SOCIALDEMOKRATISKE NOTER

Document Type:

CREST [1]

Collection:

General CIA Records [2]

Document Number (FOIA) /ESDN (CREST):

CIA-RDP83-00415R002400010012-0

Release Decision:

RIPPUB

Original Classification:

Document Page Count:

Document Creation Date:

December 20, 2016

Document Release Date:

March 31, 2006

Sequence Number:

Case Number:

Publication Date:

March 7, 1949

Content Type:

REPORT

File:

Attachment	Size
CIA-RDP83-00415R002400010012-0.pdf [3]	4.01 MB

Body:

25X1 Approved For Release 2006/04/19 : CIA-RDP83-00415R002400010012-0 Next 1 Page(s) In Document Exempt Approved For Release 2006/04/19 : CIA-RDP83-00415R002400010012-0 Approved For Release 2006/04/19 : CIA-RDP83-00 SOCIALDEMOKRATI,SKE II O T E R I Radaktlonan sILMef 31. Jan.1949 20. aarg. Udgivef of Arbejderbevaegelsens Informaflons-Central Nr. 4 Trykt som manuakript Arbejderbevregelsen ................. 291-294 AOF-kursus 1949 ........................ 291 Fag De Delvis arbejdsfore ....................... 293 DSF's generalforsamling .............. 292 - jubilmumsfond .................. 292 Faglige verdens-Intern ationale ...... 291 Faste voldgiftsret, Den ................ 291 Foellesorganisationens informations- mode ...................................... 292 50-aaret for den store lock-out ... 292 Internationale arbejdsorganisation liar nu 60 medlemsstater .......... 293 Modelarbejdernes fagforening ....... 291 Norges faglige LO 50 aar ............ 291 Nordiske samarbejdskomite .......... 291 Partistillingen I fagforeningerne I Kobenhavn .................... 292 292 Urmagernes fagforbund ............... 292 Partiet: Socialistiske partier I Vesteuropa .. 292 Forskelligt ............................. 310-320 Aldersrentemodtagere f Kobenhavn, ekstrahjzelp til ......................... 310 Beska:ftigelsessituationen ............. 310 >Frit Danmarke .......................... 313 Hvad bruges pengene till ............ 312 >lkke een ore til dansk milita:ra ... 319 I Stubbekobhrg ........................... 312 Jensen, Alfred, om aarsagen ........ 319 Kommunistisk modeturne ............. 311 Norske fagforeningsfolk I Sovjet- unionen ................................... 314 Norsk social-attache .................... 311 Persondyrkelsen I Sovjet .............. 318 Torvebehovet 1 1949 .................... 312 Venstremand kriever statsover- tagelse of privatbaner ............... 313 Lovgivningsarbejdet ................. 259-277 Arbejderboliger paa landet ........... 274 Autoriserede vejeres indkomst- forhold ................................... 275 Ejendomsskyld, fritagelse for ....... 270 Ferieloven .................................. 270 Fortrinsret I hasten ..................... 274 Frugtplantager, beskatning of ...... 270 Gronlandskommissionen ............... 271 Husmandsbrug, byggelaan til ....... 271 Jordenrodrenes lonningsforlrold ...... 265 Jord I offentlig eje, bortsalg of .... 273 Jordlove, de >smaae .................... 259 Kommunale nodhjalpsarbejder ...... 273 Kommunehjmlpens storrelse .......... 266 Kodkontrol ................................. 275 Landbo- og husmandsforeningernes auktioner ................................... 274 Landbrugsprodukter, udforsel at, eksportudvalg .......................... 266 Lejeloven ................................... 267 Levnedsmiddelkontrol .................. 275 Materlaleproveraadet ................... 274 Moderskabsydelse ........................ 270 Motorkoretojer, afgift of ............. 263 Privathanernes penslonister .......... 274 - underskud ............. 276 Reservedele, Indforselsfrilied for ... 266 Skodeklausulejendomme ............... 274 Skattekommissionens betrenkning ... 271 Sogneraadsformtend, pensionsret tit 264 Sommertfd .................................. 276 Sakkerrationeringen ..................... 273 Sonderjysk prmstegaardsjord ........ 276 Tekstilrabatkort .......................... 271 Maanedens politiske debat ....... 277-291 Kristensen, Knud's udtra'den of Rlgsdagen ............................. 287 Kristensen, Knud's Asnas-tale ...... 288 Kristensen, Knud, partiledernes kommentarer ........................... 287 Kristensen, Knud, pressekommen- tarer ....................................... 289 Nordisk forsvarsforbund? ............ 277 Kommunistiske kommentarer ........ 280 Modet I Kobenhavn, kommentarer . 282 Oslo-modet, communique ............. 284 statsminister Erlan- ders kommentarer . 286 statsminister Gerhard- sens kommentarer .. 285 statsminister Hans Hed- tofts kommentarer .. 285 Sovjetunionen afleverer 29. Jan. note til Norge 286 2) En person maa eje 2 ejendomme. Saafremt vedkommende onsker at erhverve flere ejendomme, skal statens jordlovsudvalg tilbydes 20 pct. of arealet of de nye ejendomme til anvendelse fortrinsvis som tillsegs- jord eller til udstykning. 3) I tilfa;lde of arvefald, hvor der er tale om flere ejendomme paa hver over 35.000 kr.s jordvaerdi, skal arvingen, hvis han Onsker at beholde mere end 2 saadanne besiddelser, have de overskydende frigjort til fremtidig arvelod ved at tilbyde jordlovsudvalget 20 pet. of dem til tillaegsjord eller udstykning. 4) Hvis en ejer ?nsker samtlige sine ejendomme frigjort til sin arving, kan der inden 1953 paaf?res sk?det en paategning om, at han har Approved For Release 2006/04/19 : CIA-RDP83-00415R002400010012-0 T Approved For Release 2006/04/19 : CIA-RDP83-004158002400010012-0 Radikal tilbageholdenhed ............. 279 Retsforbundets stilling ................. 279 DSocial-1)emokratene om Atlanter- havspagt og nordisk forsvarsfor- ...................................... bund 2 Sporgsmaalets udvikling ............... 277 Tilhmngere of stmrk vestorientering 278 Venstremmnd paa den nordiske linje 279 Sydslesvig .................................. 290 Udlandet ................................ 301-310 Baltikum, evakuering at .............. 302 Benes tog feji ............................ 303 Eneland. planer om kommunist- iverige, beds, metode for forholds- talsvalg? ................................. 303 Sverige, statsoadget .................... 303 aydafrika, rk=r.optdjer ................. 302 Tito-sortbors i Berlin .................. 303 1jekoslovak ', priser .................. 304 Trumann prow: am ....................... 302 Tyskland, Fritz Ebert fange? ..._- 303 - Rei,-,(lion 1 des tyske en- Isparti .................. 303 - TysVestkysten. og ,Holbeek Amtstidende. her stillet sig paa samme linje. Retsforbundets stilling. Retsforbundets stilling blev udtrykt of dr. Starcke i en artikel i ,Infor- mation. den 18. januar. Den indeholdt et vist forbehold overfor alle for- mer for alliance, men betegnede dog en rent skandinavisk, defensiv neutralitetspagt som det mest onskelige. Kunde donne losning ikke naas, vilde den naestbedste losning under visse betingelser kunne va:re en tilslutning til en vestlig pagt. Radikal tilbageholdenhed. Den radikale presse stillede sig ret tilbageholdende til hele sporgs- maalet, men hovedtendensen syntes at vaere, at man maaske kunde til- slutte sig et nordisk forbund paa neutralitetsgrundlag. Man advarede mod tilslutning til Atlanterhavs-pagten. I de fleste kommentarer var der dog en vis utilbojelighed til at tage stilling, saa laenge sporgsmaalet ikke var neermere belyst. I en artikel i Politiken. den 17. januar fremsatte Bertel Dahigaard den opfattelse, at vi ikke kunde tage stilling, for det danske folk havde faaet fornoden tid til at besinde sig paa sagen. Mid- Approved For Release 2006/04/19 : CIA-RDP83-00415R002400010012-0 Approver oFor Release 200 / {I #f P4 0415R002400010012-0 delfart Venstreblad. (R.) luftede 19. januar den tanke at sende hele sagen ud til folkeafstemning. Kommunistiske kommentarer. Det kommunistiske partis forretningsiidvalg vedt:,g den 15. januar en udtalelse, som sagde, at regeringen forte militaor(I forhandlinger bag folkets ryg og at deres formaal er at indordne Norderi under det militmr- system, som krigsmagerne i USA onsker oprettet i Vesteuropa.. I ud- talelsen hed det, at talen om nordisk forsvarsforbr;nd tjener kun tit at drage Sverige med og til at fore befolkningen bag lyset.. Udtaletsen hmvdede endelig, at regeringen og de ledende-politikere prisgiver Dan- marks selvstmndighed, medvirker til en skmrpelse )f de internationale modsaetninger, skaber et fjendtligt forhold tit Soy:; ;etunionen og giver befolkningen ogede udgifter til engelsk-amerikans k = vaaben. Social-Demokraten< om AtIanterhavspagt og nordisk forsvarsforbuixd. De socialdemokratiske synspunkter fremsattes i -Social-Demokraten. den 20. januar. Artiklen indledtes saaledes: .Ministermodet i Karlstad viste, at det er muligt at naa frem til en interskandinavisk forsvarspagt. Modet efterlod ingen. tvivl om, at alle tre landes regeringer deler onsket om at finde et t'ulles standpunkt til Skandinaviens sikkerhedspolitiske problem. Foruda:etningen herfor er dog, at intet of de tre lande tiltrmder Atlanterhavs-oagten, men at for- svarspagten paa den anden side naturligvis ikke udelukker hjmlp udefra i tilfaelde of angreb. Da opbygningen of Skandinaviens - navnlig Norges og Danmarks - forsvar imidlertid forudsaztter tilforsler vestfra, enedes ministrene om i f uilesskab at undersoge, hvorvidt c en amerikanske og den britiske regering vii vaere rede til at give et ske.ndinavisk forsvars- forbund mulighed for at skaffe sig det nodvendige materiel. Det er herpaa, sagen i ojeblikket staar. Dens naste fase indtra:der forst, naar de ivmrksatte undersogelsers resultat fort iigger. Naar der, saavidt som tilfmldet var, opnaaedes enighed i Karlstad trods de velkendte divergenser meilem norsk og svensk opfattelse, maa det hero paa, at de tre regeringer stemmer overens deri; at en skandi- navisk forsvars-union or den onskeligste losning. Dc a svarer ikke blot til de skandinaviske folks dybe faellesskabsfolelse; men rent praktisk - politisk og militaert - er det indlysende, at de tre lande forenet i et forsvarsfmllesskab staar langt stmrkere, end hvis dc er adskilte. De vii derfor ved fmllesskab bedst kunne yde deres bidrag td det formaal, som or fmlles for Skandinavien og en kommende Atlanterhavs-union; at styrke freden og forebygge krig. Fra et snmvrere skandiriavisk sikkerheds- synspunkt er fordelene ved et forsvarsfaellesskab ogsaa iojnefaldende, navnlig som forholdene er i ojeblikket: Danmark og Norge vilde were sikre paa et staerkt rustet Sveriges ojeblikkelige h,imlp i en periode, hvor materielleveringerne vestfra under ingen omstmndigheder kan ventes at blive seerlig rigelige, og hvor Skandinavien i tilfaelde of angreb nmppe tdr regne sikkert med en ojeblikkelig og effektiv milit_er hjaelp fra vest.. Dernaest gik artiklen ind paa sporgsmaalet om ves magternes stilling. Det hed herunder: ~Overvejelserne i vest kan i hvert fald ikke kercrpiiceres of nogen som heist tvivl om de skandinaviske folks indstilling. Der kan dog, intet sted vmre delte meninger om, at Nordens folk i kraft of livsanskuelse og politiske idealer horer hjemme i Vesteuropa og fol,-r sig noje knyttet Approved For Release 2006/04/19 : CIA-RDP83-00415R002400010012-0 ApRr oved For Relea t AQ 4j is14 P83-00415R0024R0010012-0 til verdens frie demokratiske nationer. Sporgsmaalet maa da for Atlant- magterne blive et hensigtsmaessighedsproblem: om et forsvarsfaellesskab i Skandinavien yder det i ojeblikket bedste bidrag til forebyggelse of krig. Ved vurderingen heraf vil man ikke kunne overse, at et strategisk vigtigt omraade sour Skandinavien vil staa langt svagere, hvis de to mindst rustede lande,_ Danmark og Norge, skilles fra Sverige, end hvis de alle tre er knyttet sammen i et ubetinget skaebnefaellesskab. Og en negativ reaktion fra vest vil jo medfore, at den skandinaviske plan strander, at Sverige isolerer sig, og at baade Norge og Danmark kan blive angrebet uden at have nogen ret til at vente den na:rmeste og hurtigste hjaelp, nemlig hjaelpen fra Sverige. En saadan situation vilde i uhyggelig grad have karakter of en indbydelse til en potentiel angriber.. Det hed i artiklen, at det maatte vaere uteenkeligt, at vestmagterne kunde have noget imod en skandinavisk forsvarspagt. :Den er i noje samklang med FN-pagtens forskrifter og i princip saavel som i formaal ganske svarende til Vestunionen og Atlanterhavs-pagten, idet den endda hvad angaar solidariske forpligtelser gaar endnu videre end de forelobig kendte udkast til den atlantiske pagt., Det hed videre, at de skandinavi- ske planer ikke var noget forsog paa at optraede som neutral gratist., men at tilsagn om at sEette alt ind paa at sikre et udsat afsnit of den demokratiske verdens fredsfront. Skulde man i vest betragte et for- svarsmaessigt forenet Skandinavien som en storrelse of ringe betydning, deles denne opfattelse i hvert fald ikke i ost, hvorfra de skandinaviske planer daglig udsaettes for en sand trommeild.. Det anfortes derna:st i artiklen, at man tidligere fra amerikansk side havde udtalt beredvillig- hed til at yde frie nationer den hjzelp, som situationen kraever (tale of Truman den 17. marts 1948), og ligeledes i principet have erklaeret sig rede til at give militaer hjmlp til regionale forsvarspagter og andre kollektive overenskomster, formuleret i overensstemmelse med FN's prin- ciper (Vandenberg-resolutionen of 11. juni 1948). Til sidst i artiklen blev det sagt, at de skandinaviske forhandlinger kunde strande, og at Danmark saa stod overfor valget: isolation eller tilslutning til Atlant-pagten. Men dette problem foreligger ikke, saa laenge forhandlingerne staar paa, og at valg kunde derfor ikke traeffes paa et tidspunkt, hvor det endnu hverken var bekendt, hvilke garantier, Atlant-pagten kunde give Danmark, eller hvilke forpligtelser, denne vilde medfore. En ojeblikkelig tilslutning til Atlant-pagten vilde uund- gaaeligt splitte Skandinavien og betyde afskrivning of enhver tanke om et forsvarsfaellesskab. Modet i Kobenhavn - communique'et. Som andetsteds neevnt blev muligheden of et skandinavisk forsvars- forbund droftet i Kobenhavn den 22.-24. januar paa en konference mel- lem ministre og parlamentariske repreesentanter fra Danmark, Norge og Sverige. Efter modet udsendtes folgende communique: I dagene 22., 23. og 24. januar har der i Kobenhavn vaeret afholdt en konference mellem Danmark, Norge og Sverige til droftelse of de fore- liggende muligh@der for at tilvejebringe et skandinavisk forsvarsforbund. I konferencen deltog de tre landes statsministre, udenrigsministre og for- svarsministre tilligemed otte repra:sentanter fra hver of de tre landes rigsdage samt enkelte embedsmaend. Konferencen har holdt mode paa Christiansborg lordag formiddag og Approved For Release 2006/04/19 : CIA-RDP83-00415R002400010012-0 Approvecjjor Release 200&Q /L1% Oc kppo:.- 0415RO02400010012-0 eftermiddag, sondag formiddag og eftermiddag samt mandag eftermiddag. Endvidere har der vaeret en rmkke droftelser mellem de tre landes til- stedevmrende ministre, ligesom de enkelte delegationer har holdt milder. Droftelserne har klarlagt, at der bl. a. er enigheo oni: 1. at de tre skandinaviske folk er fast besluttet oaa at forsvare deres frilied, deres uafhaengighed og dares demok-ati mod aggressioner med alle de midler, som de raader over. Med Bette formaal for oje har de allerede paataget sig betydelige okonorniske ofre og vil fort- smtte dermed. 2. at der under visse forudsaetninger kan vaere mulighed for at naa frem til et gensidigt forpligtende, men i ovrigt fritstaaende skandi- navisk forsvarsforbund, der indgaar som en regional sikkerheds- aftale inden for rammerne of De forenede Nationers pagt, og som indebmrer en samordning of forsvarsplaner, stridskraefter og pro- duktion of militaert materiel i de tre lande of bygger paa militmr solidaritet inden for det skandinaviske territorium. 3. at der maa bringes klarhed over, om de i et skandinavisk forsvars- forbund deltagende lande vil vmre i stand til med den nodvendige tidsprioritet og paa overkommelige okonomi : ;.e vilkaar udefra at skaffe sig det materiel, som er nddvendigt til udbygning og ved- ligeholdelse of deres forsvar. Dr?ftelserne har endvidere klarlagt, at der hersker meningsforskel om forudsmtningerne for og konsekvenserne of det droftede alliancefri for- bund. Spdrgsmaalet vil derfor blive underkastet en fortsat behandling i de tre lande, og disses delegationer vil modes i Osl den 29. januar med de samme deltagere som i Kobenhavn. Desuden vil de skandinaviske landes ambassadorer og gesandter i London, Moskva, Paris og Washing- ton vaere til stede ved mddet. Modet I Kobenhavn - kommentarer. Saavel of deltagerne i Kobenhavnskonferencen som of pressen blev der umiddelbart efter konferencens afsl.utning frerisat forskellige kom- mentarer. Statsminister Hedtolt udtalte til pressen bi. a.: ?Kobenhavnsmodets vaerdi bestaar deri, at repraesentanter for alle demokratiske partier i Skandinavien nu oersonligt or informeret om for- udsmtninger og muligheder for etableringen of det naere skandinaviske samvirke, der har vmret generationers maal og onske, og som vor gene- ration nu har en mulighed for at realisere. Jeg hat stadig det haab, at der skal vmre krmfter, der er staerke nok til at hindre, at denne chance glider os of ha=nde. Et skandinavisk samvirke vii i dag efter min mening vmre baade i vore landes og i fredens interesse." Statsminister Einar Gerhardsen udtalte (ifig. Poliiiken), at situationen paa modet i Oslo vil blive den, at der maa trmffes _?t valg: enten-eller. Han fremhmvede, at der paa modet i Kobenhavn var talt aabent og skabt klarhed. ,Modet viste, at der fra svensk og norsk side blev lagt en for- skellig fortolkning i de formuleringer, man enedes am i Karlstad, men forhandlerne i Kobenhavn havde ikke parlamentarisk grundlag for no- gen anden fortolkning, end de selv havde lagt i disse vedtagelser. Paa modet i Oslo skal det saa vise sig, om forhandlerne faar befojelse til at aendre i deres fortolkninger of visse vedtagelser .iaa Karlstadmodet." Gerhardsen nmvnede, at man er naaet at skridt videre i forstaaelsen of Approved For Release 2006/04/19 : CIA-RDP83-00415R002400010012-0 Ap~roved For ReleaW&Q eiga. 9E.I PP83-00415R00M0010012-0 hinandens problemer, og han benaegtede, at man skulde have droftet muligheden of et mindre forpligtende forsvarsforbund. Statsminister Erlander udtalte (ligeledes iflg. Politiken) sin anerken- delse of forhandlingernes aabenhed. ?De fleste of deltagerne var ogsaa tydeligt besjaelede of onsket om at finde frem til et resultat, og saa leenge der findes vilje til at forhandle, maa der ogsaa vaere noget at for- handle om." ,Fra svensk side er der givet tilbud om umiddelbar hjaelp ved angreb, og dette tilbud er blevet stottet of samtlige partier i den svenske rigsdag, selvfolgelig bortset fra Kommunisterne." Al pressens kommentarer til modet kan naevnes folgende. , Social- Demokraten" slog fast (25. jan.), at det ikke havde vaeret hensigten at traeffe den endelige afgorelse i Kobenhavn, og at der ikke kunde ventes mere of modet her, end der blev naaet - ?et fast grundlag for de videre bestraebelser for at naa en positiv losning." Bladet udtrykte et staerkt haab om en saadan losning. ,,Politiken" skrev bl. a. (25. jan.): ,,Det er vaerd at understrege, at der har vaeret enighed om betydnin- gen of den nordiske forsvarsaftale. Der er grund til at antage, at denne enighed deles of befolkningen i de ire lands. Men i sporgsmaalet om Atlantunionen staar opinionen delt. En tilslutning til Atlantpagten kan, selv om den muligvis i et eller flere of landene billiges of et flertal, skabe en meget dybtgaaende splittelse i befolkningerne. Dette er en betragtning, man ikke har vaeret fremmed for under forhandlingerne, og det er en betragtning of vaesentlig betydning. Det hedder i den officiose norske udtalelse, at sporgsmaalet kom til at staa paa, om man skulde indskraenke sig til at anmode om at maatte kobe vaaben vestfra, eller om den nordiske forsvarspagt skulde udformes saaledes, at den ogsaa sikrer de nordiske lande venskab og stotte vestfra, hvis ulykken skulde indtraeffe. Det er ingen hemmelighed, at det sidste alternativ deekker det norske synspunkt. Og det er saa igen sporgsmaalet om, hvorledes man i USA vil betragte en nordisk samvirken - eller maaske snarere, hvor meget kendskab man har til de nordiske lande og deres geografiske og militaere forhold." Baade ,Berlingske Tidende" (K.), ,Nationaltidende" (K.) og ,Koben- havn" (V.) fremhaevede onskeligheden of at naa til et nordisk forsvars- forbund, men pegede ogsaa paa betydningen of USA's stilling. ,Berling- ske Tidende" fandt, at ,enigheden raekker i dag videre, end man for blot faa maaneder siden havde turdet haabe", men skrev tillige, at ,det er et stort sporgsmaal, om man ikke under bestraebelserne for at naa frem til indbyrdes enighed har forsomt at tage den foreslaaede forsvars- alliances internationals vurdering i betragtning." Hermed taenkte bladet paa vurderingen i Washington. Betragtninger i samme reining gjorde de to andre naevnte blade goeldende, ?Kobenhavn" med den tilfojelse, at da hvert of de skandinaviske lande var bange for at tage ansvaret for en spreengning, kunde det taenkes, at man lod sorteper gaa videre til Washington, saaledes at Amerika fik paalagt ansvaret for en eventuel nordisk splittelse. Herimod advarede man. Bortset fra ?Land og Folk", der i sine kommentarer vedblivende paa- stod, at der var tale om at ,smugle" Skandinavien ind i en amerikansk ,,krigsblok", var det iovrigt bemaerkelsesveerdigt, hvorledes naesten hele den danske presse i dagene omkring Kobenhavnsmodet sluttede op bag den danske regerings bestreebelser for at faa et resultat ud of forhand- Approved For Release 2006/04/19 : CIA-RDP83-00415R002400010012-0 Approved,jor Release 2006/04/19: CIA-RDP83-00415R002400010012-0 lingerne. Selv do ivrige ,vestvendte" blade daemperae tonen ned og bak- kede den nordiske linie op. Det gjaldt endog ?Infortnation", som den 24. januar sluttede en ledende artikel saaleries: ,,Men ogsaa vi erkender, at den ojeblikkelige oeslutning maa hvile paa de muligheder, der nu engang er tilstede idag. Afgorende er, at doren ikke lukkes i, at vejen fremover er fri for Skandivaviens samlede van- dring mod den kollektive sikkerhed. Vi foretraekkei, som Frode Jakobsen ogsaa har udtrykt det idag, ,tre lande i noget, der ?uesten er en Atlant- pagt, for to lande, der ogsaa er tilsluttet formelt. Overfor en amerikansk holdning, der maaske Lid fra sine politiske hensyn ikke skulde finde denne i ojeblikket mulige ordning formaals- tjenlig, vii vi bidrage vort til at vise en enig dansk front bag det, der nu engang niaa vaere vor bedommelse of Skandinavienr rette kurs." Den 27. januar indeholdt Social-Demokraten- er1, stort opsat artikel, der i realiteten indeholdt en polemik mod det norske standpunkt, og som sluttede med nogle kraftige ord om den skuffelue, det vilde vaekke, hvis forhandlingerne endte resultatlost. Oslo-mgdet - communique'et. Fra det tidligere nmvnte mode i Oslo den 29-20. januar udsendtes folgende communique: I dagene 29.-30. januar har der i Oslo vaeret af.aoldt en konference mellem Danmark, Norge og Sverige til fortsat drofte se of de tre landes sikkerhedsproblemer. I konferencen deltog de samlte regeringsmedlem- mer, repraysentanter for de tre landes foikerepraasertationer og embeds- maend, som var til stede paa konferencen den 22. --24. januar. Desuden deltog de tre landes diplomatiske repraesentanter i London, Moskva, Pa- ris og Washington, Danmarks og Sveriges ambassadorer i Oslo og Norges ambassador i Stockholm. Droftelserne har klarlagt, at skont der allerede under moderne i Karl- stad og Kobenhavn var konstateret vidtgaaende enighed, er det for tiden ikke muligt at opnaa den fornodne samstemmighed em og forudsaetnin- ger for og konsekvenserne of det alliancefrie forsvarsforbund, der har vaeret droftet. Derfor or der i ojeblikket ikke tilstraekkeligt grundlag for indgaaelse of et saadant gensidigt forpligtende forbund. Droftelserne har vaeret fort med aabenhed og i en sand of gensidig tillid og forstaaelse. De tre folk kommer til at fortsoette og videre ud- bygge deres samarbejde paa vigtige omraader. Den. lobende indbyrdes raadslagning om udenrigspolitiske sporgs-rnaal vil blive opretholdt og styrket. Under moderne i Kobenhavn og Oslo har for forste gang repraesentan- ter for de tre landes folkerepraesentationer deltaget sammen med rege- ringsmedlemmer i forhandlinger of denne karakter. Denne form for kon- ferencer har vist sig at were of stor vmrdi til belysri.ng og klarlaeggelse of de anskuelser, som gor sig gayldende i hvert of landene. Oslo-mpdet - statsministrenes kommentater. Modet i Oslo efterfulgtes of talrige kommentarer of partiledere og i pressen. Her skal kun gengives de tre statsministres udtalelser ved mo- dets slutning. Statsminister Gerhardsens 1_rdtalelser blev fremsat ved selve modet slutning som et samlet udtryk for de tre. delegationers syn, medens Hedtofts og Erlanders udtalelser fremsattes umiddelbart efter i norsk radio. Approved For Release 2006/04/19 : CIA-RDP83-00415R002400010012-0 Approved For Release 20 0610 1A P83-00415RO02440010012-0 Nr. 4 Gerhardsen: Keere nordiske venner! Naar vi staar ved afslutningen of dette vigtige mode, vil jeg Berne paa Norges vegne rette en varm tak til hver enkelt of dem, som har deltaget i det. Danmarks, Sveriges og Norges delegatio- ner har bedt mig sige nogle slutningsord, som skal vaere udtryk for de tre delegationers samlede syn. Dette mode har vist os, hvor va?rdifuldt det er at have en bred og alsidig repraesentation fra de enkelte lande vecJ behandlingen of et f elles livsvigtigt sporgsmaal. Droftelserne har vaeret preeget of aaben tillids- fuldhed, of onsket om at naa frem til klarhed, of viljen til at naa frem til enighed og of gensidig respekt, hvor meningerne var forskellige. Havde god og oprigtig vilje i sig seiv vaeret nok til at skabe enighed, saa havde vi i dag ogsaa naaet til enighed om et skandinavisk forsvarsforbund. De mange, som med speending har ventet paa resultatet of modet, skalvide alt. Vi, som har deltaget i modet, havde haabet, at yore forsog paa naa frem til en feelles skandinavisk losnin?g of vore sikkerhedsproblemer, havde bragt et resultat i denne omgang. Vi ved med os seiv i alle delega- tioner, at vi har gjort vort yderste, og at aarsagerne til, at forhandlin- gerne i dag ikke har fort til et positivt resultat, er, at vore sikkerheds- problemer maaske i sig selv er forskellige, og at vi i alt fald i dag vurderer dem forskelligt. Vi har folt det saaledes, at vi ikke har ret til gennem vage for- muleringer at skabe indtryk of en enighed?, som ikke er til stedee. Vi har folt det som vort ansvar over for vore folk, at vi ikke bor skabe et forsvarsforbund, for det kan naa den indre styrke, som det maa have, dersom det skal kunne lose sin opgave. Men vi ved, at den saglige aabenhed, den gensidige aabenhed, den gensidige tillid og den vilje til at forstaa hverandre, som har? praeget vore forhandlinger, er pant paa, at dagens skuffelse over, at det ikke nu er lykkedes os at finde et grundlag for det nye og vidtreekkende skridt, som det vilde vaere at danne et skandinavisk forsvarsforbund, ikke skal kaste skygge over det nordiske samarbejde. Vi har tvaertimod en levende folelse af, at det skandinaviske sam- arbejde vil gore nye fremskridt. De skandinaviske folk staar hverandre saa naer i sprog og i kultur, geografisk og politisk, at der er skabt en staerk og umiddelbar samhorighed mellem dem. De demokratiske ' sam- fundsidealer er dybt rodfaestede i vore folk og binder os med steerke baand til den demokratiske verden, som gor det til deres forste maal at sikre landenes uafhaengighed og deres frihed til at leve under deres egen styreform. De er fast besluttet paa at forsvare deres frihed og deres demokrati med alle de midler, som de raader over. De vil aldrig vaere med i nogen politik, som har aggressive maal. Laengslen alter fred og viljen til mel- lemfolkeligt samarbejde er et grundlag i vort nordiske demokrati. Hans Hedtoft: Statsminister Hans Hedtoft omtalte forst Danmarks, Sveriges og Norges naere slaegtskab og fa l]es bekendelse til det demokratiske samfunds livs- idealer samt det betydelige samarbejde, der kulturelt, socialt og politisk har udviklet sig, og som paa varig maade maa praege udviklingen i Norden. Derefter fortsatte statsministeren: I Kobenhavn opnaaede vi enighed om, at der under visse forudswt- ninger var mulighed for at naa frem til et gensidigt forpligtende, men ioviigt fritstaaende skandinavisk forsvarsforbund, men samtidig konsta- terede vi, at der herskede meningsforskelle om forudseetningerne for og konsekvenserne of et saadant forbund. Approved For Release 2006/04/19 : CIA-RDP83-00415R002400010012-0 Approvecjjor Release 2006/04/19 CIA-RDP83_00415R002400010012-0 Derfor blev det aftalt, at sagen skulde droftes x'idere indenfor hvert of de tre lande, inden man som planlagt modtes ti nye faellesmoder her i Oslo. Nu er disse forhandlinger forbi, og de har !igesom i Kobenhavn vaeret praeget of onsket om at tilvejebringe fuld kiarhed over, hvad hver of parterne maatte tilstraebe som grundlag fo_? en faelles losning of de skandinaviske landes sikkerhedsproblem. De har va=ret praeget of en faelles vilje til gensidig at forstaa og respektere hinandens synspunkter. Betydningen at, at de tre lande saaledes fik lejligi+d til at tale ud med hverandre helt aabent og uden forbehold om disse 'ivsvigtige problemer kan i sig selv vanskeligt overvurderes. Her i Oslo er sket en yderligere tilmermelse a` de forskellige syns- punkter, men det viste sig ikke muligt i denne ornang helt at slaa bro over de principielle meningsforskelle, seiv om jeg rnener, vi har ret til at sige, at vi naaede meget langt, set paa baggrund of stillingen for blot et halvt aar siden. Hvert land maa nu efter dette mode overveje stillingen, som den er i dag after de erfaringer, der er gjort i Kobenhavn ug Oslo. Udviklingen i den kommende tid maa saa vise, om der skulde va-re grundlag for at genoptage droftelserne og forts