, som i strejkeperioden var loyale mod LO og nmgtede at f?lge strejkeordrerne, ikke udsaettes for repressalier eller stemples som strejkebrydere. OKONOMI OG STATISTIK ften,irisk Oversigt. (Ved Arbejderbevaegelsens Erhvervsraad). DANMARK Beskaeftigelsen. Ved udgangen of september maaned er der ialt 38.400 arbejdsl?se, hvilket er 7.800 mere end ved udgangen of august maaned, hvor tallet var 30 600. Arbejdsl?shedsprocenten er fra august til september steget fra 5,0 til 6,2. Antallet of egentlige arbejdsl1 se (med mere end 7 dage's ledighed) er steget fra 13.400 til 18.500 eller med 5.100, hvilket udg?r langt den storste del of den samlede stigning paa 7.800. Ved udgangen of september maaned 1948 var arbejdsl?shedstallet ialt 26.000 med 10.600 egentlige arbejdsl?se og 15.400 betingede arbejdsl?se. Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 Den gruppe, der har de fleste arbejdslose, er arbejdsmaendene, hvor der er 9.845 egentlige arbejdslose, hvilket er 53 pct. of det samlede antal egentlige arbejdslose. I september 1948 var tallet 5.157 eller 49 pct. Ar- bejdsmaendenes andel of det samlede antal arbejdslose er saaledes steget, men kun fra 49 til 53 pct. Tallet for egentlige arbejdslose ligger i aar betydeligt hojere end sid- ste aar, idet stigningen er 7.900, fra 10.600 til 18.500 eller ca. 75 pct. hojere end sidste aar. Stigningen of betinget arbejdslose har vaeret mindre, idet der sidste aar var 15.400 mod 19.900 i aar. Danmarks bidrag til friggrelsen of den europaeiske handel. Man er nu i Marshall-organisationen i Paris blevet enig om paa et kon- kret plan at gennemfore foranstaltninger, der skal oge samhandelen mel- lem de europeeiske lande og gore denne samhandel saa fri som mulig. Paa raadsmodet i Paris den 13. august d. a. vedtog man, at de enkelte lande skulde aflevere lister over varer, for hvilke de med det samme gav fri import, samt lister over varer, landene var villige til at give fri import for, hvis de andre foretog lignende skridt. Det er meningen, at de enkelte medlemslandes lister skal afvejes mod de andre landes, dog vii der blive taget hensyn til de enkelte landes saerlige okonomiske situation. I de forlobne uger har der vaeret fort en raekke droftelser mellem regeringen og erhvervsorganisationerne om frilisternes indhold og stor- relse. De lister, man har forhandlet om, er dels udkast til en betinget friliste for import fra Marshall-landene med undtagelse of Belgien, Svejts, Vesttyskland og Italien (over for hvilke man of valutamaessige grunde ikke i ojeblikket kan gore importen fri), dels en saakaldt globalliste, d. v. s. en liste, i hvilken man anforer varer, der indtil et vist kvantum kan importeres fra et hvilket som heist of Marshall-landene bortset fra Belgien, Svejts, Vesttyskland og Italien. Desuden har man udarbejdet en fortegnelse over danske varer, for hvilke man bor kraeve importlettelser i udlandet som modydelse for de danske importlettelser. Fra handelens side har man onsket gennemfort en mere vidtgaaende liberalisering. Handelen har ved en henvendelse til Rigsdagens varefor- syningsudvalg givet udtryk for, at liberaliseringen bor gaa forud for hen- synet til opretholdelsen of den fulde beskmftigelse. Fra industriens og arbejderbevaegelsens side har man navnlig vaeret betaenkelig ved at med- tage maskiner paa frilisterne, idet den danske maskinindustri ikke er ligestillet med dens konkurrenter, saalaenge producenterne of saa vigtige varer som kul, jern og staal opretholder hojere priser for eksporten end for hjemmemarkedet. Saalaenge andre lande saelger disse vigtige raavarer billigere til deres egen industri end til dank industri, vii det varre uhold- bart of hensyn til beskaeftigelsen i den danske industri at give slip paa mulighederne for at kunne regulere importen of maskiner, der alene paa grund of prisdiscriminationen for raavarer (som jo let kan blive kraf- tigere, end den er i ojeblikket) kan produceres billigere i udlandet end her i landet. Ved bedommelsen of de danske frilister maa man ikke blot tage i betragtning, at Danmark ikke foretager prisdiscrimination paa danske raaprodukter, men det maa ogsaa tages i betragtning, at Danmark i oje- blikket er et of de lande, der har de laveste toldsatser i verden. Efter en sidste forhandling i vareforsyningsudvalget er listerne nu Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 blevet sendt til Paris. Den betingede friliste omfatter nu varer for et belob paa omkring 450 mill. kr. Englandsaftalen forloenget til 1. januar. De gmldende handelsaftaler mellem Danmark og England er blevet fornyet indtil nytar. Der vil til den tid blive optaget nye forhandlinger i London. Resultaterne of toldforhandlingerne i Annecy. Paa den internationale konference om told og udenrigshandel, der af- holdtes i Annecy fra den 11. april til den 27. august d. a., sluttede Danmark toldaftale med 20 lande, deriblandt Storbritannien, USA, Frankrig, Ita- lien, Tjekoslovakiet, Canada samt de nordiske lande. Indholdet of disse aftaler er nu blevet offentliggjort. Danmark opnaaede ved de direkte toldforhandlinger indr?mmelser for ialt ca. 200 toldpositioner, heraf ca. 115 nedszettelser i de 20 lande, med hvilke direkte aftaler blev truffet. Af de indrommelser, Danmark har opnaaet ved direkte toldforhand- ling, har der navnlig vaeret stor forhaandsinteresse for de amerikanske toldindr?mmelser. Nedenfor er angivet de vigtigste toldnedsaettelser, ame- rikanerne indr?mmede Danmark: Gaeldende Fremtidig Dansk Roquefort og Gorgonzola toldsats toldsats (Blue-mold) .................... 5 c. pr. lb, 3 c. pr. lb, dog mindst dog mindst Sm?r i tiden 1. april-15. juli for et 25 pct. a. v. 15 pct. a. v. toldkontingent paa 5 mill. lbs. .. 14 c. pr. lb. 7 c pr. lb. Sm?r i tiden 16. juli-31. oktober for et toldkontingent paa 5 mill. lbs.. 14 c. pr. lb. 7 e pr. lb. Import til Amerika of sm?r for- udszetter dog fortsat, at der udste- des forn?den importlicens of det amerikanske landbrugsministerium. Visse typer dieselmotorer og dele dertil ................... 271-35 pct. a. v. 171/2 pct. a. v. Knive, gafler m. v. med haandtag of s?lv .......................... 16 c. + 8 c. + Sterlings?lvt?j .................... 35 pct. a. v. 321/2 pct. a. v. 171/2 pct. a. v. 25 pct. a. v. Akvavit ........................... 21/2 $ pr. 11/4 $ pr. Kunstgenstande of vaerdi ov. $ 2.50 proof gall. 20 pct. a. v. proof gall. 10 pct. a. v. Over for England lykkedes det Danmark at opnaa toldindr?mmelser for dansk Roquefort og Gorgonzola (fra 15 pct. of vaerdien til 10 pct. of vaerdien), p?lser, tarmrensemaskiner, fiskerogn, fjerkrae m. v. Endvidere blev toldsatserne for bl. a. sm?r, a:g, anden ost og fersk eller saltede fink, som Danmark allerede havde opnaaet bundne ved handels- aftalen of 1933, inddraget i Annecy-toldaftalen. At de ?vrige lande, hvor toldnedsaettelserne har saerlig interesse for Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6 Danmark, kan naevnes Sverige, Norge, Finland og Tjekoslovakiet, Canada og Chile. Ogsaa over for Frankrig og Italien har Danmark opnaaet ned- saettelse of en raekke toldsatser, men da de franske toldsatser for tiden er suspenderet, og da det italienske toldlovforslag, som dannede grundlag for forhandling, endnu ikke er sat i kraft, vil de opnaaede resultater paa disse lande ikke faa umiddelbar betydning for samhandelen. Som modydelse for de toldnedszettelser, Danmark har opnaaet ved forhandlingerne i Annecy, har Danmark nedsat en rzekke toldsatser bl. a. for en raekke tekstilvarer, ligesom Danmark har bundet sin toldfrihed for en raekke varer. En fuldstaendig oversigt over resultaterne of toldforhandlingerne i An- necy findes i Udenrigsministeriets Tidsskrift nr. 20, 15. oktober 1949. Dansk-fransk handelsaftale. Den 10. oktober blev der i Paris undertegnet en dansk-fransk han- delsaftale for perioden 1. november og et aar frem. Der regnes med en eksport paa 270 mill. kr. fra dansk side og en import paa 300 mill. kr. Differencen daekkes of traekningsrettigheder, som Danmark har faaet til- staaet gennem Marshallplanen. Fra dansk side skal leveres 11.000 tons smor, 4.000 tons ost, 13.000 tons saasaed, 2.000 tons flmsk, 60.000 tons kar- tofler, maelkekonserves for 11 mill. kr., fro for 10 mill., skibe for 50 mill., maskiner for 15 mill. samt fisk, heste, muslinger, gr?ntsager, tarme, kryolit, 01. Fra Frankrig faar Danmark bl. a. 120.000 tons jern og staal, 280.000 tons raafosfat, 37.000 tons kalig?dning, 5.500 tons kopra, 6.000 tons palmekaerner og palmeolie, 26.000 tons soda, kemikalier, vin og spirituosa, automobiler, metervarer og maskiner. Handelsaftalen betyder en va;sentlig stigning i samhandelen mellem de to lande. Frankrig vil i det kommende aar blive Danmarks st?rste handelspartner efter England. Grunden til den ekstraordinaert store aftale maa dels s?ges i den t?rke- periode, der i sommer har vaeret i Sydeuropa, og som har oget Frankrigs behov for danske landbrugsvarer, og dels Danmarks ?nske om en om- laegning of vor import navnlig of valsevEerksprodukter fra Belgien til Frankrig. Dansk-polske handelsforhandlinger. For tiden foregaar der i Kdbenhavn forhandlinger med en polsk dele- gation om en ny dansk-polsk handelsaftale. Forhandlingerne synes at traekke i langdrag, idet der er store vanskeligheder ved at komme til enighed om prisen paa den for Danmark vigtigste vare, kul. Forel?big har polakkerne forlangt en pris, der ligger ca. 30 pct. over den pris, vi hidtil har betalt for de polske kul. Af betydning for forhandlingen om de pol- ske kulpriser er naturligvis de dansk-engelske handelsforhandlinger, der foregaar for tiden, idet vi fra England ogsaa venter at faa ret store kvanta kul. Devalueringen og udenrigshandelen. I fortszettelse of artiklen angaaende devalueringen i sidste numer of Socialdemokratiske Noter bringes nedenfor en oversigt over, i hvilket omfang de forskellige lande har devalueret. Landene er delt i 3 hoved- grupper: 1) lande, der ligesom Danmark fuldtud har fulgt sterling, 2) lande, der har devalueret, men i mindre omfang end sterling (kronen), Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 3) lande, der pr. 3. oktober ikke havde devalueret. Samtidig er for de naevnte lande anf?rt, hvor stor Danmarks import og eksport har vaeret i de f?rste 7 maaneder of 1949. Danmarks import eksport (jan.-juli) (jan.-juli) mill. kr. mill. kr. Storbritannien og Nordirland .......... 727,0 807,9 Irland .................................. 0,5 4,5 Norge .................................. 92,6 85,1 Sverige ................................ 154,9 103,5 Island ................................... 2,6 22,4 Finland ................................ 70,9 48,9 Holland ...............................: 47,9 34,5 Greekenland ............................. 1,5 6,4 JEgypten ............................... 1.9 6,6 Sydafrika .............................. 3,2 1,9 Irak ..................................... 0,2 Israel .................................. 4,7 14,3 Syrien .................................. 0,7 Indiske Union .......................... 6,3 11,1 Australien .............................. 7,6 1,3 New Zeeland ............................ 3,2 0,3 Ceylon ................................. 3,3 0,3 Burma .................................. 0,5 Britiske kolonier ........................ 8,1 13,9 Hollandske besiddelser .................. 3,9 Faar?erne og Gr?nland .................. 9,5 35,5 2. Lande, der har devalueret, men mindre end 30 pct. Devalueret Import Eksport med pct. mill. kr. mill. kr. Belgien-Luxembourg ....... 12 164,5 146,8 Frankrig .................... 22 114,7 44,1 Canada ...................... 10 12,8 6,9 Portugal ..................... 15 7,9 5,0 Italien ....................... 10 66,6 35,3 Vesttyskland ................ 20 59,5 74,4 Uruguay ..................... 1,4 1,0 Franske besiddelser .......... 22 6,7 14,6 Belgisk Kongo .............. 12 0,2 0,6 Portugisiske kolonier ........ 2,2 0,5 lalt .... 436,5 329,2 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 3. Lande, der pr. 3. oktober ikke har devalueret. Import Eksport mill. kr. mill. kr. Svejts .................................. 49,7 38,8 U. S. A . ................................ 449,5 69,5 Pakistan 1,3 Filippinerne ............................. 19,8 0,3 U. S. S. R . .............................. 33,2 28,9 Polen .................................. 118,7 64,7 .......................... Tjekoslovakiet 37,6 21,8 Ungarn 8,6 3,5 Jugoslavien ............................ 12,8 3.2 Bulgarien .............................. 0,3 0,8 Rumaenien .............................. 10,9 1,4 Tyske Ostzone .......................... 17,2 15,8 Mellem- og Sydamerika ................ 74,5 20,0 Spanske kolonier ....................... 2,7 0,1 Tyrkiet ................................ 5,2 2,8 Spanien ................................. 21,8 20,8 13 5 istrig . . . . . . . . . . . . . . . . . ................. 16,5 , Iran . . . ... . . . . . . . . . ...................... 0.2 2 5 Japan .................................. , Andre lande ............................ 6,4 5,2 Det viser sig saaledes, at of en samlet dansk import paa 2463,4 mill. kr. i f?rste halvaar 1949 kom 1145,7 mill. kr. (eller 46,5 pet.) fra lande, der har devalueret i samme omfang som Danmark, medens 434,3 mill. kr. (eller 18 pet.) kom fra lande, der har devalueret mindre end 30 pct., og 885,4 mill. kr. (35,5 pet.) hidr?rer fra lande, der ikke har devalueret. Af den danske eksport paa ialt 1848 mill. kr. gik 1203,7 mill. kr. (65,2 pct.) til lande, der har devalueret 30 pct., 329,2 mill. kr. (17,8 pct.) gik til lande, der har devalueret mindre end 30 pet., og 315,1 mill. kr. (17,0 pct.) gik til lande, der ikke har devalueret. Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 Engrospristallet (1935 = 100) ... lieraf importvarer .................... eksportvarer ................... hjemmemarkedsvarer ....... Produktionsindeks for industrien (1935 = 100)1) ...................... heraf konsumvarer ................... produktionsvarer ............. Indel,s for den animalske land- brugsproduktion (1935 = 100) Indeks for antal arbejdstimer i industrien (1935 = 100)2) ...... Antal organiserede arbejdslese ved maanedens udgangs) ...... heraf maend ........................... Arbejdsloshedsprocenten ........... Ovrige arbejdsledige ................ Byggeomkostningsindeks (august 1939 = 100) .......................... Prisnoteringer for landbr.varer: Smor: afregn.sum kr. pr. 100 kg Flaesk pr. kg ............................ Byg (frihandelskorn) kr. pr. 100 kg ........................ Indeks for obligationer (1935 = 100) ........................ Indeks for aktier (1935 = 100) ... Septbr. August Juli Septbr. August jrli 1949 1949 1949 1948 1948 1948 257 255 256 259 259 258 290 285 289 299 299 299 . 308 308 308 312 311 311 237 237 236 235 236 234 163 152 115 154 147 106 159 149 111 146 139 103 168 155 120 162 156 108 - 90 97 66 63 72 165 154 114 158 151 104 18.464 13.384 14.808 10.943 8.894 7.917 15.868 11.065 12.783 9.310 7.587 6.814 3,0 2,2 2,4 1,8 1,5 1,3 19.887 17.244 15.879 14.847 18.668 9.972 207 207 207 203 202 201 600 600 600 650 650 650 4,04 4,10 4,10 3,94 3,94 3,94 40,40 36,92 40,50 44,75 43,25 51,00 103 104 103 105 107 108 111 108 106 125 127 125 1) Grundlaget for beregningen er sendret fra november 1948, Indekstallene viser aarets siesonbevaegelser, nedgange paa grund of ferie, helligdage m. v. 2) Indekstallene for antal arbejdstimer viser ligesom produktionsindeks for industrien sxsonbevaegelsen, nedgang paa grund of helligdage, ferie m. v. 3) Arbejdslese, som har va'ret uden beskxftigelse i mere end 1 uge. 4) Ophort ved by of 7. maj 1948. Det nye pristalsbudget. Ved et mode i pristalsnaevnet den 6. oktober forelagde Statistisk Departement et nyt pristalsbudget, der vil blive anvendt ved pristals- beregningen fra og med oktober-pristallet. Det afloser det >krigsbudget., der har vaeret anvendt ved pristalsberegningen siden juli 1942. Det nye budget adskiller sig isaer paa folgende punkter fra det hidtil anvendte: 1. Den samlede budgetudgift er neesten dobbelt saa stor; 2. Der er taget flere varer med; 3. Hovedgruppernes andel of den sam- lede udgift er va-sentlig aendret og 4. Pristalsfamiliens. bornetal er blevet mindre. Kravet om et nyt budget som grundlag for pristalsberegningen er fremfort of De samvirkende Fagforbund allerede, forinden pristalsnaevnet blev nedsat. Det blev rejst paany i naevnet, som i december 1948 enedes om at henstille til Statistisk Departement at saette en ny forbrugsunder- sogelse igang. Undersogelsen er herefter foretaget paa grundlag of inter- view-metoden, som med godt resultat er anvendt i andre lande, bl. a. i Sverige. Ved denne metode undgaar man den meget omstaendelige regn- Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 skabsf?ring gennem et aar med paaf?lgende gennemgang of materialet, dbr plejer at tage 2-3 aar. 500 familier er of interview'erne blevet spurgt om, hvorledes de i 1948 har givet deres penge ud, og ved at holde sig til hovedgrupper of udgifter er det lykkedes at gennemf?re unders?gel- serne i l?bet of sommeren 1949. De adspurgte familier er udvalgt saa- ledes, at de repraesenterer et bredt udsnit of arbejder- og funktionaer- familier. Familiernes aarsindtaegt ligger fra 4000 kr. aarligt til 20.000 kr. og derover. Af oplysningerne fra de 500 familier var de 57 for mangel- fulde til at kunne anvendes. De resterende 443 familier fordelte sig paa f?lgende maade over de forskellige indkomstgrupper: Antal familier, fordelt efter st?rrelsen of familiens indtcegt. Samlet indtcegt Arbejdere Funktionaerer lalt 4 - 5000 ................ 4 4 5 - 6000 ................ 11 - 11 6 - 7000 ................ 29 7 36 7 - 8000 ................ 51 17 68 8 - 9000 ................ 45 26 71 9 -10000 ................ 40 24 64 10 -12000 ................ 57 42 99 12,5-15000 ................ 20 30 50 15 -20000 ................ 7 19 26 20000 og derover ......... - 14 14 Tilsammen ............... 264 179 443 Gennemsnitlig indtcegt kr. 9226 11885 10297 Paa grundlag of de of familierne opgivne udgifter er udgiftbudgettet derefter blevet opstillet svarende til en gennemsnitlig aarlig udgift paa 10.042 kr. Med det hidtil anvendte budget var aarsudgiften i juli 1949 paa 5.423 kr. Forh?jelsen of budgetudgiften betyder ikke, at pristallet saettes til- svarende op. Budgettet anvendes alene til beregning af, hvor meget leve- omkostningerne forholdsmcessigt bevcnger sig, naar priser, skatter m.v. aendres. Budgettet benyttes til at finde ud af, hvor megen vicegt der ved beregningen of den gennemsnitlige stigning i leveomkostningerne skal laegges paa prisbevaegelsen for den enkelte vare. Det finder man rigtigst ved at lade priserne indgaa i et familiebudget, der nogenlunde passer til det gennemsnitlige forbrug. Det er herefter de fremtidige prisfor- andringer op eller ned, der kommer til at indvirke paa pristallet. Pris- tallet 307 for juli (1914 = 100) bliver staaende. Det udregnes da for okto- ber med anvendelse of det nye budget, hvor meget prisbevaegelserne paa de enkelte varer siden juli vil give i procentvis bevaegelse for hele budgetudgiften, og tallet 307 forh?jes eller nedsaettes da med samme procentvise aendring. Herved kaedes det gamle pristal sammen med det nye. Man kan sp?rge, om det nye budget paa ca. 10.000 kr. da ikke ligger paa et saa h?jt udgiftsbel?b, at det vil give et gait billede of prisbevae- gelsens betydning for en arbejderfamilie. Det maa imidlertid erindres, at pristalsbudgettet skal vaere udtryk for gennemsnittet hos de familier, hvis l?nninger reguleres efter pristallet. Tidligere har det vaeret kriti- seret, at pristalsbudgettet regnede med en alt for lav indtcegt. Man kan derfor vanskeligt udarbejde budgettet paa et bedre grundlag, end det Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 man faar ved at tage et udsnit of familier, hvis indtaegter gennemsnitlig ligger nogenlunde paa samme h?jde som gennemsnittet inden for arboj- der- og funktionzergruppen, Det gamle budget tog ikke de hf jere l?n- nede med, men netop derfor fik man heller ikke det rigtige gennemsnit. Statistisk Departement har sammenlignet det nye budget med oplysnin- gerne fra lgnstatistikken og skattestatistikken og har derved sikret sig, at budgettets samlede udgift svarer nogenlunde til det virkelige gen- nemsnit. Naar budgettet fra 1942 kom til at ligge paa et for lavt niveau for efterkrigstidens beregninger, var det endvidere, fordi lonningerne den- gan,g ikke var fulgt med prisstigningen. Det var f?rst i perioden efter 1942 og isaer efter krigen, at l?nningerne blev rettet op. Derfor er fami- liernes indtaegt steget saerlig staerkt i forhold til 1942. Af denne grund, og fordi man nu bevidst har stilet efter at faa et bredere udsnit of ind- taegtsgrupper med, er den samlede udgift (og indtaegt) blevet ca. 10.000 kr. I familieindtaegten indgaar dog ogsaa eventuel bifortjeneste samt hustruens indtaegt. At man herved er kommet frem til et budget, der er bedre i overensstemmelse med det faktiske forbrug inden for arbejder- og funktionaerklassen, er der ingen tvivl om. Det nye budget fordeler sig paa f?lgende maade paa de forskellige hovedposter. Til sammenligning er anfort det gamle budgets procentvise fordeling: kr. pct. pct. Fgdevarer .................... 2.721 27,1 39,3 Klaeder, fodtoj, vask ......... 1.426 14,2 11,0 Bolig ......................... 787 7,8 10,8 Br--ndsel og belysning ...... 521 5,2 7,1 Skatter, kontingenter o. 1. .... 1.752 17,5 15,2 Andre udgifter ............... 2.835 28,2 16,6 Ialt ...... 10.042 100,0 100,0 Da det er den saakaldte vicegtfordeling, der bestemmer, med hvilken styrke de enkelte posters prisaendringer paavirker pristallet, er det af- gprende ved det nye budget derfor ikke, om det ligger paa et lidt hojere eller lavere niveau, men derimod hvilken andel de enkelte poster udgor of det samlede budget. Det nye budget adskiller sig her fra det gamle isaer derved, at fodevareposten og boligposten udgor en procentvis mindre del of budgettet end tidligere, 35 pct. mod tidligere 50 pct., mens omvendt posten Andre udgifter. udg?r en betydelig storre del, 28,2 pct. mod tidligere 16,6 pct. Da det tidligere har vaeret kritiseret staerkt, at pristalsbudgettet reg- nede med et alt for Lille forbrug of de mindre nodvendige varer som tobak, 01, spiritus, vin samt udgifter til fornojelser, maa det nye budget cgsaa i denne henseende betegnes som et bedre udtryk for virkelig- heden. Pristallet er nu blevet mere f?lsomt overfor beskatningen of disse varer. Forbruget of tobak, 01, spiritus, vin og forta?ring ude er for?get til ca. 15 pct. of budgettet mod tidligere 7 pct. Hvilken indflydelse i op- eller nedadgaaende retning den aendrede vaegtfordeling vil faa paa pristalsbevaegelsen i fremtiden kan man imidlertid ikke vide noget om, for man kender prisbevaegelserne for de enkelte grupper, og heroin kan Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 kun fremtiden fortaelle. Af Statistisk Departement kan man kun forlange, at' der udarbejdes et beregningsbudget, der ligger saa naer som muligt op ad det virkelige gennemsnitlige forbrug, og dette er formentlig op- naaet med det nye budget. De samvirkende Fagforbund har fremsat onske om, at der blev taget flere varer med inden for de enkelte hovedposter. Dette ?nske er i nogen grad opfyldt, idet fodevareposten er blevet suppleret med kod- og paalaegsvarer samt flere grontsager. For fodtoj regnes nu med over en halv snes typer mod tidligere kun herresko. Ogsaa paa andre punkter er antallet of varer udvidet. En fejl ved det gamle budget var, at antallet of born var for stort i forhold til gennemsnittet for hele befolkningen. Det betod, at borne- tilskud fik for stor vaegt i beregningen. Bornetallet er nu nedsat fra 1,84 til 1.37 i pristalsfamilien.. UDLANDET Norges Stortingsvalg blev en straalende sejr for Arbejderpartiet og arbejderregeringen. Partiet vandt en halv snes mandater og dermed et solidt flertal i Stortinget. Hojres haab om fremgang blev skuffet, og kommunisterne satte halv- parten of sine stemmer til og mistede paa grund of den sa-rlige valgord- ning alle sine 11 mandater. Partiernes procenttal of stemmer blev: Arbejderpartiet .............. 45,7 (mod 41 i 1945) Hojre ........................ 15,6 - 17 - Venstre ...................... 12,5 - 13,8 - Kristeligt folkeparti .......... 8,5 - 7,8 - Borgerlige faelleslister ....... 6,3 - - - Kommunisterne .............. 5,8 - 11,9 - Mandatfordelingen blev 85 til Arbejderpartiet, 23 til Hojre, 12 til Bondepartiet, 21 til Venstre, 9 til Kr. Folkeparti og 0 til Kommunsterne. Det samlede antal afgivne stemmer udgjorde 1.748.000. De norske valg. >Arbeiderbladet, skriver 18/10 bl. a.: Kommunistene blir sterkt underrepresentert pa det nye storting, men de far troste seg med at de indirekte har gjort seg merkbart gjeldende. De har hjulpet en rekke hoyremenn inn pa tinget, saleis her i byen Aften- postens redaktor, i Akershus prosten i Baerum og i Buskerud redaktoren av Drammens Tidende. Under valgkampen rettet Hoyre og de ovrige borgerlige partier og ogsa kommunistene alt sitt skyts mot Arbeiderpartiet og fagorganisa- sjonen. Vi sto alene mot alle de andre. Desto smerteligere blir det neder- lag opposisjonen har lidt. Den ville sta seg pa a erkjenne faktum og ikke sake etter lettvinte bortforklaringer. Islands altingsvalg fandt sted sondag den 23. oktober. I 27 valgkredse valgtes 41 altingsmaend of 84.000 vaelgere. Resultatet foreligger ikke endnu. Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 Af de 84.000 vaelgere bor de 33.000 i Reykjavik. Den hidtidige regering bestod of 2 socialdemokrater, 2 of selvstendig- hedspartiet og 2 of fremskridtspartiet med socialdemokraten Stefan Jo- hann Stefansson som min isterproesi dent. Ostrigs valg den 9. oktober. Ved parlamentsvalget i Ostrig den 9. oktober afgav of 4.391.815 vael- gere 96,8 pct. deres stemmer. Resultatet blev f?lgende - sammenlignet med 1945: Stemmer pct. Mandater Folkepartiet ............. 1.844.850 (1.602.227) 44,1 (49,8) 77 (85) Socialdemokratiet ....... 1.621.275 (1.434.998) 38,7 (44,6) 67 (76) De uafhe=_ngiges parti .... 489.132 ( - ) 11,7 ( -) 16 (-) Venstreblokken ........... 212.641 ( 174.257) 5,0 ( 5,0) 5 ( 4) Gyldige stemmer i?vrigt 21.468 ( - ) 0,5 ( -) - (-) Venstreblokken er ensbetydende med det kommunistiske parti, hvortil har sluttet sig en line gruppe udtraadte utilfredse socialdemokrater. Finsk praesidentvalg ventes at skulle finde sted i begyndelsen of det kommende aar, idet kommunisterne har naegtet at medvirke til en by, hvorved Paasikivis mandat toenktes forleenget paa 2 aar. Tjekoslovakiet - Keemperazziaer. Fra slutningen of september er i Tjekoslovakiet foregaaet meget om- fattende arrestationer og deportationer of formentlig ' upaalidelige= per- soner. Det haevdes i vesteuropeeiske blade, at antallet gaar op i titusinder, og at de arresterede i hobetal deporteres til tvangsarbejde i kul- og uran- miner. Det paastaas ogsaa, at de arresteredes boliger fratages de paa- r?rende og overgives til paalidelige kommunister. Tito bider fra sig. 1. oktober overrakte Jugoslaviens udenrigsminister til den russiske Charge d'affaires i Beograd en note, i hvilken Sovjetunionen anklages for at ville skraemme det jugoslaviske folk og med magt styrte den sid- dende regering. Det hedder bl. a. i noten: -Den sovjetrussiske regering har med diplomatiske noter, fulde of fornaermelser og trusler og med troppekoncentrationer i Jugoslaviens nabolande samt lignende foranstaltninger s?gt at true det jugoslaviske folk. Formaalet hermed er at faa den jugoslaviske befolkning til at gen- nemfl re Sovjetunionens udemokratiske og anti-sociale hensigter. Det er velkendt, at den sovjetrussiske regering har s?gt at placere sine agenter inden for den jugoslaviske regering og beer i den hensigt at styrte lan- dets lovlige regering.. Saadan er tonen nu mellem de tidligere saa Bode venner! Jugoslavien i FN.s sikkerhedsraad. F. N. valgte en jugoslav ind i sikkerhedsraadet under kraftig protest fra russerne, som bebudede skaerpet modsaetning mellem (st og vest. Tito og nabostaterne. Ungarn, Polen og Tjekoslovakiet har fulgt Soviets eksempel og opsagt venskabspagterne med Jugoslavien. Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 David Hall, den svenske finansminister, sour for nogen tid siden afloste Wigfors, er traadt tilbage paa grund of uoverensstemmelse mellem Hall og partifaeller i hans lokale hjemegn. Partistyrelsen paatalte Halls optraeden i dette forhold, men udtrykker iovrigt fortsat tillid til Hall, hvis efterfolger som finansminister blev Per Edwin Skold. Fransk regeringsskifte. Devalueringsproblemerne medforte i oktober regeringen Queuille's af- gang; midt i maaneden lykkedes det den hidtidige socialdemokratiske indenrigsminister Jules Moch at danne en koalitionsregering of de hid- tidige koalitionspartier, og den 15. oktober fik han i deputeretkammeret et tillidsvotum, dog kun med 1 stemmes majoritet. Dagen efter spraengtes regeringen alligevel, og senere har forskellige politikere arbejdet med at danne en ny regering. Amerikanske kommunister dpmt. Gennem maaneder har der paagaaet en proces i USA mod 11 kom- munistledere, og disse blev ved naevningekendelse 14. oktober kendt skyldige i forsog paa at forberede at styrte regeringen med ulovlige midler. En of aarsagerne til, at sagen blev rejst, var langvarige angreb paa regeringen ud fra paastanden om, at den holdt haanden over kommu- nisterne og endog tillod dem inden for administrationen. .Land og Folk. kalder 15. oktober kendelsen for "oprorende.. I den anledning bringer Politiken 16. okt. en leder, hvori anstilles sammen- ligning mellem retsplejen i USA og i -folkedemokratierne.. Bladet skri- ver bl. a. om L. og F..s indignation over den amerikanske dom: -At 11 kommunister i Amerika faar en dom, paakalder dets dybeste indignation, at tusinder og titusinder of ikke-kommunister i Tjekoslova- kiet uden by og dom slaebes bort har ingen interesse. Der har man det hele i en noddeskal. Hver gang det gaar ud over en kommunist i et demokratisk land, skriger de op om, at demokratiet er i fare og fascismen staar for doren. Men hvor de sely har magten, afskaf- fer de demokratiet og retsbeskyttelsen og ophaever den borgerlige sik- kerhed og indsaetter det politiske politi i domstolenes sted. Ganske som fascismen og nazismen gjorde det.. Typografstrejken i Chicago sluttet. Efter 22 maaneders varighed afsluttedes ca. 20. september de typogra- fiske saetteres strejke ved de 5 store Chicagodagblade. Saetterne akcep- terede en ugentlig lonforhojelse paa 10 dollars, et tilbud, der blev forka- stet for 6 maaneder siden. Strejken var udbrudt paa et forlangende om 141h dollar mere om ugen, men maa antages i realiteten at vaere fort imod Taft-Hartley-lovens forbud mod aclared shops., d. v. s. bestemmelser i aftalerne gaaende ud paa, at kun medlemmer of den paagaeldende ar- bejderorganisation maa arbejde paa den paagaeldende virksomhed - en bestemmelse, som Chicago-sa?tterne fik knaesat for 50 aar siden. Under strejken udkom de strejkeramte aviser hver dag i normal stor- relse, idet bladene anvendte den saakaldte Vari-type-metode (maskin- skrevne spalter, der fotograferedes op til normal avisstorrelse, stereoty- peredes og tryktes - of de ikke-strejkende trykkere!). Det anslaas, at de strejkende har tabt 13 millioner dallars i Ion, men erholdt 11 millioner i understottelser. Staalstrejke i USA. Ved udgangen of september ivaerksatte staalarbejderne i USA en strejke, der lammede naesten hele USA's staalproduktion og omfatter Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 over en halt' million arbejdere. Strejken synes at were motiveret med uoverensstemmelse om, hvorvidt arbejdernes pensions- og forsikrings- ordning skal betales helt of arbejdsgiverne eller delvis of arbejderne selv. Det bema?rkes, at USA ikke har en offentlig aldersrenteordning, som f. eks. Danmark har det. Tyske ostzone - -selvstaendig. stat. .Folkeraadet. i den tyske ostzone proklamerede den 7. oktober ost- zonen som selvstaendig stat og vedtog en forfatning. Otto Gratewohl, formanden for .enhedspartiet., blev ministerpraesident, og den 11. valgtes kommunistlederen Wilhelm Pieck til praesident. Han er 73 aar. Et nyt track i kampen om den tyske sjael. og om Tysklands place- ring i magtgrupperingen er saaledes fuldbyrdet. Stalin hilser Q st-Tyskland. Stalin har sendt den nyoprettede tyske ?stzone-stat et lykonsknings- telegram, der ifolge ' Land og Folk. 15. oktober lyder: .Tillad mig at lykonske Dem og det tyske folk med dannelsen of den tyske demokratiske republik. Dannelsen of den tyske demokratiske, fredselskende republik er et vendepunkt i Europas historie. Der kan ikke vaere tvivl om, at eksistensen of et fredselskende demo- kratisk Tyskland side om side med eksistensen of en fredselskende Sov- jetunion udelukker faren for nye krige i Europa og wetter en stopper for ny blodsudgydelse i Europa og umuliggor de europaeiske landes slave- binding under verdensimperialisternes herredomme. Erfaringerne fra den sidste krig viste, at de storste ofre i denne krig blev bragt of det tyske og det sovjetiske folk. Sovjetunionen og Tyskland besidder det storste potentiel i Europa til at udfore handlinger of ver- densomfattende betydning. Naar disse folk viser beslutsomhed i kampen for freden og udnytter deres kraefter i samme udstraekning som de gjorde for at fore krig, kan freden i Europa anses for at vaere sikret. Dannelsen of den tyske republik vil faa stor betydning for hele Eu- ropa ved at garantere det en varig fred. Man behover ikke at tvivle om, at De ved at folge denne vej vil vinde stor sympati og aktiv stotte hos alle verdens folk, ogsaa hos amerikanere, englaendere, franskmaend, po- lakker, tjekoslovaker og italienere for ikke at sige hos det fredselskende sovjetfolk. Jeg onsker Dem held paa denne nye og glorva:rdige lobebane. Maa det samlede, uafhaengige, demokratiske, fredselskende Tyskland leve og trives!. Telegrammet har vakt betydelig opsigt ved dets vendinger om Rus- lands og Tysklands storste ofre. og de to landes .storste potentiel til at udfore handlinger of verdensomfattende betydning.. Ruslands militaere styrke. Et medlem of USA's Senat erklaerede 15. oktober i Senatet, at Sovjet vil kunne mobilisere en saa enorm haerstyrke som 300 divisioner paa 60 dage. I lobet of yderligere et par maaneder vil den russiske overkom- mando kunne disponere over 502 fuldt slagkraftige divisioner. Atombomben. Den 23. september blev en verdens-sensation udsendt gennem alle telegrafer og radioer: Sovjet har ogsaa atombomben! Det var praesident Truman, premierminister Attlee og den canadiske regering, som i faelles- skab udsendte denne meddelelse. Meddelelsen bekraeftedes et par dage senere of det officielle russiske telegrambureau .Tass., som tilfojede, at Rusland havde kendt atomvaabnets hemmelighed siden 1947. Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6 .Den geniale Stalin-. Den geniale Josef Stalin har haevet det russiske sprog til et saa frem- ragende plan, at intet intelligent menneske kan klare sig uden kendskab til det.. Denne kendsgerning slaas i dag fast of den regeringskontrolerede tjekiske presse i forbindelse med kampagnen for at faa millioner of unge og gamle tjekere til at here sig russisk. Kampagnen er en del of en fodselsdagsgave. til Stalin paa dennes 70 aars f?dselsdag i december. I forbindelse med kampagnen skriver haerens organ Obrana Lidu. i dag, at man overhovedet ikke kan vaere en god soldat uden at kunne russisk. (Soc. Dem. 17/10). Graekenland - borgerkrigen slut? De gra?ske partisaners radio meddelte 16. oktober, at partisanstyrkerne bar indstillet deres operationer for at undgaa Graekenlands fuldstaen- dige ?delzeggelse.. Dog har man ikke nedlagt vaabnene, men afventer forhandlingerne i De forenede Nationer om det graeske problem. Rajk, den tidligere kommunistiske minister i Ungarn, som blev styrtet i som- mer og sat under anklage, kom i midten of september for en folkedom- stol. i Budapest. Og her tilstod manden aabenbart alt, hvad han har vaeret beskyldt for - at have vaeret spion for admiral Horthys regime fra 1931 og op igennem alle aarene skiftevis spioneret blandt kommunister i forskellige lande snart for det franske politi, snart for gestapo og snart for amerikanerne. Og tilsidst erklaerede han sig saerdeles tilfreds med sin dom: d?den! Taenk, at denne mand har vaeret en of kommunisternes allerst?rste kanoner i aarevis! Og taenk, om hele historien er l?gn og opspind. Eller taenk, om der skulde vaere flere of .kanonerne. rundt om i landene, der har det paa lignende maade. Og taenk, hvor retssikkerheden for det en- kelte menneske er rodfaestet i .folkedemokratierne.! Hvorfor flygter de dog? Daglig laeser man om flygtninge, der fra landene bag jerntaeppet s?ger at slippe ud of disse lande. Det er jo ikke til at begribe, at folk flygter fra saa storartede tilstande, som man efter kommunisternes paastande har i disse lande. Og hvorfor h?rer man bogstavelig talt aldrig om folk, der flygter den modsatte vej? Et celebert tilfaelde meddeles i et Berlin-tele- gram til .Nat.tid.. 16/9: Den vesttyske kommunistleder Max Reimanns 22-aarige son, Josef Reimann, er deserteret fra Sovjetzonens politistyrke og har begaeret .politisk asyl, hos de britiske myndigheder, oplyste en britisk talsmand i gaar. 464 benaadninger pr. dag! PrEesident Gottwald har, efter hvad der officielt meddeles, i sin em- bedsperiodes f?rste aar benaadet i alt 166.990 personer. Det er naesten 1,2 procent of den tjekoslovakiske befolkning. I tallet er ikke medregnet amnesti for medlemmer of haeren. (Pol. 19/6.) Det giver i gennemsnit 464 benaadninger pr. dag aaret rundt. Gud ved saa, hvor mange der bliver idomt straf. Hitler i live - hos russerne? If?lge Berl. Tid. 17/10 har den amerikanske G-mand Leon G. Turron i en nylig udsendt bog fremsat den opfattelse, at Hitler og Eva Braun Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 ikke begik selvmord i den berlinske bunker, men blev fanget levende of russerne, som forte dem bort og holder dem skjult - for senere anven- delse. Turron var under krigen leder of den amerikanske sabotagebe- ka.mpelse i syd- og vesteuropa. Kong Leopold til folkeafstemning. Kong Leopold, der stadig befinder sig i exil i Svejts, har tilbudt at lade sporgsmaalet om hans tilbagevenden eller abdikation afgore ved folkeafstemning, idet han abdicerer, hvis ikke mindst 55 pet. of befolk- ningen stemmer paa ham. Samtidig har kongen udsendt en redegorelse for de militaere forhold, der i 1940 forte til, at han overgav sig med hele den belgiske haer. Graeske born bortfort. 27.000 graeske born regnes at vaere bortfort til de russiske lydstater, siger Svenska Dagbladet.s udsendte medarbejder i en artikel, som fra den graesk-albanske graense er dateret september og offentliggores i -Svenska Dagbladet= 1. oktober. Bornene er dels lokket fra forae1drene under paaskud af, at bornene vilde blive behandlet som -krigsborn., d. v. s. plejet og hjulpet, dels under paaskud af, at der forestod gas- og bombeangreb. De opdrages nu, siges det, i de kommuniststyrede lande i .den rette tro. og til specielle formaal. Kommunisternes interesse for de nordlige svensk-norske provinser. Alle kommunistiske poster i Finmarken, Norrbotten og Lapland er i dag besat med personer, som i stor t og smaat svaerger til Kominform, og de overste posters indehavere er alle uddannet i Moskva, skriver PAr- betet. 17/9 i en artikel, der paapeger den saerlige interesse, der fra kommunistisk side vises de nordlige svenske og norske graensegebeter mod Rusland og Finland. Det kommunistiske undermineringsarbejde i disse omraader foregaar i storste stilhed og ubemaerkethed, siger bladet. 300 tyske kommunister som betalte russiske politiagenter? 300 tyske kommunister er afsloret som betalte agenter for det sovjet- russiske hemmelige statspoliti. Berlinavisen ?Telegraf., som er kommet i besiddelse of originalfortegnelsen over russernes overste agenter i Tysk- land, publicerer hele listen med navne, daeknavne, adresser, fodsels- datoer og fodselsaar. Blandt de afslorede agenter befinder sig bemaerkelsesveerdigt mange kvinder og unge piger. Flere of det tyske kommunistpartis tillidsmaend og funktionaerer figurerer paa listen og turde nu - alle russiske de- mentier til trods - have gjort sig umulige selv blandt deres egne kam- merater. Det russiske hemmelige statspoliti er nemlig frygtet og hadet ikke mindst blandt kommunisterne, som er klare over, at de er genstand for en bestandig overvaagning fra russisk side. Afsloringen har vakt en voldsom opstandelse i Berlin og hele ost- tyskland, hvor der daglig spredes tusindvis of eksemplarer of .Telegraf. i en hemmelig miniatureudgave. Det kommunistiske hovedorgan Ber- liner Zeitung= forsoger at udglatte det hele og skriver, at det ikke bor anses for at va-re saa mwrkvaerdigt, at en del tyskere arbejder i den russiske sikkerhedstjeneste. (Sv. Dagbl. 2/10.) Russisk-kontrolleret havn i Kina. I Liverpoolbladet Daily Dispatch. finder vi folgende beskrivelse, som vi fra dansk side har faaet bekraeftet: Soldater med bajonetter tvang officererne paa det danske fragtskib Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 .Cornelius Maersk~ til at blive om bord paa deres skib, da dette tog last i deth kommunist-dominerede havn Dalni i Syd-Manchuriet. Fragtskibet er ankommet til Liverpool med 7.000 tons soyab?nner - de f?rste fra Manchuriet siden krigen. Medens Liverpools havnearbejdere i guar lossede tusindvis of saekke med b?nner med russisk inskription, fortalte en of officererne mig: Da vi ankom til Dalni ventede vi, at vi vilde vaere i stand til at gaa i land som i andre havne. I stedet fandt vi en vagt paa omkring 25 kom- munistiske kinesiske soldater, alle bevaebnede med rifler og bajonetter, marcherende frem og tilbage paa kajen og posterede paa landgangsbroen for at forhindre os i at gaa i land. Kulier arbejdede som gale nat og dag i 5 d?gn, medens russerne tilsaa ladningen. Sely chefen, kaptajn Godtfredsen, maatte blive ombord, og alle forhandlinger f?rtes of 3 russere, som kom ombord paa skibet. Da en of skibets officerer, den 32-aarige Hans Pedersen, gik ned ad landgangen for at foretage den saedvanlige kontrol of lastelinien, tvang soldater ham tilbage med bajonetter. Medens russerne, som ?jensynlig beherskede Dalni, modtog cigaretter og drinks of os, sagde en anden officer, syntes kineserne at vaere bange for at modtage, hvad vi tilb?d. Vi fik det indtryk, at alle masede paa for at faa lasten ombord og slippe of med skibet saa hurtigt som muligt. Vi haaber aidrig at komme der igen. Geografisk note: Medens Nord-Manchuriet, hvor soyab?nnerne dyr- kes, officielt er okkuperet of russerne, var det den almindelige opfat- telse, at Syd-Manchuriet var domineret of kommunisterne, men ikke under Sovjets kontrol. .Cornelius Maersk.s mandskab mener noget andet. Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 FORSKELLIGT Kommunevalget i Kobenhavn. Paa Arbejdernes Faellesorganisations mode den 23. september gav overborgmester H. P. Sorensen en oversigt over Kobenhavns kommunale problemer og sluttede med at sige: Jeg opfordrer saa til slut repraesentanter for de kobenhavnske arbej- dere til at forberede valget i marts. Yd jeres stotte til valgfondsindsam- lingen, agiter paa arbejdspladser og kontrolsteder for Socialdemokra- tiets politik, som igennem de sidste 30 aar har vist, hvad den kan ud- rette, og som - lad os sige det uden pral - har gjort Kobenhavn til foregangsby paa en raekke omraader. Jeg har efterhaanden besogt mange lande i Europa, og nu efter krigen har jeg besogt to saa modsatte yder- poler som London og Moskva. Jeg kan sige, at hverken med hensyn til borneforsorg eller med hensyn til boliger eller mange andre ting beho- ver Kobenhavn at faa mindrevaE~rdskomplekser. Det modsatte var mere naturligt. Modet vedtog derefter med alle stemmer mod nogee enkelte folgende opfordring til hovedstadens fagforeninger: Om et halvt aar kaldes der til kommunevalg. Befolkningen i hoved- stadens kommuner staar dermed overfor en ny politisk styrkeprove, hvor arbejderbefolkningens stemmeafgivning bliver afgorende for ud- faldet. Takket vaere den kommunistiske kolonnes splittelsesvirksomhed fik Socialdemokratiet ved valgene i 1946 en betydelg tilbagegang og mistede flertal i Kobenhavns borgerrepraesentation. Denne omstaendighed maner til et forstaerket arbejde for Socialdemokratiet ved de kommende valg. Det gaelder om i den kommende tid at klargore overfor arbejder- vazlgerne den store betydning, som de kommende valg denne gang vil faa baade direkte for det kommunale arbejde og indirekte for den al- mindelige politiske udvikling. Faeliesmodet i Arbejdernes Faellesorganisation, der repraesenterer 210 fagforeninger i hovedstaden, retter en indtraengende opfordring til fag- foreningerne om at gore en kraftig indsats for Socialdemokratiet. Valg- kampen koster penge, og det maa forudses, at kampen bliver haard. Vi opfordrer derfor hovedstadens fagforeninger til - som tidligere - at yde okonomisk stotte til Socialdemokratiets valgkamp. Hedtoft om Kommunisterne. I sin svartale den 18. oktober under finanslovdebatten foretog stats- minister Hedtoft et opgor med Kommunisterne. Det gengives her noget forkortet. I Aksel Larsens kominformerede tale var der intet nyt. Hans tale var den_samme, som kommunistlederne holder i alle demokratiske lande. Han tegnede et billede, der er i saa aabenbar modstrid med de forelig- gende kendsgerninger, at ethvert selvstaendigt taenkende menneske i dette land kan gennemskue det - og kan se, hvad hensigten er. Enhver tillid til demokratiet i almindelighed og til Socialdemokratiet i saerdeleshed skal nedbrydes. Uro, oplosning og forvirring skal tilstr-- bes. Denne adfa'rd tjener ikke noget dansk formaal. Aksel Larsen og hans filler har stillet sig i andre formaals tjeneste. Marshal l-hjaelpen fremstilles som den store ulykke, skont den alene i dette aar medforer en tilforsel of varer for 500 mill. kr., som vi ellers ikke vilde have faaet. Uden Marshallhjaelpen vilde Danmark have vaeret Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6 saa meget ringere stillet. Uden den vilde mange virksomheder have savnet vigtige raavarer og danske arbejdere vaere blevet arbejdslose. Aksel Larsen lader, som om han taler for oget beskaeftigelse. Havde vi fulgt hans politik over for Marshallhjaelp og devaluering, var det uund- gaaeligt, at mange tusinde danske arbejdere havde staaet med ledige haender. Men en saadan situation i Norden og Vesteuropa staar maaske netop ogsaa som en onsketilstand for kommunisterne? Han fortsaetter med at betegne Atlantpagten som en forberedelse til angrebskrig, skont der ikke er fort og ikke kan fares skygge of bevis herfor. Han ved, og alle ved, head der var yore motiver for tilslutningen til Atlantpagten, nemlig alene fredens og frihedens bevarelse. Aksel Larsen taler om militarisering. og krigsforberedelse. og ope- rerer i den forbindelse med selvopfundne fantasital for Danmarks ud- gifter til militaere formaal. Saaledes taler kommunisterne i alle Vest- europas lande. Her vender de sig mod folkenes ret til at skabe et vaern, medens vi aldrig fra den side har hart eet kritisk ord om de militaere udgifter i Sovjetunionen og Osteuropa. Land og Folk. meddelte den 20. marts i aar, at Sovjetunionens militaere udgifter paa finansloven for 1949 var ansat til 79 milliarder rubler. Det soarer til en udgift of 360 kr. pr. indbygger i Sovjetunionen, medens de tilsvarende udgifter i Dan- mark efter det forelagte finanslovforslag udgor 90 kr. pr. indbygger. I Danmark kaldes det en kolossal ,oprustning., som skal bekaempes med alle midler. En forholdsvis fire gange saa stor udgift i Sovjetunionen er derimod helt i sin orden. Et vaerge- og magtlost Nord- og Vesteuropa og et til taenderne vaebnet og gennemmilitariseret Osteuropa - det er aabenbart det, Aksel Larsen identificerer med kampen for fredens. Mon ikke meningen med kommunisternes holdning i denne sag staar lysende klar for enhver? .... Det er for landets fred og frihed, det er for produktionens og leve- standardens hojnelse, og det er for den rette sociale afvejning, vi har sat yore kraefter ind. Men hvad har Aksel Larsen gjort? Siden sin entre i denne sal har han under Moskvas skiftende paroler anvendt al sin kraft til at misteenkeliggore dansk folkestyre, men i saerdeleshed fagbevaegelsens lovligt valgte ledere og Socialdemokratiets folk og hindre et roligt og fornuftigt reformarbejde. Han har svinget og svajet og altid registreret de ostlige vinde: Skulde han - som i 1945 - tale folkefront og samling med Social- demokratiet., gjorde han det. Fik han besked paa at misrekommandere og splitte., gjorde han det. Skulde han sige folket i vaaben., sagde han det. Skulde han sige .ikke en mand og ikke en ore til demokratiets forsvar., sagde han det. Skulde han som i 1940 sige, England er skyld i krigen., sagde han det. Skulde han - som efter 22, juni 1941 - sige, Hitler er skyld i krigen., sagde han det. Skulde han sige, Tito er en genial socialist og en statsmand, der er et eksempel for alle andre., sagde han det. Skulde han sige, Tito er en forraedder, en Marshallbandit og dollarimperialist., sagde han det. Skulde han sige, ,Rajk er Ungarns store kommunist., sagde han det - og dagen efter haaner man ham og bifalder, at han klynges i galgen! Jo, Aksel Larsen er virkelig den rette til at tale til as om afhaen- gighed of udlandet.! Levestandarden i De forenede Stater. I slutningen of december 1948 rejste en delegation fra den norske LO til USA for at studere den amerikanske fagforeningsbevaegelse, produk- tionssporgsmaal og sociale forhold. Rejsen varede knapt en maaned. For Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6 82 SOCIALDEMOKRATISKE NOTER Nr. I nogen tid siden udkom delegationens rapport, fra hvilken nedenstaaende afsnit om levestandarden i De forenede Stater er taget: 0 Ugelen (i dollar) Timelen (i dollar) Hele industrien under et .................. 54,18 1,36 Aluminiumsindustrien ..................... 55,19 1,43 Kulindustrien (antrasit) ................... 69,35 1,99 Kulindustrien i?vrigt ...................... 74,98 1,98 Staalvaerkerne ............................. 74,98 1,68 Automobilindustrien ....................... 61,93 1,68 Mekanisk industri 62,05 1,50 Grafisk industri ............................ 63,02 1,58 Tekstilindustrien .......................... 45,12 1,20 Papirindustrien ............................. 57,92 1,34 Bygningsindustrien ........................ 72,09 1,92 Bus og sporveje ........................... 62,29 1,35 Engros-handel ............................. 57,50 1,38 Detailhandel ............................... 40,48 1,09 Forsikringsselskaber ....................... 54,32 Dette er gennemsnitsl?nninger for hele landet. De rummer selvsagt i sig springet i l?nningerne mellem fagarbejdere og ufaglaerte. De giver et gennemsnit of 1?nninger, som ofte veksler fra stat til stat - ikke mindst fra de store industricentrer i nord til arbejdspladserne i syd. (Forskellen mellem i?nningerne i industrien i sydstaterne og i de andre landsdele er forresten ikke saa stor som mange andre; den drejer sig om 15 pet. Da leveomkostningerne ofte or lavere i syden, vil forskellen i reall?nnin- gerne varre mindre). Baade mands- og kvindel?nningerne gaar selvsagt ind i ovennoevnte gennemsnitstal. Forskellen mellem mands- og kvinde- I?nningerne er imidlertid ikke saa store som her i landet. Hvad angaar gennemf?relsen of princippet om lige 1?n for lige arbejde, er Amerika kommet adskilligt laengere end vi. De lonninger, som tabellen ovenfor refererer til, fortaeller selvsagt ikke, hvilke reall?nninger den amerikanske arbejder og funktionaer har. I'risniveauet er en lige saa vigtig faktor som l?nningerne, naar real- l?nnen skal fastlaegges. Hvad er nu dollarens k?bekraft? Det er slet ikke let at svare paa det sp?rgsmaal, men visse holdepunkter kan man straks give. En raekke varer er billigere i De forenede Stater end i Norge. (Stort set vil kvali- teten varre bedre paa naesten alle omraader.) Klaeder og sko ligger lavere i pris end hos os. Det gaelder ogsaa al slags udstyr til hjemmene (elek- trisk udstyr, k?leskabe, st?vsugere, kogekar, m?bler o. s. v.). En del of maden har samme pris (br?d, kaffe), andre fodevarer er meget dyrere (maelk, ktd, flaesk). Priserne for disse ligger paa et niveau, som omtrent svarer til det, de vilde have kostet i Norge, hvis vi ikke havde haft prissubsidier. Huslejen i nye bygninger er langt h?jere end hos os. I gamle huse, som har vmret underkastet huslejekontrol fra 1940, er pri- serne derimod ikke skruet op. Husleje og transport vil alligevel for de fleste arbejdere pengemoessigt were en st?rre udgiftspost end i Norge. Det bedste maal for l?nningernes k?bekraft ligger i en udregning of hvilken arbejdstid, der gaar med til at kobe en bestemt maengde of en varesort. I De forenede Stater maa man med en gennemsnitlig timell n paa 1,36 dollar arbejde f?lgende tid for at k?be visse varesorter og vare- maengder: Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 Damesko (f?rsteklasses) ..................... Nylonstr?mper .............................. Herresko (f(rsteklasses) ...... Rugbr?d, 1 kg ............................... Hvedemel, 1 kg ............................ Sukker, 1 kg ................................ KOd, 1 kg .................................. Sm?r, 1 kg ................................. Maelk, 1 liter ............................... .'Eg, 12 stk . .................................. Kaffe, 1 kg ................................. 01, 1 fl . .................................... Whisky, 1 fl . ................................ Cigaretter, 20 stk . .......................... Ulddragt, dame ............................. Ulddress, herre ............................. Gennemsnitlig arbejdstid timer minutter 12 9 11 1 10 1 30 10 35 45 6 1 35 9 Udgiften til husleje pr. maaned blev i 1947 regnet ud til gennemsnit- lig at svare til en 3 dages 1?n for en industriarbejder. I dag maa man regne med, at denne tid er noget for lidt. Ved en husholdningsunder- s?gelse, som blev foretaget i 34 byer i 1948, fandt man frem til, at en 1?nmodtager med en familie paa 4 personer, som havde en lejlighed paa 4 va:relser, k?kken og bad, maatte betale indtaegten of 5 arbejdsdage for at daekke udgifterne til husleje, lys og braendsel i en maaned. Bilen gaar ind som en del of udstyret hos en amerikansk industri- arbejder. En ny Chevrolet eller Ford i den billige prisklasse vil han i dag komme til at betale med 140 arbejdsdage. Benzinprisen ligger om- trent paa 3 minutter i arbejdstid pr. liter. Radioapparaterne er langt billigere end hos os. En almindelig god modtager vil en industriarbejder kunne k?be med 4-5 dagsl?ncinger. Naar man ser bort fra en del vigtige madvarer, kan man vel groft set sige, at en amerikansk industriarbejder gennemsnitlig maa arbejde lidt over halvdelen af, hvad en norsk industriarbejder maa arbejde for at k?be visse varer. Resultatet er, at han har bedre kost-, bolig- og beklaed- ningsstandard end nogen europaeisk arbejder. Dette er selvsagt ikke andet, end hvad alle vil vide, som har haft nogen kontakt med De for- enede Stater. De l?nningsopgivender, som er naevnt ovenfor, omfatter time- og uge- l?nninger. Nu er der imidlertid temmelig mange familier (mindst 25 pet.), hvor mere end een of familiens medlemmer har indtaegt. Familie- indtcegten vil derfor vtere st?rre end det, tallene giver udtryk for. Paa den anden side omfatter de va-sentligt industrier, hvor fagorganisationen er staerk. I 1946 blev foretaget en unders?gelse of indtaegten i 14 mil- lioner amerikanske familier fra alle landsdele. Denne unders?gelse gav f?lgende resultat: Aarsindtaegt pct. of familierne Mindre end 1.000 dollar ............................... 5,7 1.000-1.500 dollar .................................... 6,8 1.500-2.000 - .................................... 10,0 2.000-2.500 - .................................... 14,7 2.500-3.000 - .................................... 14,3 3.000-5.000 - .................................... 35,5 4.000 og mere - .................................... 12,9 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 Som man vil se, har l/a of de 14 millioner familier, som statistikken omfatter, indtaegt mellem 2.000 og 5.000 dollar om aaret. Desuden havde 4 of 5 familier indt--gter paa mere end 2.000 dollar. Taellingen omfatter baade familier i byerne og ude i landdistrikterne. Naturalindtaegter var ikke regnet med i familieindtaegten. Denne tabel giver utvivlsomt et bedre billede of indta-gtsforholdet for det amerikanske folk, end de Ion- ninger vi har opgivet for bestemte grupper of industriarbejdere og funktionaerer. Arbejdstid og fritid. Arbejdstiden er nu i De forenede Stater overvejende 40 timer om ugen. I almindelighed bliver der arbejdet 8 timer om dagen i 5 dage. mens l?rdag og s?ndag bliver taget som sammenhaengende fritid. Lige til i september i aar har jernbanearbejderne haft 48 timers uge. Fra da of gaar ogsaa de over til 40 timer. I enkelte fag, som f. eks. beklaednings- industrien, er arbejdstiden kortere. Naar det gaelder ferie, staar de amerikanske arbejdere tilbage for os. Der findes ikke nogen ferielov i landet, og det var fgrst under den anden verdenskrig, at ferie med 1?n blev almindelig i industrien. Mens i 1940 kun 25 pct. of arbejderne havde ferie med Ion, kan man nu regne med, at 90 pct. of dem har det. Ferien er gerne en uge efter 1 aars tjeneste og 2 uger efter 3 eller 5 aars tjeneste. For funktionaererne og statstjeneste- maendene har ferien laenge vaeret almindelig, og for disse er ferien ogsaa of laengere varighed end for industriarbejdernes vedkommende. For ?vrigt er der nu en tydelig tendens fra fagforeningernes side til at samle kravet om kortere arbejdstid i form of forlaengelse of ferien. I Norge har som bekendt fagorganisationen laenge fulgt den sidste kurs; den har anset en forlaengelse of ferien som vigtigere end forkortelsen of arbejdsugen. I ?jeblikket er det i Amerika kun grubearbejderforbundet, som vil stille krav om en vsesentlig forkortelse of arbejdsugen. De andre forbund vil koncentrere deres krav om laengere ferie. Sociallovgivningen. Levestandarden i et land bliver selvsagt ikke bare bestemt of i?nnin- gernes storrelse, men ogsaa of de indirekte indtaegter, som haenger sam- men med de sociale ydelser, som det brede lag of folket nyder godt af. Paa dette omraade laa De forenede Stater laenge efter enkelte euro- pa?iske. lande. Under Roosevelts reformperiode blev der imidlertid ud- rettet adskilligt for at rette paa dette; men der er alligevel store huller i den amerikanske sociallovgivning. Den omfatter endnu ikke tilnaer- melsesvis hele folket, og hvor det gaelder sygeforsorgen, er den helt utilstraekkelig. Lige indtil arbejdsl?sheden satte ind for alvor i 1929, var ulykkes- forsikringen den eneste del of sociallovgivningen, som var godt udbygget. Den omfatter nu alle de 48 stater og bygger paa det samme princip, som vor ulykkesforsikring. Arbejdsgiverne daekker udgifterne til forsikringen, som sikrer de paar?rende en pension ved ulykker, som har d?dsfald til f?lge, eller en erstatning til dem, som bliver ramt of et ulykkestilfeelde. Erstatningen varierer mellem 50 og 70 pct. of arbejdernes ugelpn med en bestemt graense opefter. Erstatningen er forskellig i de forskellige stater og varierer mellem et minimum paa 17,30 dollar om ugen til maksimum paa 36 dollar. Den ?verste graense er nu blevet den saedvanlige paa grund of l?nstigningen under og efter krigen. Arbejdsforsikringen blev indf?rt i 1935. Denne daekkes gennem en skat, som betales of arbejdsgiverne med 3 pct. of lonninger og gager (indtil 3.000 dollar aarlig, som er hojeste indtaegtsgra?nse). Praemien daekkes altsaa her ogsaa i sin helhed of arbejdsgiverne. Erstatningen i staten Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 New York er 25 dollar om ugen, og for landet i sin helhed er den 18 dollar i gennemsnit. Aldersforsikring og enkeforsikring blev gennemfort i 1937. Disse for- sikringer finansieres ved en proemie, som betales baade of arbejdsgiverne og arbejderne. Begge grupper betaler 1 pct. of lonningernes storrelse. Aldersforsikringen er gennemsnitlig 39,20 dollar om maaneden for et aegtepar. Den hojeste ydelse, som bliver givet i nogen stat, er 90 dollar om maaneden. Enkepensionen er paa 20,30 dollar gennemsnitlig. Stats- funktionaererne og jernbanefolkene er daekket of deres egne pensions- ordninger. Sygeforsikring er kun indfdrt i 3 stater, og den repra:senterer dot storste hul i den amerikanske sociallovgivning. Mindsteldnslov blev indfdrt i 1938. Den fastsa:tter 40 cents som mind- stelon og 40 timers arbejdsuge. Mindstelonningerne vil nu sikkert blive haevet til 75 cents; fagforeningerne er gaaet ind for en stigning til 1 dollar i timen. Der er indfdrt en raekke arbejderbeskyttelseslove til beskyttelse of arbejderne i gruberne og industrien. Sofolk har deres egen sofartslov, som er knyttet til Andrew Furuseths navn, en norsk somand fra Loten, som er en of grundlaeggerne of det store somandsforbund paa stillehavskysten. En of de store vanskeligheder ved udbygningen of den amerikanske sociallovgivning er, at de 48 stater ifolge landets grundlov har myndig- hed over lovgivningen paa en ra?kke omraader. Det har vaeret vanskeligt at faa en ensartet sociallovgivning for hele landet, og derfor varierer ogsaa forsikringssatserne saa meget fra stat til stat. Enkelte of staterne, saerlig i syden, har belt utilfredsstillende sociale ydelser. De sidste aar er erstatningerne holler ikke steget i forhold til leveomkostningerne. Det vil derfor blive en of de storste opgaver for den nyvalgte kongres at gennemarbejde hele forsikringsordningen og i tilgift gennemfore en syge- forsikring, som kan tilfredsstille moderne behov. Man kan regne med, at denne del of Trumans program vil blive fort ud i livet uden altfor stor modstand. Der or en tydelig tendons inden for fagorganisationen til at sage at bode paa mangelen i sociallovgivningen ved at fore forsikringsordninger ind i selve tarifaftalen. Under krigen, da der som en folge of stabi- liseringspolitiken var fastsat bestemte greenser for lonningerne, blev dot mere og mere almindeligt, at forbundene samlede sig om krav om Ion under sygdom eller ulykke, alderspension m. m. Disse krav blev nemlig betragtet som ufarlige i forening med inflationspresset. Taellinger. som bleu foretaget i 1945 og 1946, viste, at 2/5 of de industriforetagender, som taellingerne omfattede, havde forsikrings- eller pensionsordninger for sine arbejdere og funktionmrer. Man maa regne med, at tallet nu or en del hojere. I 1946 blev beskaeftigelsesloven vedtaget of den amerikanske kongres. Donne by gor dot til en del of regeringens opgaver at fremme den storst mulige produktion, beskaeftigelse og kobekraft. I tilslutning til loven blev der oprettet et udvalg of okonomiske raadgivere for praesidenten og en faelleskomite for de to kamre i kongressen. Disse udvalg har til opgave at folge udviklingen i det okonomiske liv og at fremme forslag til sik- ring of beska.ftigelsen. Paa dem hviler ogsaa koordineringen of regerin- gens okonomiske politik. Dot or dog for tidligt at sige noget om, hvorvidt denne by vil vise sig at va re et effektivt middel til at holde beskaef- tigelsen oppe, men den er et talende bevis for den aand, som i dag praeger De forenede Stater. Blot for 20 aar siden var slagordet, at re?- geringen skulde holde sig borte fra enhver indblanding i dot okonomiske liv. Nu bliver det betragtet som en of, regeringens forste pligter at bi- drage til hoj produktion og besk2eftigelse. Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 Skatterne. Ved bedommelsen of levestandarden i et land maa man selvsagt ogsaa tage skattebyrden med i betragtning. Den har aldrig vaeret tung i De forenede Stater sammenlignet med et land som Norge. En automobil- arbejder, som tjener omkring 3500 dollars om aaret, maa, hvis han har hustru og 2 born at forsorge, betale en skat paa 121 dollars, altsaa noget over 3 pct. of indtaegten. En haandvaerker, som tjener 5000 dollars, vil med samme forsorgelsesbyrde have en aarlig skat paa 344 dollars. om- sa,tningsskat er indfort i de fleste stater til finansiering of deres ud- gifter. Den overstiger sjoeldent 2 pct. Samlet vil skatterne derfor vaere langt lavere i De forenede Stater end i de fleste lande i Europa. En opsummering. Den amerikanske arbejder er i dag den bedst betalte i verden. Kobe- kraften of hans indtaegter stiller ham i en saerlig klasse. Arbejdstiden er kortere end i andre lande, men naar det ga:lder ferie, har flere lande bedre ferieordning. Ved arbejdsloshed, ulykker og alderdom er storste- delen of de amerikanske lonmodtagere sikret ved love, som giver en kontantunderstottelse, som er hojere end i de fleste industrisamfund. Efter amerikansk standard er forsikringssatserne imidlertid for lave. Sygeforsikringen er meget mangelfuld. Skatterne er til gengaeld lave. Da det er et typisk traek i den amerikanske masseproduktion, at den er indstillet paa at fremstille standardiserede forbrugsvarer, har det hoje indtaegts- og prisniveau i store dele of landet fort til en levestandard, som langt overgaar, hvad vi kender i vor verdensdel. Kosten er praeget of stor brug of madverer of hoj kvalitet. I 1947 var gennemsnitsforbruget pr. person om aaret: 250 1 maelk, 365 aeg, 75 kg kod og flaesk, 30 kg fedt og smor, 50 kg tomater og appelsiner, 105 kg gront- sager og anden frugt, 85 kg korn, 82 kg sukker og 8 kg kaffe, kakao og to. Det giver et forbrug paa over 3420 kalorier om dagen. Boligforholdene er betydelig rummeligere end i andre lande. En bo- ligtaelling i 1947 viste, at 94 pct. of lejlighederne var beboet of mindre end 1,5 person pr. rum (kokkenet ikke regnet som beboelsesrum). 80 pct. of lejlighederne i byerne havde eget bad og we. 97,5 pct. havde elek- trisk belysning. Selv om dette er en hoj boligstandard, er der utvivlsomt en hoj bolignod ogsaa i de amerikanske industricentrer. Hverken under eller efter krigen har der paa langt naer vaeret bygget huse nok til at tilfredsstille eftersporgselen. Amerikanske hjem er udstyret med tekniske udstyr, som gor hus- moderens arbejde langt lettere, end det almindeligvis er i Europa. Vaske- maskiner, opvaskekummer, stovsuger, koleskabe og telefon er et sely- folgeligt udstyr i hjemmene. Husmodrenes arbejde bliver ogsaa staerkt lettet gennem en ornfattende hermetikindustri og de mange kantiner paa arbejdspladserne. Fri folkeskole er forlaengst indfort. Den omfatter 8 skoleaar, og i de fleste byer 1 eller 2 aars bornehave. 4 aars mellemskole er ogsaa som regel gratis. Universitets- og hojskoleuddannelsen er i enkelte tilfaelde meget kostbar, men som regel er omkostningerne ved den hojere ud- dannelse ikke altfor afskraekkende. Ved en taelling, som blev udfort i april 1947, viste det sig, at den gennemsnitlige skoletid for aldersgruppen 15-29 aar var 12,1 aar for hvide og 8,4 for negre. Den amerikanske ungdom har altsaa adskillig leengere skoletid bag sig end ungdommen i andre lande. Visse omraader of De forenede Stater - saerlig i Syden - ligger dog staerkt bagefter i den sociale og okonomiske udvikling. De kaster der- for sorte skygger over et billede, som ellers vilde have vaeret lyst. I enkelte storindustrielle centrer moder man ogsaa sociale forhold, som Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6 paa ingen maade holder stand med det, som er det almindelige i landet. Stort opgaver maa derfor loses, for De forenede Stater har naaet en ensartet social standard. Devalueringen og industrien. .Tidsskrift for Industri. skriver om devalueringen bl. a.: .Naar punddevalueringen androg saa meget som 30 pct., maatte det fra industriens side of konkurrencemaessige grunde skonnes nodvendigt at folge pundet fuldtud. Tog man et andet standpunkt, vilde ikke alene vor industrieksport - der i aar ventes at ville, andrage ca. en milliard kroner - blive udsat for skarp konkurrence fra England og de lande, der fulgte pundet, men ogsaa paa det danske hjemmemarked maatte en haard konkurrence imodeses. Hertil kom faren for en skadelig spekulation med den danske krone, hvis der opstod en folelse af, at en mindre devalue- ring end pundets i det lange lob var utilstraekkelig for vort land. Ligesom England ved at foretage den overraskende store nedskaering of pundet maatte antages at have devalueret til bunds og derved bragt alle spe- kulationer til ophor, saaledes var det utvivlsomt ogsaa nodvendigt for os varigt at lose valutaproblemet og derved undgaa risikoen for en byrdefuld tilpasningsproces over laengere tid.. Devalueringen og landbruget. .Finanstidende. skriver 28/9 i nogle betragtninger over devaluerin- gen bl. a.: .I de sidste fern aar for krigen udgjorde landbrugets gennemsnitlige nettoindtaegt omkring 450 mill. kr.; i aar vil den andrage omkring 1700 millioner kr., altsaa omtrent 4 gunge saa meget. Da prisniveauet fra for krigen til nu rundt regnet er fordoblet, bliver der ogsaa kun. tale om en fordobling of landbrugets reelle indtaegt; men hvilken anden sam- fundsklasse kan mode med tilsvarende forhojelser?. Og senere i artiklen hedder det: I det hele taget fristes man til at spurge, hvor laenge den i det sidste tiaar praktiserede forkeelelse of landbruget skal vare ved.. .Finanstidende.s artikel gav .Sore Amtstidende< anledning til en leder 29/9. Heri hedder det bl. a.: .Ingen i Danmark har - selv om man vel nok maa erkende rigtig- heden i den amerikanske betragtning, at kun en saenkning of de euro- paeiske valutaer i forhold til dollar paa en overskuelig tid kan give ligevaegt i handelsforholdet - haft interesse i denne devaluering, heller ikke landbruget som saadan, der faar storre udgifter (til foderstoffer og kunstgudning), men kun samme priser for sine foraedlede produkter. Ikke blot landbruget, men alle eksporterhverv og mange andre var imidlertid klar over, at en fastholdelse of kronen overfor faldet i sterling var en umulighed. Og vi foler os nogenlunde overbevist om, at et forsog paa at gennemfore redaktor Thalbitzers sublime ide med at lade land- bruget (og de andre eksporterhverv) betale gildet, naesten omgaaende vilde have medfort et saadant fald i eksporten (og dermed nedgang i importen of raastoffer til industrien), at det var blevet samfundet en meget kostbar spog.. Ogsaa .Andelsbladet. har laest Finanstidende. og skriver: .Det er sikkert of mange grunde, bl. a. of hensyn til sparerne, uheldigt, at pengenes vaerdi kun gaar nedad i tidens lob og aldrig opad. Dette skyldes imidlertid ikke specielt, at politikerne forkaeler landbruget, eller at landmaendene stifter ga.ld i tide og utide. Det maa indrommes, at hensyn til landbrugets indtmgter og frygt for, hvad der vilde ske for hele befolkningen, hvis vi fik landbrugskrise, baade tidligere og denne gang Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415ROO3900070005-6 Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6 har vvaret medvirkende til en devaluering. Men det er uretfserctigt en- sidigt at fremhaeve hensynet til?landbrugerne. Det er ogsaa en permanent trusel for pengenes vaerdi, at arbejdernes l?nninger i vore dage i reali- teten of fare for politiske og ?konomiske forstyrrelser kun kan forandres opad. Pengenes va:rdi forringes endvidere, naar man.beskytter industrien paa hjemmemarkedet gennem importregulering og told. Det giver hojere priser, at de billigere varer fra udlandet holdes ude, og det vil igen sige, at det giver lavere pengevaerdi. Man kunde derfor ogsaa paastaa, at ar- bejderklassen eller industrien forkaeles., og at de lbdelsegger penge- vaesen og opsparing. Det vilde imidlertid ogsaa varre ensidige 'paastande, der ikke var fyldestgorende forklaringer. Sandheden er nemlig, at an- svaret for den ?konomiske politik, der medforer pengenes stadige vaerdi- forringelse, maa deles ligeligt mellem alle erhverv og klasser, da de jo alle kraever at ligge lunt., og da politikerne ikke mener at kunne afslaa disse krav. Der er vist ingen of parterne, der har ret til at bebrejde de andre noget.- Aarhus-Abo-,-Bergen-Goteborg. I Goteborg afholdtes i sidste halvdel of september en udstilling, ar- rangeret of de fire venskabsbyer 'Abo, Aarhus, Bergen og Goteborg. Paa udstillingen fandt man bl. a. en sammenligning mellem de hovedudgifter, som en typisk arbejderfamilie i de fire byer maa regne med, og den saa saadan ud: Af aarsindtaegten bruger Goteborgeren Bergenseren Aarhusianeren Aboniten pct. pct. pct. pct. Til mad .................... 40 41,1 38,6 49,1 - kleeder ................... 12 13,6 14,2 10,7 - bolig ..................... 18 15,3 14,2 8,40 - skatter ................... 12,5 12,6 10 14,5 - alt andet er der ......... 17 17,4 23,0 17,3 Betydelig lighed og dog forskel. Goteborg-familien har 6000 kr. at raade over i aarsindkomst, Aarhusianeren 7000, Bergenseren 7700 og Abo- niten 27.500 mark. Minister-biler. Hr. Starckes kritik af, at minister Fanny Jensen k?rer i bil, blev i al- mindelighed i pressen afvist som smaalig og usaglig. Eksempelvis naevner vi B. T., som dog ellers ikke kan betegnes som nogen forsvarer of rege- ringen; bladet skriver 18/10 bl. a.: ,En ministers arbejde f?rer d?gnet rundt ham eller hende talrige steder hen, moder, sammenkomster, tra;ffetider og aftaler skal passes, virksomheder beses og kontrolleres, udstillinger indvies, arrangementer inspiceres, repraesentative pligter udfores. Det hele kun muligt at over- komme paa hurtige hjul. Altsaa maa mennesket have en auto. Ikke at der er noget nedvaerdigende i at cykle eller tage med sporvognen, men det vilde varre en for dum og daarlig udnyttelse of en ministers arbejds- kraft at lade vedkommende bruge tiden i forholdsvis langsommere befordringsmidler.. Declassified in Part - Sanitized Copy Approved for Release 2012/03/02 : CIA-RDP83-00415R003900070005-6
Agency
About CIA
Organization
Director of the CIA
CIA Museum
News & Stories
Careers
Working at CIA
How We Hire
Student Programs
Browse CIA Jobs
Resources
Freedom of Information Act (FOIA)
Center for the Study of Intelligence (CSI)
The World Factbook
Spy Kids
Connect with CIA
Search CIA.gov Site Policies Privacy No FEAR Act Inspector General USA.gov Site Map