DANISH COMMUNIST PARTY REPORT OFA SPEECH MADE BY AKSEL LARSEN

• Document Type: CREST
• Collection: General CIA Records
• Document Number (FOIA) /ESDN (CREST): CIA-RDP83-00415R005700190005-3
• Release Decision: RIPPUB
• Original Classification: R
• Document Page Count: 3
• Document Creation Date: December 16, 2016
• Document Release Date: November 5, 2004
• Sequence Number: 5
• Publication Date: July 21, 1950
• Content Type: REPORT

Approved For Release 2005/04/22 : CIA-RDP83-00415R005700190005-3
25X1
Approved For Release 2005/04/22 : CIA-RDP83-00415R005700190005-3
Land og FolKs UU."-/JAWJ
Approved For Release 2005/04/22 : CIA-RDP83-00415R005700190005-3
Krigen kan hindres
hvis folkene vil
Aksel Larsen om kommunisterne og kampen for freden
Marshallplanen og Atlantpagten er en uhyre sammensvaergelse med det formal at forberede
roverkrigen mod de soeialistiske stater og at muliggdre, heist sikre yderligere udplyndring
og undertrykkelse af folkene i Vesteuropa og Amerika savel som koloniernes folkeslag, der
er i frd med at rejse sig for at afkaste det imperialistiske kg. Det er en sammensvwrgelse
-mod freden, mod friheden, mod demokratiet og mod folkenes levevilkar. Det er samtidig et
attentat mod Danmarks nfttionale selvstaendighed, som er prisgivet af de samme folk, som i
1940 sluttede overenskomst med Hitler og kr.mvede, at det danske folk skulle vwre loyalt og
optrwde korrekt overfor de fremmede tropper, *som efter overenskomst med regeringen c be-
fandt sig her i landet!
Danmark er i en
dOdsens farlig situation
Denne sammensvmrgelse mod
freden og demokratiet, dette for-
rwderi mod Danmark har regerin-
gen og rigsdagsflertaRet meldt sig
som deltager LForuden de allerede
nwvnte fOlger af denne politik har
det medfOrt, at Danmark, som el-
lers havde mulighed for at holde
sig udenfor en mulig krig, nu be-
finder sig i en situation, hvor det
er mere end sikkert, at landet vil
komme til at ligge i forreste front-
linie og blive krigshwrget mfiske
som intet andet land, hvis krigen
kommer. Dette fOlger af Danmarks
geografiske beliggenhed og den
rolle, de amerikanske krigsmagere
har tildelt deres Ostlige vasal pfi
den nordatlantiske front: at vmre
base og springbrmt for den patmnk-
te angrebskrigs bombemaskiner og
maritime styrker.
Regeringen og dens partnere fra
Ole BjOrn Kraft til dr. Starcke ved
dette, men har kun een tanke: at
forberede landet ti/ bedst muligt
at fun gere som landskncegt for dol-
lardiplomaterne hinsides Attanter-
havet. Det fa/der ikke regeringen
ind at stOtte fredens krcefter eller
ai modstette- sir- torportatisteraes
fors0g pd at lamme og 0detcegge de
Forenede Natio/ter. Det falder ikke
regeringen ind at state kravet om
forbud mod anven,delse af atom-
energien til krigsvaben og om ade-
lceggelse af alle eksisterende atom-
bombelagre. Tanken om en ned-
scettelse af alle magters rustninger
under gensidig betryggende kon-
trol fylder regeringen med af ski].
Og nar fredsvennerne samler un-
derskrifter pd kravet om forbud
mod atomvabnet, anser regeringen
og dens stOttepartier samt dines
presse det for at vcere noget i ret-
ning af en kriminel handling ? for
regeringen g?r nemlig noget helt
andet: den forbereder sig pa del-
tagelse i atomkrigen samtidig ?fled
at den icivrigt opru,ster pa kraft.
Regeringen regner i den grad en
kommende atomkrig for en selv-
fOlgelighed, at den kun bestrmber
sig for at berolige befolkningen
med forsikringer om, at man i hvert
fald vil drage omsorg for, at hvis
der falder en atombombe i hoved-
staden, vil under elle omstmndig-
heder ligene blive fundetl Det har
man ladet den sfikaldte civilfor-
svarsstyrelses medicinSke konsu-
lent, dr. med. BOrge Christensen,
forsikre offentligt.
Fredens krmfter er staerkere
end krigens kraefter
Men fordi imperialisterne On-
sker krig og forbereder krig, si
er dette ikke ensbetydende med
selve -Thrigen. Fordi krigens
kreefter er stterke, er det ikke
givet, de er steerke nok. Fredens
kreefter er endnu steerkere og
kan forhindre krigen, hvis fol-
kene vil.
Til fredens krwfter hOrer fOrst
og fremmest den socialistiske Soy-
jetunion, som var stmrk nok til at
knuse Hitlers nazistiske Tyskland
og som altid har stfiet vagt om fre-
dens sag og respekteret andre Ian-
des nationale suvermnitet og fol-
kenes selvbestemmelsesret. Til fre-
dens krwfter hOrer Osteuropas
folkedemokratiske lande, hvis folk
kender krigen og afskyr den, og
som kun Onsker, kun har brug for
freden.
Men til fredens krmfter hOrer og-
sA folkemasserne i de kapitalistiske
lande og i kolonierne. Hvis tie or-
ganiserer deres fredsvilje og aktivt
gar imod krigsmagerne, vil fredens
krwfter f?vertaget over krigens
krwfter, thi, som Stalin sagde i
1927:
.For at fOre krig er det ikke til-
strcekkeligt, at rustningerne for-
Oges, at der organiseres nye koali-
tioner. Det er ogs'd nOclvendigt at
befceste baglandet i de kapitalisti-
ske lande. Ikke eet eneste kapitali-
stisk land kan fOre en alvorlig krig
uden i forvejen at forstcerke sit
eget be gland, uden at tcemme sine
egnec arbejdere, uden at tcemme
*sine egne. kolonier. Deral kom-
mer den gradvise faseiseri4 af de
borgerlige regeringers politik..
Den ideologiske krigs-
forberedelses formcil
Krigsmageme ved, at dette er
rigtigt. SidelObende med organise-
ringen af alliancer, sidelObende
med den kolde amerikanske be-
swttelse af tidligere suvermne Ian-
de, deriblandt Danmark, side10-
bende med den materielle oprust-
ning og krigsforberedelse gfir der-
for den ideologiske krigsforbere-
delse, som skal tjene til enten at
vinde folkemasserne for tanken om
krigen mod sovialismens og demo-
kratiets lande, eller at mistaenke-
liggOre kommunister og andre
krigsmodstandere og dermed iso-
lere dem eller i det mindste tore
Aksel Larsen t
penge ud til militwrvmsnet, hver
gang der kommer vaben fra Ame-
rika, hver gang ministre og hOje
militmrpersoner stiller til rapport
i Washington, Paris eller London,
forsikrer regeringen, at det altsam-
men sker for fredens skyld og ismr
for at Danmark ikke skal komme
krig ? mens glam-
mer som kotereritt% 4bner sig
udsigt til international afspzending
eller nfir Sovjetunionen tager et
nyt initiativ til fremme at fredens
sag og forsvar for de Forenede Na-
Danmarks kommunistiske Parti har i dagesse 3., 4. eg 5. iuni holdt central-
komitemode i Kobenhavn. Pa dette aflagde partiets formand Aksel Larsen en
politisk beretning, hvis slutning vi her bringer. Aksel Larsen foretog desuden
en indgaende analyse af de europaeiske socialdemokratiers modstand mod
fredsbevaegelsen, sons donne kom til udtryk i en tale af den engelske social-
demokrat Morgan Phillips pa de socialdemokratiske partiers internationale
sammenslutning, Komiskos, mode i Ksibenhavn i dagene forud for ck-mOdet.
Vi bringer et afsnit af denne tale i nasste nummer, hvor den vil rare et ud-
maerket supplement til det ekstranummer som da Niger med Land og Folk
Ugeblad on, atombomben.
folket bag lyset, ffi det til at tro,
at de der smeder nye vfiben, de
der fabrikerer atombomberne, de
der organiserer militmraRiancerne,
de der holder militmrstyrker i
fremmede lande, i virkeligheden
er fredens varmeste venner og kun
bringer ofre for at sikre freden.
Vi oplever det hele her i Dan-
mark. Man skal vel vmre varsom
med at tro pfi hjemlige verdens-
rekorder i denne triste henseende,
men nfir jeg sammenligner den so-
cialdemokratiske og borgerlige
presse i Danmark (for slet ikke at
tale om radioavisen) med den til-
svarende presse i andre lande, fore-
kommer det mig, at vi herhjemme
absolut har naet hOjdepunktet i sy-
stematisk og bevidst fortielse at
alt, hvad der kan tale til ugunst
for imperialisterne i USA eller af-
slOre deres afskyelige hensigter. At
radioavisen og regeringspressen f0-
rer an, viser kun, hvorledes denne
kampagne Iii gunst for kapitalis-
me, imperialisme og krig har re-
geringens bevagenhed.
Magthaverne forsuger
at kriminalisere
fredsbevmgelsen
Hver gang regering og rigsdags-
flertal ydmygt udleverer endnu en
part af Danmarks selvstwndighed
til USA, sker det under forklarin-
ger om, at man Or dette for at
redde Danmark fra en vmrre skb-
ne, at bevare dets frihed og selv-
stwndighed. Ever gang der gives
JW"."~"INININ,ININIVS".
tioner. Man sOger at krirninalisere
fredsbevgelsen, man truer freds-
vennerne med, at de vil komme i
politiets og amerikanemes karto-
teker, og med adresse til fredsven-
ner, demokrater og kommunister
forbereder man en sfikaldt ,5. ko-
lonne-lovg, som skal fuldende Dan-
marks udvikling til en politistat
under amerikansk kontrol og over-
kommando.
Nu i 1950 under den kolde ameri-
kanske besaettelse som i 1940-41
under den ,varmeo tyske besmt-
telse forenes alle tillimngere at
krig, alle lakajerne for fremmede
rnagter i kampagnen mod os kom-
munister, som man udskriger som
fsedrelandsfjender og antidemo-
krater ? fordi vi kwmper for Dan-
marks frihed og uaflimngighed,
fordi vi forsvarer folkets demo-
kratiske rettigheder, fordi vi mod-
setter os amerikanernes og eng-
lmndernes udplyndring at vort
land og fordi vi kwmper for freden,
mod krigen og dens gru og Odelwg-
gelse. Den omstwndighed, at vi
krmvede Atlantpagten ud til folke-
afstemning, bruger man som bevis
for, at vi vil folkestyret til livs. Den
omstmndighed, at vi stemte mod
Marshallplanen med dens Okono-
miske trx1binding at Danmark,
misbruger man til pfistande om, at
vi Onsker arbejdslOshed. Den om-
stmndighed, at vi stemmer mod op-
rustning og militarisering, bruger
man til at pasta, at vi Onsker et til
taenderne rustet Osteuropa, men et
forsvarslOst og vennelOst Danmark.
Atlantpagtpartierne
foretrakker kris for fred
De, der optraeder sidan, har
selv i de Forenede Nationer
stemt imod sovjetregeringens
forslag om forbud mod atom-
bomben og om nedsettelse at
alle stormagternes rustninger
under gensidig betryggende kon-
trol - og i den officielle beret-
fling tell rigsdagen kutme man
ikke finde pa nogen anden mo-
tivering for denne stemmeafgiv-
ning, end at man jo ikke anede
noget som heist om, hvor store
de forskellige magters rustnin-
ger var!
De, der optraeder sidan, har
den 1. marts i ?i det danske
folketing stemt imod et kommu-
nistisk forslag om, at Danmark
skulle henvende sig save! til de
Forenede Nationer som til de
fern stormagter med forslag om,
at disse optog forhandlinger om
forbud mod fabrikation og an-
vendelse af atom- og brintbom-
ber, om tilintetgorelse af alle
lagre af sidanne bomber, om for-
bud mod andre masseodelaeggel-
sesmidler, om kontrol med for-
budenes overholdelse og om ned-
rustning under gensidig, inter-
national kontrol. De stemte imod
det, fordi de ikke onsker ned-
rustninag men oprustning, fordi
de ikke onsker atombombefor-
bud men atombombe-anvendel-
se, fordi de ikke onsker fred men
foretraekker krig.
Kommunisternes stilling
Vi kommunister har aldrig On-
sket eller Icrwvet et vennelOst og
forsvarslOst Danmark. Men vi har
haevdet og hmvder, at Danmark
har mulighed og bOr opretholde
venskabelige forbindelser med alle
magter, som ikke har aggressive
hensigter og som vil respektere var
nationale selvstwndighed, afholde
sig Ira indblanding i yore indre
forhold og handle med as pi lige-
lighedens grundlag.
Vi har stemt imod og agter at
stemme imod de love, man med
faLsk varebetegnelse kalder for-
svarslove, og mod bevillingerne til
militervesnet,
fordi regeringens udenrigs-
politik, hvoraf
militarpoliti-
ken er en del, er farlig og ska-
delig for Danmark, ikke tje-
ner fredens sag, men krigens
og undertrykkelsens;
fordi regeringen og rigs-
dagsflertallet med denne po-
litik har forradt og prisgivet
Danmarks nationale selv-
stwridighed og gjort det til en
lydslave under en fremmed
magt;
fordi denne politik er stri-
dende mod de Forenede Na-
tioners ide og pagt,
fordi savel det militxrvze-
sen, der kommanderes og ge-
neral GOrtz og ligesindede,
som det sakaldte hjemme-
vxrn ikke er demokratisk
men reaktionwrt og militari-
stisk ledet og opbygget, hvor-
for det ikke kan mddes af fol-
ket med tryghed, ligesom det
i krigstilfwlde vil vaere endnu
mindre egnet til at vwrrie
landet, end tilfldet var i
1940;
fordi dette sakaldte forsvar
belt og fuldt er indordnet un-
der de anglo-amerikanske
krigsmageres planer og deres
generalstabes kommando;
fordi denne oprustnings- og
militariseringspolitik betyder
utalelige og uncodvendige byr-
der pa det danske folk.
Kommunisterne rede til at
samarbejde med alle, der
vii kaempe for freden
Vi ved, at vor mening deles af
det danske folks flertal. Vi set-
ter os som mil at rejse folkets
fiesta! UI aktiv, organiseret kamp
for freden og Danmarks frihed,
for dets demokratiske rettighe-
der og for trygge levevilkar. Vi
kender vor pligt som kommuni-
ster og agter at gi i spidsen i
denne kamp, ligesom vi gik i
spidsen, da det gjaldt kampen
for Danmarks frihed under den
tyske beseettelse.
Nu som dengang er vi rede til
at arbejde sammen med alle, der
ligesom vi Onsket at vaerne fre-
den, at genvinde Danmarks na-
tionale selvsttendighed, at for-
svare friheden, som soges knaeg-
tet.
Vi hilser med begejstring den
hundreder af millioner omfat-
tende internationale bevtegelse
Fredens Tilluengere og forplig-
ter alle kommunister til at stot-
te Fredens Tilluengere i Dan-
mark og af al magt hjaelpe med
ved indsamlingen af underskrif-
ter pi kravet om forbud mod
atomkozulaon. -
Sejren kan vindes
Vi godkender ikke 5. kolonnens
prisgivelse at Danmarks selvstmn-
dighed og dens beslutning om at
indlemme Danmark i den aggres-
sive Atlantpagt. Vi anser det for
folkets ret og pligt at bekwmpe
denne landsskadelige og folke-
fjendtlige politik og at modsmtte
sig, at Danmark Ores til et ame-
rikansk vfibenarsenal og til start-
plads for amerikanske bombema-
skiner, sfivel som til at modsmtte
sig, at Danmarks ungdom sendes
undergangen som kanonfekle til
gavn for milliardwrerne og krigs-
hymnerne i Wall Street. Vi god-
kender ikke nedskwringerne, skat-
teplyndringerne og overenskomst-
diktaterne, men agter at rejse det
arbejdende danske folk til kamp
herimod. Vi ved, at sejren i kam-
pen mod krigen samtidig vil vmre
en sejr i kampen mod nedskwring
og udplyndring, og vi ved, at denne
sejr kan vindes.
Flere fagforeninger stotter
fredskomiteens henven-
delse di Arhus byrad
Byrddet sylter henvendelsen ved at at sende
den til behandling i havneudvalget
Det var almindelig ventet, at
henvendelsen fra Fredens Tilhcen-
gere til Arhus byrad var kommet
tit behandling pa sidste byrads-
mOde. Det skete imidlertid ikke og
efter hvad vi erfarer skyldes det
at henvendelsen er sendt til be-
handling i havneudvaIget.
Henvendelsen, der sorn belcendt
opfordrer byradet VI at drage am-
sorg for at Arhus havn ikke bliver
udlosningshavn for krigsmateriet,
rued de deraf fOlgende farer for
byens befollming, er der efter var
opfattelse ingen saglig begrundelse
for at overgive til behandling
havneudvaig et.
? Det er et spOrgsmal,som det sam-
lede byrad skal tage stilling til, og
mar henvendeisen ikke allerede her
Approved For Release 2005/04/22 : CIA-RDP83-00415R005700190005-3
vceret behandlet i byriidet, kan det
kun skyldes et Onske om at sylte
denne henvendelse lcengst mulig.
Det er imid/ertid en dybt alvor-
lig sag, der angar hele byens be-
folkning, og da det sidste byrads-
mOde kun varede 25 minutter, hay-
tie der saledes vceret udmcerket tid
til at behandle denne henvendelse,
der netop giver udtryk for hvad
der i disse dage rgker sig i den cir-
husianske befolkning.
Vi kan i denne forbindelse oplyse, at
Dansk Jernbane Forbund, remisearbei-
dame, pa et gruppemOde har vedtaget
at det titsluttede sig fredskomiteens
henvendelse, og det samme gaelder
murerarbeidsmmndenes bestyrelse med
undtagelse af formanden, der abenbart
ikke er fredstilhmnger.
6
Approved For Release 2005/04/22 : CIA-RDP83-00415R005700190005-3
Faglig enhed kan sikre freden
Ragnhild Andersen, hovedbestyrelsesmedlon i Kvindelig Arbej der-
forbund, fortcelier indtryk fra det faglige verdensforbunds !conference
I ma j 1949 holdt De samvirkende Fagforbund i Danmark generalforsamling. ? P6 forslag of Eiler
Jensen beshsttede denne generalforsamling at udmelde den danske landsorganisation af Det fag-
lige Verdensforbund, der var blevet dannet i London i september 1945 og som omfattede alle Ian-
des fagbevaegelser. Vedtagelsen var dog ikke enstemmig, idet en halv snes reprmsentanter stemte
imod efter meget indtraengende at have advaret mod Danmarks deltagelse i det splittelsesarbejde,
der her var iscenesat of Amerikas reaktionaere fagforeninger. Menem dem, der talte og stemte
fined var hovedbestyrelsesmedlem i Kvindeligt Arbejderforbund, folketingsmedlem Ragnhild An-
dersen.? I dagene fra den 10.-24. maj i dr bar Det faglige Verdensforbund afholdt en stor kon-
ference i Budapest med deltagelse fra hele verden. I denne deltog Ragnhild Andersen sons obser-
veto. Hun deltog i bele konferencen og er fornylig atter vendt tilbage til Danmark. 1 en samtale
med Land og Folk Ugeblad giver hun nogle glimt fra den store konference.
? Det kan naturligvis kun blive
glimt, begynder Ragnhild Ander-
sen. Konferencen var en sfi stra-
lende oplevelse og en sfi kraftig
manifestation at de enorme kraf-
ter, der lever i den internationale
fagbevagelse, at det kunne fylde
here blade at berette om dens for-
10b og indhoId.
? Splittelsen synes altsa ikke
at have svakket verdensforbun-
det?
? Talmsessigt nej. Verdensfor-
bundets medlemstal er vokset si-
den splittelsen. Af generalsekretar
Saillants organisatoriske beretning
fremgik, at da DFV startede i 1945,
havde det 45 mill. medlemmer. Da
forbundet for 10 mfineder siden
altsa efter at splittelsesfolkene
havde udmeldt sig ? var samlet til
kongres i Milano, talte forbundet
70 mill. medlemmer. Ved konfe-
rencen i Budapest talte forbundet
78 mill. medlemmer, og dets med-
lernstal vokser stadig, hvilket ikke
mindst skyldes, at adskillige en-
keltorganisationer i de lande, der
meldte sig ud, har stigt optagelse i
FVF igen. Det gaelder sfiledes ogsa
fra USA.
Hovedspprgsmdlet var freden
? Hvad beskaftigede konferen-
pen for freden, og det spOrgsmal
affOdte naturligt de to andre ho-
vedemner, nemlig spOrgsmfilet om
kampen for arbejderklassens en-
hed og kampen mod arbejdslOs-
heden og mod de sociale forringel-
ser.
? Konferencen mente altsfi, at
de tre ting havde noget med hin-
anden at Ore?
? la, i hOj grad. Gennem alle
konferencens indlaeg gik som en
rOd trid, hvorledes de kapitalisti-
ske landes regeringer nedsluerer
den arbejdende befolknings leve-
niveau ? bl. a. gennem en bevidst
skabt arbeidslOshed ? for at fi-
nansiere de vmldige oprustninger,
der er optakten til den krig, de
bevidst tilsigter at kaste verden ud
i. Og det fremgik ogsi klart af
indlaegene, at de steder, hvor det
var lykkedets at modsaette sig den-
112 nedskmring til fordel for op-
rustningen, var alle de steder, hvor
det var lykkedes at skabe en stOr-
re eller mindre enhed i arbejder-
_
klassen mod lied-
skmringerne og
mod de folk, der
i dag er imperia-
listernes direkte
agenter i arbej-
derklassen, og
som bl. a. liar
tjent imperiali-
stemes interesser
ved at deltage i
splittelsen af den
internationale
faglige enhed.
? Maerkede I
noget til Ungarn
og det ungarske
folk under konfe-
rencen?
? Det er ikke
for meget sagt, at
konferencen var
midtpunktet i un-
garernes liv i de
dage, den varede
og det er for-
staeligt. De men-
nesker dernede
bar kun eet Oriske
? en laengsel ?
fred. Men de er godt klar over,
at selv om de selv har skaffet
sig at med deres krigsmagere,
sa er faren ikke derved gra-
fted afgOres ikke af et enkeIt lands
arbejderklasse ? det kan kun af-
&ores af arbejderklassen i alle ver-
dens lande. Derfor samlede unga-
rernes tanker sig naturligt om den
organisation, der mere end nogen
anden samler arbejdere fra hele
verden ? og som bevidst gfir ind
for fred og bedre levevilkar for
arbejderklassen.
? Hvorledes viste denne inter-
esse sig?
? Der kom stadigvak delegatio-
ner fra alle dele at folket for at
overbringe konferencen deres hil-
sen. Der kom delegationer fra ar-
bejdspladserne, fra ungdommen,
fra fagforeningerne, fra kvinderne
? og fra bOnderne.
? BOnderne ? til en fagfor-
eningskonference?
? Jo, det er virkelig rigtigt,
skOnt det lyder markeligt i en
danskers Ore. Vi er Jo ikke for-
vant med, at de danske bOnder vi-
ser fagforeningerne sarlig stor in-
teresse ? undtagen nfir det drejer
Fra Budapest hjemfprte Ragnhild Andersen denne smukke
fane, der er en gave fra de ungarske kvinder til den danske
afdeling af Kvindernes demokratiske Verdensforbund
Efter nationaliseringen af fabrikerne matte ledelserne mange steder
skiftes ucl. Her har en almindelig arbejder lige modta get udncevnelse
som direktOr for en stOrre virksomhed, og han lykOnskes af sine tilfredse
kammerater.
sig om at bekampe dem. I Ungarn
findes der imidlerticl ikke noget
modsatningsforhold mellem land-
Jar ne arbeiderne. Arbeider-
kende de ungarske bOnder
fik jord gennem den storslaede
jordreform, og derfor omfatter Un-
garns arbejdende bOnder arbejder-
bevagelsen og fagbevagelsen med
stor taknemmelighed, En meget
stor del at dem er Jo selv fagorga-
niserede. Det er noget, der siger sig
selv, at de landbrugere, der har
opnaet sa store fordele ved jord-
reformen, ikke Onsker at miste den
igen. De ved, at det ikke kan ske
at indre grund, men de frygter
krigen. Derfor havde de Onsket at
hilse konferencen ? som de ville
hilse enhver bestrabelse for at
sikre freden.
- Pragede stedet ? Ungarn og
Budapest ? ikke til gengald kon-
ferencen?
Et Inrerigt sted at hol de
konfereece
-- Jo, alene den kendsgerning, at
konferedcen holdtes i et land, hvor
folket var frit, og arbejderbefolk-
ningen enig, hvor arbejdslOsheden
var afskaffet og levefoden stigen-
de, gay, os deltagere i konferencen
en optimisme og en vished om, at
problemerne kan lOses. Det var
ogsfi vardifuldt stadig at sarnmen-
ligne beretningerne pa konferen-
cen fra de kaOltalistiske lande om
voksende arbejdslOshed, stigende
fattigdom og krigsforberedelser
med det levende lykkelige liv i
det folkedemokraiiske Ungarn. Det
var larerigt at sammenligne de
rystende beretninger om den sta-
dig stigende, blodige undertryk-
kelse og udbytning at folkene i ko-
lonierne med det liv i tryghed og
den velstand, som man hver dag sa
lige udenfor konferencens dOr. Det
var larerigt at kunne sammenlig-
ne beretningerne om de stadige
splittelsesfors0g, der Ores mod ar-
bejderklassen og de faglige organi-
sationers kampvilje i de kapita-
listiske lande med den enhed og
optimisme, der beherskede livet
uden for konferencens clOr.
? Enhed? De borgerlige blade
? $ocial-Demokraten inclusive ?
har i den sidste tid ekscelleret i be-
retninger fra Ungarn om, at arbej-
derne g? voldsom modstand mod
indfOreLse at akkordlOnningssy-
stemet?
? Undskyld, at jeg ler! Vi havde
anledning til at bessige here store
fabriker, og jeg talte med arbej-
Fra Det faglige Verdensforbunds mpde i Budapest. Pei talerstolen den italienske fag-
foreningsleder Vittorio
derne der. De var begejstrede over
overgangen til akkordaflOnningen.
Det er nemlig ikke sadan dernede
som her. Hvis arbejderne her i
Danmark satter akkordtempoet i
vejret, satter arbejdsgiverne som
bekencit akkordsatserne ned, sa-
ledes at arbejderne corn attest ikke
tjener mere ved det forOgede ar-
bejdstempo. Dernede kommer der-
imod enhver forOgelse af produk-
tionen fOrst og fremmest den en-
kefte arbejder til gode og dernast
samfundet som helhed. Derfor er
der en enorm produktionsstigning
dernede ? og en glade over det,
som vi slet ikke kender herhjem-
ine 11er
I II 1.1
betydig s ? de
bejdslOshed. Dernede betyder det
stigende leveforhold, bedre sociale
institutioner ? og f. eks. skatte-
frihed.
Et maer ke I ig t s pp rgsm a
i Ungarn
? Skattefrihed?
? Ja, clef lyder underligt for en
skatteudplyndret dansker, men ar-
bejderne betaler virkelig ikke
skat. Vi besOgte det store Rakosi-
vaerk i Budapest, hvor der beskmf-
tiges ca. 20.000 arbejdere. Jeg
spurgte dem om, hvad de betalte i
skat. De si helt uforstiende ni mig.
? Vi betaler skam ikke skat, sva-
rede de; det g?r fabriken. Kun hvis
vi tjener over 1500 forint om mi-
neden, betales en direkte skat.
? Hvad tjener en ungarsk ar-
bejder?
? Lad mig tage et eksempel fra
det fag, jeg kender: jernindustriens
kvinder. Jeg talte med en kvinde
pa en fabrik for elektriske artikler.
Hun tjente ved akkord 350 forint
om ugen. Herta har de en mas-
se sociale fordele, der andrager ca.
38 pet. til lOnnen. Det drejer sig
urn gratis sygekasse, lagehjaelp,
hospitalsophold, rekreationsop-
hold, sommerferiehjem o.s.v. Un-
gam har forOvrigt forlangst gen-
nemfOrt lige 1.0n for lige arbejde for
kvinderne. Men lOnnen var ifivrigt
meget varierende, isar fordi man
mange steder er i gang med at ind-
fOre produktionslOn. Vi traf arbej-
dere med timelOn, der gay 150-170
forint om ugen, andre med produk_
tionslOn, der kunne ga helt op til
300-500 forint om ugen. Men de
ungarske arbejdere har Jo som
navnt en rakke andre fordele, der
ma lagges til deres lOn ? f. eks.
skattefrihed, socialforsikring, bil-
lig mad pa virksomhederne osv.
Al le, der kan skrive,
skriver under
? Men for at vende tilbage til
fagkonferencen: Hvilke konkrete
beslutninger traf konferencen
spOrgsmalet om freden?
? UgebIadet har jo allerede
bragt udtalelsen fra konfereneen
med opfordringen til at stOtte
Stoekholm-appellen. Det var den
vigtigste, Ojeblikkelige opgave.
Konferencen vedtog desuden at
alle kraefter at stOtte alle dens, der i
gerning kgemper for freden, Det
Approved For Release 2005/04/22 : CIA-RDP83-00415R005700190005-3
gmlder ikke mindst havnearbejde-
re og andre transportarbejdere,
der i en raekke lande, Frankrig,
Italien, Belgien o. a., stir i fOrste
rmkke i kampen for freden.
? Hvordan star det til med
fredsbevagelsen i et land corn Un-
garn ? og det kan vel tages som
malestok for de andre folkedemo-
kratiske lande?
? Lad mig anfOre et eksempel:
Af Ungarns 9 mill. vokne indbyg-
gere har de 7,2 mill. ? eller prak-
tisk talt alle, der overhovedet kan
skrive ? underskrevet fredsappel-
len fra Stockholm. Der er dannet
fredskomiteer pfi de fleste arbejds-
kbriaf4matr enesie lox,? De
man
kommer. De vii ingen fly krig.
En smuk gave
til danske kvinder
? Hvad med kvinderne?
? Kvinderne er ikke de mindst
aktive i det spOrgsmal, og Kvin-
dernes demokratiske Verdensfor-
bund har en meget stor udbredelse
i Ungarn. De overrakte mig for-
itivrigt en meget smuk fane, brode-
ret pa den fineste silke, pfi den ene
side det ungarske vaben og de un-
garske farver, pfi den anden side
en fredsdue og ordet fred. Den
skulle jeg tage med hjem som en
hilsen til KDV her i landet fra de
ungarske kvinder med opfordring
til ogsa. her i landet at Ore alt for
at sikre freden.
? Hvordan kan vi Ore det her?
? PA samme made som i Un-
garn, og som FVFs konference op-
fordrede alie arbejdere til: Skriv
under pfi fredsappellen, dan freds-
komiteer overalt, hvor det er mu-
ligt. ? Men, som jeg sagde fOr,
spOrgsmfilet om krig eller fred er
ikke et spOrgsmal, der alene kan
afgOres at et enkelt land. Det er
et internationalt spOrgsmal. Og
samtidig 'med, at vi rent nationalt
satter krafterne ind for fred pfi
jorden, hvor vi nu engang har vort
virke sfi er det at betydning, at
vi holder as i kontakt med, stOtter
og samarbejder med den interna-
tionale organisation, der satter alle
ktaefter ind for freden: Det faglige
Verdensforbund.
En sort plet pd den-du-60m
landsorganisation
Jeg anser det for at vmre en af
de sorteste pletter pi den danske
landsorganisation, at den led sig
bruge i det splittelsesarbejde, kri-
gens kraefter Onskede, ved ? uden
at spOrge de danske arbejdere ?
at melde sig ud af verdensforbun-
det. Derved nrOvede man at af-
bryde forbindelsen mellem arbej-
derne i Ost og dem i vest, der be-
vidst 'camper for at forsvare fre-
den.
Skal freden sikres, kan det kun
ske ved, at de fagorganiserede ar-
bejdere i Ost og i vest samarbejder
mod imperialisterne og mod de
splittelsesmaend, der gir krigsma-
gernes gerinde. Freden angir nem-
lig os alle ? uanset hvor vi bor.
D. H.